Regionskommunen får ekstraregning for at have snydt handikappede i årevis

NOTITS | ABONNENT | 12. MAJ 2022 • 15:30
NOTITS | ABONNENT
12. MAJ 2022 • 15:30

Et enigt udvalg har besluttet, at berørte beboere skal have udbetalt renter for uretmæssig opkrævet betaling for køsel.


I februar i år kom det frem, at Bornholms Regionskommune siden 1. juli 2017 uretmæssigt havde opkrævet betaling for kørsel fra beboere i seks af kommunens bo- og aflastningstilbud. Social- og sundhedsudvalget besluttede derfor tilbage i februar, at beboerne skulle have betalingen refunderet. Det løb op i 1,7 millioner kroner.

Nu viser det sig, at det opkrævede beløb tillægges renter, som løber op i 324.831 kroner i alt.

Et enigt klima- og økonomiudvalg besluttede på et møde i går, onsdag, at rentetilskrivningen ligeledes skal betales tilbage til de berørte borgere.