Jonna Nielsen fortæller, at hun frem til denne uge ikke havde gjort op med sig selv, om hun ville bringe sig selv i spil som Socialdemokratiets næste bud på en borgmester.
– Det har jeg helt ærligt ikke tænkt over. Jeg har haft så meget arbejde med at sørge for, at vi kom ovenpå igen efter den øretæve, som vi fik ved valget, siger hun.
Men har du haft det sådan, at borgmesterkandidaten måske kunne være dig? Eller at du helt sikkert gerne ville – eller helt sikkert ikke ville?
– Det har jeg slet ikke tænkt over. For tre-fire måneder siden gik der en proces i gang med at finde den næste spidskandidat. Jeg har ikke meldt mig, og jeg har faktisk heller ikke tænkt over, om det kunne være mig.
Både du og andre involverede fortæller, at der er noget under opsejling i Socialdemokratiet, og du fortæller, at det er i lyset af de ting, at du har valgt at blive løsgænger, men at du ikke kan sige mere om det nu. Vil der senere blive lagt noget frem, der får det til at stå klart, at det var derfor du gik?