Her kan du blive klogere om folkeafstemningen

NOTITS | DANMARK | 11. MAJ 2022 • 19:12
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | DANMARK
11. MAJ 2022 • 19:12

​Onsdag den 1. juni skal danskerne til stemmeurnerne og beslutte, om EU forsvarsforbeholdet skal beholdes eller afskaffes. Her kan du se, hvor man kan finde information om, hvad afstemningen egentlig går ud på.

Både Folketinget og Udenrigsministeriet har lanceret hjemmesider, hvor man kan finde informationer og svar på en række spørgsmål forud for valget. Man kan også se, hvor partierne står - og hvad konsekvenserne bliver ved et ja eller nej.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bornholms Regionskommune.

Hvis man har et eller flere spørgsmål, som man ikke finder svar på, har man også mulighed for at skrive eller ringe med sit eget spørgsmål og få svar fra Folketingets EU-oplysning.

Bornholms Regionskommune har også en hjemmeside om valget, hvor man kan se mere praktiske oplysninger som; dine muligheder for at brevstemme, afstemningssteder, valgbussens rute, kontakt til valgsekretariatet med mere.


Her finder du dine informationer, før du stemmer …

 

Udenrigsministeriets hjemmeside om folkeafstemningen:
Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet (1juni.dk)

Stil dit eget spørgsmål og få svar fra Folketingets EU-oplysning:
Stil et spørgsmål / Folketingets EU-Oplysning

Man kan også ringe med sit spørgsmål på telefon 33 37 33 37 alle hverdage mellem kl. 10.00-14.00.

Folketingets hjemmeside om folkeafstemningen:
Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni 2022 / Folketingets EU-Oplysning

Kommunens hjemmeside med praktiske informationer om afstemningen på Bornholm:
Valg Folkeafstemning 1. juni 2022 (brk.dk)