Oles opråb: 'Lad os bekæmpe minken – og få et rigere fugleliv'

SAMTALE

 

Har du noget på hjerte

Hvis du har noget på hjerte, så kontakt chefredaktøren på oh@bornhomstidende.dk og foreslå en vandretur.

Vi står foran Ole Pedersens hus i Allinge og ser ud over klipperne og vandet, der næsten når ind i hans baghave, når bølgerne går højt – op mod seks meter høje, kan de blive.

Det var her Ole Pedersen og hans hustru Lisbeth sad i 2018 en forårsdag, da de lige havde købt huset, der egentlig skulle være et sommerhus. Men her er så smukt, at de valgte at slå sig ned permanent, da pensionen meldte sig.

– Men siger jo, at pensionisttiden er at holde ferie hele tiden. Og hvor er ferien smukkere end her, siger Ole Pedersen.

– Vi sad og nød udsigten og fuglelivet, fortæller Lisbeth.

– Men pludselig så vi en mink, der var i gang med at rasere det hele, siger hun.

Ole Pedersen supplerer.

– Den ryddede simpelthen kysten for fugle i løbet af foråret. Vi kunne se den fangede den ene fugl efter den anden. Mest fugleunger og æg, men også voksne fugle.

Kan bide vingen af en stormmåge

Mink er grunden til, at dette møde er sat op. Ole Pedersen vil vise sin egen rute på Hammeren og fortælle om de skader, minken forvolder på fuglelivet.

Og det er ikke småting, minken har på samvittigheden. Ole Pedersen har set en voksen stormmåge, der blevet slået ihjel af minken.

– Derpå bed den vingerne af mågen og slæbte den hen over klipperne. Den kan også tage voksne ænder.

Ole Pedersen har prøvet at få organiseret kampen mod mink tidligere – men dengang lykkedes det ikke. Der var interesser, der ikke ønskede opmærksomhed om at mink, undsluppet fra fangenskab, giver store problemer.

Men nu er alle landets minkfarme lukket, fordi mink bærer og spreder covid-19 til mennesker.

– Nu er minkfarmene væk. Der er ikke flere, der taler minkens sag.

Så nu øjner Ole Pedersen en mulighed for at gjort op med den mink, der kun er havnet i Danmarks natur, fordi vi i 1930’erne importerede den til at producere pels.

– Det går altid galt, når mennesket begynder at flytte rundt på dyr. Vi kan ikke styre naturen.

– Og minken har ingen naturlige fjender. Der findes ikke los, jærv, ulv, bjørn eller odder her. Mink er toppen af pyramiden, siger han.

Går egne veje

– Se der! En gærdesmutte, der gemmer sig i en havtorn!

Ole Pedersen, der nærmer sig de 68 år, viser vej på Hammeren. Men ikke ad de officielle og afmærkede stier. Han går sine egne veje.

– Det er sjovt med mennesker. Mange skal have en prik at gå efter, før de vandrer. Men udsigten er faktisk smukkere, når vi tager disse ruter.

Han er hurtig på stierne og adræt i sine bevægelser på stenene. I 40 år har han arbejdet som forstkandidat i private skove. Og når han skulle passe en ny skov, begyndte han altid med at gå den tynd og lære den at kende.

Chefredaktøren kan ikke se nogen gærdesmutte. Men der står en busk, som godt kan være Havtorn.

En voldgrav pløjer gennem landskabet ned mod havet. Her har russerne forskanset sig mod angreb fra havet under belejringen af Bornholm.

Ole Pedersen vandrer ofte her. Enten alene eller i selskab med andre. Selv om han er tilflytter, har han allerede et vidt forgrenet netværk, fordi han engagerer sig i en lang række foreninger.

Ole Pedersens budskab er, at vi i fællesskab skal intensivere kampen mod minken.

– Der er så megen polarisering i samfundet, hvor vi kæmper om forskellige interesser. Men vi burde stå sammen. Også i kampen mod minken.

Hans tanke er, at folk, der vandrer i naturen, skal indberette til jægerne, når de ser minken. Og jægerne skal skyde den efterfølgende.

– Der findes ingen fordele ved at have mink. Spørg jægerne, ornitologerne og lystfiskerne. Vi bør gå sammen om at udrydde mink og få det rige fugleliv tilbage. Der bliver også flere fisk i åerne uden mink.

100 dage om en mink

Der foregår allerede i dag en organiseret kamp mod mink. Naturstyrelsen og Bornholms Regionskommune sætter fælder op i havnene med hjælp fra frivillige – den såkaldte Minkbande.

Men konklusionen fra arbejdet er, at det aldrig vil lykkes at slå bestanden helt ned.

Samtidigt er det en fangstmetode, der er meget lidt effektiv, da der bruges cirka 100 dage per indfanget dyr.

– Jeg tror ikke på metoden med kun at fange mink i fælder i havnene, siger Ole Pedersen.

Han forklarer, at mink er territoriedyr. En hunmink vogter et territorie, der typisk strækker sig langs kysten cirka to kilometer. De dyr, får man sjældent i fælderne, for de er for kloge, vurderer Ole Pedersen.

– De mink, der går i fælderne, er derimod dem, hunminken har jaget ud af sit territorium. Hun jager jo sågar sine egne unger og hannen ud.

– Derfor skal vi skyde mink og ikke nøjes med fælder.

Salg af radioaktivt vand

Vi passerer Radiumkilden, der også kaldes Rosenkilden. Ole Pedersen kalder den Røngtenåen.

– Vandet har et højt indhold af det radioaktive grundstof radium. Det skyldes klipperne, fortæller han.

Historien lyder, at tyskerne i 1920erne troede at radiumholdigt vand var sundhedsfremmende. Så da bornholmerne fandt radium i kilden, så de selvfølgelig chancen for et turisteventyr.

Historien lyder, at Mineralvandsfabriken ”Bornholm” i Sandvig begyndte at sælge sodavand brygget på det radioaktive vand til ikke mindst tyskere.

– Det er en god historie, men om den er rigtig, det ved jeg ikke, siger Ole Pedersen.

Alle aktører skal stå sammen

Vi vandrer ud af Stenhuggersstien, noget nær den eneste officielle sti, vi betræder på denne alternative rute rundt på denne del af Hammeren.

Jeg har tidligere vandret Bornholm rundt, men aldrig set de udsigter, Ole Pedersen har fundet frem.

– Vi skal særligt lade minkjagten gå ind 31. januar frem til den 1. april, for der har jægerne ikke meget at gå på jagt efter på Bornholm, da der ikke er nogen rævejagt. Minkjagt kunne føres på samme måde, som man driver rævejagt. Jeg har hørt, at der er 2.000 med jagttegn på Bornholm, siger Ole Pedersen. Jægerne må gerne drive jagt året rundt undtagen i foråret, hvor minken har unger.

Han nævner, at på Sjælland har foreningen Sjælland Fri for Vildmink stor succes. Og at Norge har haft tre fuldtidsansatte til at udrydde mink på Vestkysten.

– Vi må skrue op for indsatsen sammen. Jægere, sportsfiskere, ornitologer, naturelskere. Alle har en interesse i, at vi får minken væk.

Men det kræver en koordineret indsats.

– Vi skal have kommunen på banen. De må give tilladelse til, at jægerne skyder mink på klipperne i samarbejde med jagtforeningerne.

En hemmelig rute

Turen er slut. Vi har gået godt 10.000 skridt.

Foran Ole Pedersen og hans hustrus hus tager vi afsked. Jeg lover ikke at afsløre vores rute i detaljer – vi kan ikke have alle mulige rendende, forstår jeg. Det løfte er jeg tidligere blevet afæsket på mine ture med læserne. Og jeg giver det gerne – ikke mindst fordi jeg helt mistede orienteringen og aldrig vil kunne finde tilbage.

– Fortsæt nu arbejdet med avisen, siger Ole Pedersen.

– Den kan vi ikke undvære.

Det er ord, der luner. Og på vej hjem i redaktionsbilen tænker jeg: – Tænk hvis Ole Pedersen kunne få sin sag gennemført. Tænk hvis vi kunne redde en masse fugle!

Fakta om mink

Så meget vokser bestanden af mink på Bornholm

• Hunmink har territorier på en til tre kilometers længde, der ligger ved vand. Alle andre mink lever uden for territorierne.

• Ole Pedersen anslår, at der samlet langs kyst og åer er godt 200 km muligt territorium.

• Hans beregning er, at der er 80 territorier i alt med hver en hunmink.

• Hvis hunminkene i gennemsnit får fire overlevende unger, er det 320 nye per år.

• Dertil kommer de 80 hunner og 80 hanner. I alt 480 mink.

Kilde: Ole Pedersens egne beregninger

Den nødvendige indsats

Ole Pedersens konklusioner:

• Der skal en massiv indsats til at nedbringe bestanden. Flere fælder kombineret med jagt.

• Fangsten skal op på mindst 400 mink om året i mange år for at virke.

• Det vigtigste er nedbringelse af hele ungeproduktionen samt hunmink i deres territorium.

• En halvering af antal hanmink – for eksempel fanget i fælder - med for eksempel 40 stk. vil ikke betyde noget for det antal unger, der kommer til.

• Hvis indsatsen blot springes over et år vil unge hunner indtage de ledige territorier og ungeproduktionen igen være i fuld produktion.

Kilde: Ole Pedersens beregning, som han frygter, er alt for forsigtig.

Skov- og naturstyrelsen: Bornholm er i fokus

Der blev gennemført et minkbekæmpelsesprojektet i perioden 2006 – 2010 i Danmark, hvor Bornholm var særligt i fokus.

Sammenfatning

* Blot få mink udgør en trussel for det eksisterende fugleliv i sårbare naturområder.

* Minken jager de rugende fugle væk eller æder dem, hvorefter æggene bliver spist.

• Fældefangst er meget tidskrævende, hvilket giver høje omkostninger og problemer med rekruttering af personer, der ulønnet vil påtage sig opgaven.

• Resultaterne fra projektet peger på, at fælderne gennemsnitligt skal stå i godt 100 døgn pr. fanget mink.

Følgende områder bør prioriteres

* Fuglebeskyttelsesområder, relevante vildtreservater samt ynglereservater for koloni- og jordrugende fugle.

* Øer, holme der er ynglested for flere fuglearter, og hvor der i dag ikke er mink, få mink eller hvor en bekæmpelse vurderes at være effektiv. Det kan f.eks. være Bornholm (…).

Kilde: Afrapportering af minkprojektet 2010. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen 2010