Folkemødet er i gang – det ÆGTE folkemøde

Vi taler om det ægte folkemøde. Folkemødet i Allinge, der i 2011 betød, at Bornholm langsomt blev sluset ud efter et årelangt ophold på afdelingen for terminale udkantsområder.

Alt er som det plejer. Politiet er det første man møder, når man nærmer sig folkemødepladsen.

En nyklippet motorcykelbetjent, der efter al sandsynlighed er udlånt fra en station i Københavnstrup, følger vores gruppe med øjnene, idet vi passerer Kongeskærskolen.

– Må jeg se dit kørekort, siger han så. Direkte henvendt til mig.

– Kørekort, hvorfor skal du se mit kørekort. Jeg er jo gående, kvækker jeg og forsøger med et uskyldigt smil, mens resten af gruppen sender mig vi-sagde-det-jo-blikket og går videre i retning mod Tidendes mobilredaktion på Kampeløkken Havn.

– Jeg så, du parkerede deroppe, svarer betjenten, og peger op mod Søjlehuzed, hvor min sorte Opel Meriva ganske rigtigt står parkeret.

– Hele byen er aflukket, tilføjer han, din bil bliver kørt væk om fem minutter, hvis du ikke flytter den.

Ingen kære mor her. Farvel redaktionsmøde. Goddag folkemøde 2022.

Alt er som det plejer. Det er torsdag, det er FOLKEMØDE – det første rigtige folkemøde siden pandemien. Og vi taler, hvis nogen skulle være i tvivl, om det ægte folkemøde. Folkemødet i Allinge, det første danske folkemøde efter svensk model, der i 2011 betød, at Bornholm langsomt blev sluset ud efter et årelangt ophold på afdelingen for terminale udkantsområder. Ikke en af kopierne i de andre udkantsområder, men det første, originale, ægte folkelige folkemøde er tilbage, og vi er i GOD FORM.

Dagbladet Politiken har i ugerne op til Folkemødet 2022 udgivet et særtillæg, som også er distribueret ud til alle bornholmere, så vi allesammen har et fælles udgangspunkt for den demokratiske samtale. Bare for en sikkerheds skyld, hvis vi nu skulle have glemt hvordan man taler sammen i de tre år, der er gået siden vi sidst deltog i det ægte folkemøde i Allinge.

At tillægget er trykt i så god tid, at det allerede er blevet uaktuelt, afsløres allerede på side 2. Her fortæller chefredaktøren, at han især er spændt på, om Mette Frederiksen stik imod tidligere udsagn vil benytte Folkemødet til at åbne en anelse for at tage flere partier med i regering.

Den dør står vist allerede pivåben, Christian Jensen.

Men der er også reel perspektivering i Politikens tillæg. Fra en, der har været med fra starten:

"Folkemødet startede som en politisk fætter-kusinefest", fastslår dagbladets politiske analytiker, Elisabet Svane. Men det er det slet ikke mere, bedyrer den erfarne kommentator efterfølgende. "Nu er det et ægte Folkemøde".

Der går rygter om tårnhøje priser på overnatning – 15.000 for et hus i Allinge-området – i døgnet. Fadøllet flyder heller ikke som før, udtaler en veteran fra en mellemstor organisation. Altså den gratis fadøl.

Men ellers er Folkemødet i det store hele tilbage i postcoronaform. Det viser en tur fra Cirkuspladsen til Kæmpestranden i mild sol og kølig vind fra vest. Lobbyister og organisationsfolk bevæger sig i zigzag mellem de almindeligt dødelige, som stopper op på vejen for at orientere sig eller for at finde deres ledsager.

"Ved brandstationen!!", råber en ophidset kvinde ind i sin telefon. "Hvordan skal jeg vide, at du sidder deroppe?!?".

Klokken er ikke engang to.

TV2 News kører live fra den store scene på havnen. Publikum klapper, da formandsduellen mellem Søren Pape fra de konservative og statsminister Mette Frederiksen er slut.

En af tilhørerne er ikke i tvivl om, hvem der blev klappet mest af.

– Det var Mette Frederiksen, hun kommer altid bedst ud af debatten, anytime, konstaterer manden, der muligvis er socialdemokrat.

Sofie Carsten Nielsens folkemødetale transmitteres på TV2s storskærm. Den radikale partiformands tale er inspireret af Albertes sommerklassiker "Lyse Nætter".

– Vi er tilbage, med varme dage, lyder det fra hovedscenen, mens vinden blæser i Sofies hår. Mere folkeligt bliver det næppe.

En lokal restauratør fortæller, at folkemødefesten i Allinge allerede startede onsdag.

– Der var fuldt smæk på. Det plejer der ikke at være. Vi havde rekordomsætning, siger han, og kommer så i tanke om, at det er hans første rigtige folkemøde som restauratør i Allinge. 2020 var aflyst og 2021 var en skygge af sig selv.

– Det tegner godt, tilføjer han og slår ud med armene i her-går-det-godt-stil, inden han forsvinder ud til køen af folk, der vil købe fish and chips.

På Kæmpestranden er der lidt tyndt befolket torsdag eftermiddag. Statens Serum Institut har gang i et debatpanel, men der er ikke så mange mennesker på de opstillede plasticstole. Det skyldes formentlig at Søren Brostrøm underholder i teltet overfor. Sundhedsstyrelsens direktør charmerer på sædvanlig vis sit publikum, og der er tætpakket både i og udenfor teltet. Stemmen er pædagogisk og omsorgsfuld, som vi kender den, men sundhedsdirektøren har heldigvis fået en sundere kulør end han havde under vinterens pressemøder i Statsministeriet.

"Jeg håber, vi ses til receptionen klokken 17.00", siger han og giver sig til at kigge koncentreret på sin mobiltelefon.

Søren Brostrøm har ikke tid til at tale med Bornholms Tidende om, hvordan det er at komme tilbage til Folkemødet efter en pandemi.

– Jeg vil gerne vente til senere. Jeg har så mange debatmøder, jeg skal forberede, siger han venligt, men bestemt.

En ultraslank kvinde i sandfarvedede chinos, matchende cardigan og ballerinasko krydser pladsen. Teksten på hendes t-shirt – Vores land, vores regler – giver anledning til at tro, at hun enten er jurist eller politiker. Fem minutter senere krydser hun Kæmpestranden igen med en pakke cigaretter i hånden. Hun er helt sikkert jurist.

I Professionshøjskolens Sangbar lidt længere henne på Kæmpestranden spiller en pianist Shu-bi-duas "Den røde tråd" i pausen mellem to debatter. Folk synger med. De kan teksten. Udenad.

"Var det 14.30?", spørger en mand ud i sin gruppe. "14.30 sharp", lyder svaret.

De kendte falder naturligt ind i miljøet. Hans Pilgaard ligner en hvilken som helst folkemødegæst, som han sidder i en caféstol og kigger ned i sin telefon. Det er påskriften på tv-værtens hoodie, der fælder ham. Karl Lagerfeld står der, hvidt på sort. Så har man også selv bedt om det.

På Gæstgivergården er der stilhed før storm. En halv snes mennesker sidder spredt på bænkene og kigger i deres telefoner – det er åbenbart det ægte Folkemødes supertrend – mens de venter på torsdagens første arrangement: "Det medmenneskelige møde. Hvordan skaber vi ligeværd i Danmark?"

Derefter taler miljøminister Lea Wermelin om cirkulær økonomi, genbrug og forebyggelse af affald under overskriften: "Hvordan knækker vi affaldskurven?"

Så er vi ligesom i gang.

Bingo med Botoft er ikke på listen i år. Men ellers ligner Gæstgivergården sig selv. Fredag klokken 12.00 optræder Mads Steffensen med A-holdet, bestående af Helle Thorning-Schmidt, Svend Brinkmann og Ida Auken.

Så bliver det ikke mere ... socialdemokratisk.

Krigen i Ukraine er indtil videre lige så fjern som pandemien. Det er kommet frem, at den ukrainske ambassadør i Danmark er til stede på Folkemødet, og optræder på hovedscenen lørdag aften. Men ellers er der intet i de solbeskinnede brostensbelagte gader, der leder tanken hen på krigen. Hverken den ideologiske krig, som skærer alt i sort eller hvidt, eller den ægte krig, der udspiller sig i real time 1.000 kilometer sydøst for Allinge. Her er det samtalen, der hersker. Dialogen. Viljen til at mødes på midten.

Folkemødet er med andre ord tilbage i sin vante form, hvor alle tænker på samtalen og især på, hvor de skal spise til frokost og til aften.

Det hele sammenfattes på smukkeste vis i overskriften på medicinalfirmaet Bayers debatmøde fredag: Krig i verdens hvedekammer – hvordan skaber vi mad nok?