DF rystet: ‘Den mest venstreekstreme beslutning’

Der er bredt politisk flertal for at undersøge, hvordan CO2-udledning kan gøres til et tildelingskriterium i forbindelse med kommunale indkøb. René Danielsson mener, at forslaget vil være en administrativ byrde for det bornholmske erhvervsliv, og kalder beslutningen ”den mest venstreekstreme” truffet i regionskommunens tid.

CO2-regnskaber er på vej til at vinde indpas i Bornholms Regionskommune. Et flertal i økonomi- og klimaudvalget går ind for, at kommunen skal begynde at beregne klimapåvirkningen i forbindelse med blandt andet transport og fødevareindkøb, hvor data allerede er tilgængelige. Administrationen har desuden fået til opgave at belyse, hvordan CO2-udledningen kan gøres til et kriterium, der anvendes, når kommunen køber varer, tjenesteydelser eller anlægsarbejder for over 50.000 kroner.

Dansk Folkepartis René Danielsson er ikke tilhænger af, at politikerne valgte at gå længere, end kommunaldirektøren havde anbefalet. Han mener, at politikerne er i gang med at pålægge administrationen en ekstra arbejdsopgave, samtidig med at krav om at fremlægge CO2-beregninger også vil belaste private leverandører til kommunen.

– Det er for mig det mest kontraproduktive, man kan beslutte. Hvis vi beder vores medarbejdere om at lave det her, er der noget andet, de ikke har tid til, siger René Danielsson.

Han er bekymret for, at et måske kommende krav om at beregne den forventede CO2-udledning, hvis man vil levere varer, tjenesteydelser eller udføre opgaver for Bornholms Regionskommune, vil gøre det vanskeligt for små virksomheder.

– Det gør i princippet bare, at en håndfuld virksomheder, der har kræfterne til at lave beregningerne, vil få en fordel, siger René Danielsson, som frygter, at reglerne kan blive så firkantede, at der skal laves CO2-beregninger i eksempelvis sager om anbringelsessager af børn – en tjenesteydelse til over 50.000 kroner.

– Det vil være helt hul i hovedet, siger han.

Enhedslistens Helle Munk Ravnborg var med til at stille forslaget. Hun mener ikke, at CO2-kravet vil være en lige så stor byrde for virksomhederne, som René Danielsson tror. Derimod vurderer hun, at mange mindre, lokale virksomheder, der prioriterer bæredygtighed, vil få gavn af, at kommunen i højere grad begynder at tage højde for klimapåvirkning.

– Jeg er ikke sikker på, han har ret. Dels er håndværksvirksomheder organiseret i foreninger, som hjælper til inden for denne dagsorden. Dels findes der databaser, hvor CO2-udledningen bliver forbundet med bestemt vare. Selvfølgelig skal det ind i bogholderi- eller lagerstyringssystemet, men mere kompliceret er det ikke, siger hun.

Kommunens administration påpeger, at en kommende national CO2-afgift, der forventes at blive indfaset fra 2025, vil gøre det muligt at udregne, hvor meget leverandører belaster klimaet.

”CO2-afgiften betyder, at alle virksomheder på det tidspunkt, hvor skattereformen tænkes endeligt indfaset, vil skulle opgøre CO2, og betale en afgift svarende til den branche, de tilhører. For regionskommunen vil dette betyde, at der på det tidspunkt vil foreligge CO2-belastning på varer, anlæg og tjenesteydelser. Dette må forventes at kunne tilvejebringe den nødvendige data til at understøtte præcise CO2-regnskaber i kommunen”, skriver kommunen.

Nogle få kommuner eksperimenterer med at udregne en skyggepris for den CO2, der skal bruges til et byggeprojekt eller indkøb. På den måde kan klimaaftrykket få en plads i det samlede regnestykke. Også på dette punkt foretrækker den bornholmske administration at vente på, at der findes mere valide data til at lave CO2-opgørelser.

René Danielsson mener, at politikerne af samme grunde burde slå koldt vand i blodet.

– Så vidt jeg kan forstå, vil nogle gerne være firstmovere, siger DF’eren, der i økonomi- og klimaudvalget gjorde brug af standsningsretten og løftede sagen til kommunalbestyrelsen.

– Til dato er det den mest venstreekstreme beslutning, som er blevet truffet i en bornholmsk kommunalbestyrelse siden sammenlægningen i 2003, konkluderer René Danielsson.

På den modsatte side af det politiske spektrum anser Helle Munk Ravnborg også den nye kurs for at være banebrydende.

– Jeg vil sige, at det er den mest klima- og erhvervsansvarlige beslutning, vi har truffet i mange år, siger hun.

Dansk Folkeparti var i økonomi- og klimaudvalget alene om modstanden mod at accelerere CO2-beregningerne i kommunen.