Likviditeten udhules: 2022 bliver et stort forbrugsår for kommunen

Politikerne begyndte året med at trække 20 millioner kroner op af kassen, men den samlede likviditet kan ende med at blive reduceret med over 100 millioner kroner i årets løb. Nogle få steder skrider budgetterne, mens det store forbrug på andre af de kommunale områder skyldes, at opsparede penge og tidligere års overskud bliver brugt på enkeltstående projekter eller indkøb.

2022 står til at blive et år, hvor Bornholms Regionskommune bruger væsentligt flere penge, end der kommer i kassen. Ved årets udgang er det sandsynligt, at kommunens samlede pengebeholdning vil være en del mindre end ved årets start, viser kommunens seneste budgetopfølgning.

Det forventede kasseforbrug i 2022 er angivet til 104,2 millioner kroner. Regionskommunens gennemsnitlige kassebeholdning over det seneste år er 348 millioner kroner.

Der er flere grunde til det stigende forbrug, og nogle – men ikke alle – bør vække bekymring. Det store kassetræk skyldes en blanding af politiske beslutninger, flere engangsudgifter til både drift og anlæg samt en forværret økonomi på visse områder. Det sidste er værst, så det gemmer vi til sidst.

De politiske beslutninger stammer fra den langstrakte proces med budget 2022. Socialdemokratiet og Venstre havde – efter adskillige ændringer under valgkampen – lavet et budget, hvor fire millioner kroner fra kommunekassen skulle bruges for at få pengene til at passe. Det nye flertal tog 20 millioner kroner yderligere op af kassen, da de skulle indfri valgløfterne i årets start.

De politiske beslutninger fra budgetforhandlingerne forklarer altså kun omkring en fjerdedel af det forventede overforbrug.

Opsparingen bruges

En større andel skyldes, at kommunens centre er begyndt at bruge mange penge, som har været sparet op over de seneste år, forklarer konstitueret kommunaldirektør Trine Dorow. Disse overførte midler skal bruges til engangsudgifter, og kommunen forventer, at det kommer til at ske i forholdsvis stor stil i år. Et eksempel er tocifrede millioninvesteringer i ny velfærdsteknologi og hjælpemidler til at gøre ældre borgere mere selvhjulpne. Disse penge stammer fra de seneste års overskud på ældreområdet. Andre steder er der over flere år sparet op til røntgenudstyr i tandplejen og nye køretøjer til vintertjenesten.

Inden for dele af kommunen har covid-19 spillet ind. Sociale aktiviteter for ældre eller skoleture er forhindret i at blive afviklet. Dette tages der revanche for i 2022.

At bruge overskud på den måde er ikke problematisk for kommunens økonomi, for pengene er tidligere blevet afsat og disponeret til formålet. Men når man kigger på den samlede kassebeholdning, vil den blive mindre på grund af udmøntningen. Og overskuddet, der flyttes over til 2023-budgettet, vil være blevet mindre på mange områder.

På anlægsområdet er der på tilsvarende vis en lang række projekter, som politikerne gennem årene har vedtaget, uden at de er blevet realiseret. Ved indgangen til 2022 var der afsat 190 millioner kroner til anlægsprojekter eller byggeri – mere end halvdelen blev vedtaget i 2020 eller årene før. I den seneste budgetopfølgning anslås det, at kommunen kommer til at bruge cirka 105 millioner kroner på anlæg i 2022. Nogle af de planlagte projekter, der må vente, bliver ikke gennemført – det gælder samlingen af administrationen og ombygningen af rådhuset i Tejn til hjemmeplejen – mens andre forventes at blive udsat til senere – det gælder blandt andet for Nexø Strandpark og BAT’s indkøb af el-busser.

Røde busser

Og nu til den mere sorte side af økonomien: Kommunens økonomifolk fremhæver i budgetopfølgningen, der blev fremlagt for økonomi- og klimaudvalget tidligere i juni, anbringelser af børn og unge og det formodede underskud hos busselskabet BAT som to områder, politikerne skal være særligt opmærksomme på.

På grund af stigende brændstofpriser og lavere indtægter, da passagertallet ikke er kommet tilbage til niveauet før pandemien, står BAT til et underskud på 6 millioner kroner. Måske kan det blive mindre, men det vil afhænge af, om trafikselskaberne kommer til at modtage mere statslig corona-kompensation.

Størst er ubalancen hos Center for Børn og Familie. Udgifterne til anbragte børn er gået i vejret. På trods af at der i årets budget blev tilføjet syv millioner til specialområdet for børn og unge, forventer administrationen som tidligere omtalt i Tidende et overforbrug på 20,9 millioner kroner i år.

Kommunalbestyrelsen ventes på mandag at beslutte, at der permanent skal flyttes 3,1 millioner kroner om året fra dagtilbudsbevillingen (børnehaver, dagplejer og vuggestuer) til bevillingen, som dækker børn med særlige behov. Samtidig foreslås det, at skolernes budget fremover skal overtage nogle af udgifterne på Heldagsskolen.

Disse manøvrer inden for børne- og skoleudvalgets område redder dog ikke økonomien.

”I forbindelse med de kommende budgetopfølgninger vil der derfor være fokus på at afdække muligheder bredt i kommunen med henblik på at dække merforbruget på børne- og familieområdet,” skriver administrationen.

Overskud og få hænder

Især på to områder bruger kommunen færre penge, end det var ventet, da budgettet blev lagt i oktober (og genlagt af det nye flertal bag Jacob Trøst i januar).

Rekrutteringsproblemerne i hjemmeplejen og på plejeboligområdet betyder, at der er et underforbrug på sammenlagt godt ni millioner kroner. Manglen på hænder har været der længe, og i erkendelse af, at der eksempelvis mangler penge til udsatte børn og unge, har politikerne allerede reduceret ældreområdets budget med 6,7 millioner kroner i år. I budgetforhandlingerne vil en permanent overflytning af penge til børne- og familieområdet komme på tale.

Ældreområdet ”indgår også som et af de områder, der er fokus på i forbindelse med budgetprocessen for 2023 i forhold til vurdering af det fremadrettede udgiftsbehov”, noterer administrationen.

Endelig påvirker den lave arbejdsløshed også budgettet i en positiv retning. Kommunen bruger 19,7 millioner kroner mindre på kontante ydelser (blandt andet kontanthjælp og førtidspension) end ventet. Det modsvares dog delvist af, at udgifterne til seniorpension er steget og ser ud til at blive fem millioner kroner højere end ventet, ligesom ukrainer-indsatsen har øget forbruget på integrationsområdet med fire millioner kroner.

Gennemgangen af kommunens 2022-økonomi er baseret på forventninger for hele året, sådan som virkeligheden så ud 30. april.

Kommunalbestyrelsen har onsdag været samlet til budgetseminar. De har givet sig selv en spareopgave på 47 millioner kroner i 2023, inden de ved, hvor mange penge kommunen får i særtilskud og gennem udligningen. Den eneste grund til, at politikerne ikke skal skære endnu mere, er, at de på forhånd er blevet enige om at tage yderligere 40 millioner kroner op af kommunekassen næste år.