Fritidsklubber til halv pris - sådan løser konservative det

Embedsværket i regionskommunen beregnede, at det ville koste 7-8 millioner kroner om året at indføre klubtilbud på alle seks folkeskoler. Konservative mener, at det kan gøres til under halv pris ved at holde lukket i ferierne, begrænse åbningstiderne og ændre på den økonomiske tilskudsmodel.

Bornholms Regionskommune er en af landets få kommuner uden klubtilbud for elever på mellemtrinnet fra 4. til 6. klasse. Med budgetforliget indgået af Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet bliver der ikke ændret på det, medmindre et forslag, som Konservative luftede på torsdagens kommunalbestyrelsesmøde, bliver implementeret i 11. time – det vil sige på de politiske møder i oktober, hvor budgettet for 2023 skal endeligt vedtages.

Op til valget var fritidsklubber ellers et varmt politisk emne, og flere af de partier, som ikke sad i kommunalbestyrelsen i den forrige valgperiode, lovede at arbejde for at indføre fritidsklubber for de børn, der er for gamle til at gå i sfo.

Et af disse var Konservative, og op til årets budgetforhandlinger spurgte borgmesterpartiet embedsværket, hvor meget det vil koste at oprette klubtilbud fra 4. til 6. klasse på alle kommunens seks folkeskoler. Vurderingen fra administrationen var, at det vil koste 7-8 millioner kroner om året at drive klubber på folkeskolerne. Dertil kommer formodede anlægsudgifter på cirka fem millioner kroner.

Disse udgifter betød, at partiet ikke tog klubtilbud for 4.-6. klasse med som et krav til budgetforhandlingerne, der foregik 1.-2. september. Og indførelse af klubtilbud på folkeskolerne var også fraværende i det officielle borgmesterforslag fra Jacob Trøst (K).

I sidste uge spurgte Tidende Iben Busch (K) om ambitionerne om klubtilbud var forsvundet på grund af de økonomiske realiteter. Hun bekræftede, at det ikke havde indgået i forhandlingerne, fordi det virkede urealistisk at forøge driftsbudgettet med otte millioner kroner. Samtidig fortalte Iben Busch, der sidder i børne- og skoleudvalget, at hun fortsat håbede på, at fritidsklubber kunne blive til virkelighed senere i valgperioden.

– Den model, administrationen har lagt frem, er jo ikke nødvendigvis den eneste mulige model. Det, der er lagt op til, er den dyre model, men det er muligt at dreje på nogle knapper – for eksempel i forhold til ferieåbning, sagde Iben Busch til Tidende i sidste uge.

Blot en uge senere fremlagde Konservative torsdag aften et fuldt finansieret budgetforslag, hvor udgiften til at indfase klubtilbud i 2023 var faldet fra cirka syv til to millioner kroner.

– Vi har siddet og regnet på det helt frem til kommunalbestyrelsesmødet, fortæller Jacob Trøst fredag formiddag.

– Vi kan fornemme, at de har en aftale, som de er meget glade for og er svær at komme med i. For at få nogle af de konservative mærkesager igennem, kommer vi med dette forslag, som vi synes passer ind i deres aftale, uden at de skal rokke ret meget ved den.

På tre områder adskiller Konservatives forslag sig fra administrationens beregninger. Først og fremmest skal klubtilbuddet kun være åbent på skoledage. I administrationens beregninger blev det antaget, at børnene skulle have adgang til klubberne i alle ferieuger, ni uger om året.

Mens kommunens opgørelse af prisen per elev tog udgangspunkt i den klub, hvor driftsøkonomien ville være vanskeligst stillet, opererer Konservative med en overordnet gennemsnitspris, der fastsættes ud fra en ønsket normering på én voksen per 12 børn.

Den ugentlige åbningstid sænkes i K-forslaget desuden fra 18 til 15 timer – det vil sige tre timer dagligt mandag til fredag.

Disse ændringer har betydning for forældrebetalingen, som i administrationens model var sat til 1.467 kroner om måneden. I Konservatives model er der en egenbetaling på 600 kroner om måneden.

Forslagene har det til fælles, at klubtilbuddene skal indføres gradvist; for 4. klasse i år 1, for 4. og 5. klasse i år 2, og 4.-6. klasse i år 3. I beregningerne antages det, at 104 børn i 4. klasse vil melde sig ind i klubben i år 1, og at det samlede antal vil nå op på godt 250, når klubtilbuddet er fuldt indfaset.

Har kommunens administration blåstemplet jeres nye beregninger?

– Nej, det har de ikke endnu, siger Iben Busch.

K-regnestykket om klubtilbud for børn i 4.-6. klasse

Konservatives beregninger tager udgangspunkt i, at pædagogers timeløn ligger på 220 kroner i timen, og at klubberne skal holde åbent 15 timer om ugen, 40 uger om året. I skolernes ferie vil klubberne holde lukket.

Normeringen i klubberne er sat til én voksen per 12 børn. Når klubberne er fuldt indfaset i 2025, vil der i alt være behov for 21 medarbejdere, anslås det.

Der afsættes desuden 1.500 kroner per barn per år til materialer og 100 timers løn til møder per skole samt 100.000 kroner til ledelse på hver af de seks skoler.

Forældrebetalingen er fastsat til 600 kroner per måned, men samtidig trækkes 50 procent af indtægterne herra, da en del børn vil få søskenderabat eller blive tilbudt en friplads.

Det anslås, at 50 procent af eleverne i 4. klasse, 40 procent i 5. klasse og 30 procent i 6. klasse vil vælge at gå i klub. Tilbuddet skal indfases gradvist, så det i år 1 kun vil være for elever i 4. klasse.

I alt vil det med disse forudsætninger det første koste 2,4 millioner kroner at drive klubber på alle seks skoler. I år 2 stiger driftsudgiften til 3,5 millioner, og fuldt indfaset bliver udgiften 3,9 millioner kroner. Når forælderbetaling trækkes fra, er nettoudgiften for kommmunen henholdsvis 2,07 mio. kr i 2023, 2,91 mio. kr. i 2024 og 3,05 mio. kr. i 2025.

Kilde: De Konservatives forslag

Tidspres før forhandlinger

Hvorfor Konservative først efter budgetforhandlingerne bringer klubtilbud på banen, skyldes tidspres, forklarer Iben Busch.

– Vi fik svar på spørgsmålet den 25. august, og vi havde ganske enkelt ikke tid til at regne på det. Oplægget fra administrationen mente vi ikke umiddelbart, at vi kunne implementere.

Konservative varslede torsdag aften, at partiet vil komme med et ændringsforslag i oktober, og der blev derfor ikke taget politisk stilling til idéen om klubtilbud i byrådssalen.

– Jeg synes faktisk, at der var en åben dør, og at vi blev anerkendt for forslaget – også af forligspartierne, siger Iben Busch.

I de fleste andre kommuner er fritidsklubber et etableret tilbud, viser opgørelser fra KL, men det er op til kommunerne selv at afgøre, i hvilken udstrækning man vil drive fritidsklubber.

– Er det en kerneopgave eller ikke? Når vi skræller alle lag om økonomi væk, er det dér, vi er i diskussionen, siger Iben Busch, der hælder til at svare ja til kerneopgavespørgsmålet.

Hun mener, at muligheden for at kunne gå i klub efter skoletid kan modvirke ensomhed og udbalancere den sociale skævhed, som findes på Bornholm. Desuden vil det også gøre Bornholm til en mere attraktiv tilflytterkommune, mener Iben Busch.

Finansiering

Klubtilbud skal finansieres ved at spare på grundkapitaltilskuddet til nye boligbyggerier og på normeringerne i vuggestuer og børnehaver. De Konservative understreger, at den langsommere forbedring af normeringerne ikke betyder, at der bliver færre pædagoger, end man har været vant til, fordi det statslige tilskud til minumumsnormeringer stiger med 1,9 millioner kroner fra 2022 til 2023.

– Hvis der spares en million kroner på kommunens eget budget til minimumsnormeringer, (som er et beløb afsat ud over det, vi får fra staten) i 2023, så er der stadig afsat 900.000 kroner mere til minimumsnormeringer, end der var i 2022. Så vores forslag betyder ikke en forringelse af minimumsnormeringerne fra 2022-2023, siger Iben Busch.

De Konservatives nye budgetforslag

Klubtilbud efter modellen SFO-2: + 2.000.000 kroner

Udviklingsanalyse af BAT: + 500.000 kroner

Fraflytningsanalyse: + 300.000 kroner

Undlad grundkapitaltilskud: -1.500.000

Færre penge til minimumsnormeringer: -1.000.000

Undlad at oprette BAT-bestyrelse: -300.000