Niklas Stenbye går i 2.g hjemmefra: 'Det begynder at trække tænder ud'

HJEMMEUNDERVISNING

På førstesalen i huset på Birkebakken sætter Niklas Stenbye sig med en kop kaffe og tænder for sin bærbare.

I dag er en af de dage, hvor han er kommet op af sengen og har iført sig rigtigt tøj. Om lidt møder han, ligesom mange af landets skole- og gymnasieelever, ind til time på en computer.

– Jeg synes, det begynder at trække tænder ud nu. Jeg står op 10 til 15 minutter før mødetid, laver en kop kaffe, tænder computeren og lægger mig enten tilbage i sengen eller sidder ved skrivebordet. Når jeg har fri, lukker jeg ned for computeren og lægger mig ofte hen i sengen igen. Der er ikke ret meget afveksling. Jeg savner faktisk at skulle stå lortetidligt op og tage bussen i skole. Jeg savner hverdagen. Man opdager virkelig hvor privilegeret, man har været, at man kunne komme i skole hver dag, møde lærerne ansigt til ansigt og være sammen med vennerne, siger han.

Knas med teknikken

Niklas Stenbye logger ind på mødeplatformen Teams, og kort tid efter dukker et billede op af hans dansklærer, Leif Olsen.

I løbet af de næste minutter indfinder Niklas Stenbyes klassekammerater fra 2. L sig også i det digitale undervisningslokale.

De optræder som små ikoner med deres initialer på og slår mikrofonen til, når de skal sige noget.

Eleverne har set en film, som de har analyseret i grupper dagen forinden. Nu skal de samle op i fællesskab, men i den første del af timen er eleverne meget stille, når Leif Olsen stiller spørgsmål.

– Jeg synes, vi generelt er gode til at svare, men nu er der tit ret stille. Nogle har nemmere ved at række hånden op end andre. Dem, der måske ikke har så nemt ved det, kan måske nemmere lade være med at sige noget, når det foregår sådan her, siger Niklas Stenbye.

På et tidspunkt ryger forbindelsen til Leif Olsen, han vender hurtigt tilbage, men ifølge Niklas Stenbye er der næsten dagligt udfordringer med teknikken.

– Det skaber mange problemer. Nogle gange kan nogen af os ikke komme ind på møderne eller få gang i mikrofonen, og så er det svært at følge med. Forbindelsen ryger også ofte, siger han.

Frygter for læringstab

Ifølge Niklas Stenbye er det forskelligt fra lærer til lærer, hvordan undervisningen er.

Mange bruger Teams, hvor nogle lærere forventer, at eleverne sætter deres kamera til, så de kan se hinandens ansigter på skærmen, mens andre lærere lader dem være med blot det lille ikon med deres initialer.

Nogle lærere bruger slet ikke Teams, men kun den digitale platform Lectio.

– I historie bruger vi for eksempel ikke Teams. Der lægger vores lærer måske en pdf ind på Lectio, som vi skal læse, og så skriver han hvilke opgaver, vi skal lave, og hvornår de skal besvares. Det er ikke optimalt. Man forstår ikke, hvad det er, man skal lære af det, fordi der ikke er den der kontakt med læreren, siger Niklas Stenbye.

Niklas Stenbye sidder i elevrådet og har for nyligt bedt sine klassekammerater om input til evalueringen af undervisningen.

Ifølge ham er beskederne fra dem nærmest enslydende.

– Der er mange, der skriver, at de ikke føler, de lærer det, de skal. Der er flere, der frygter for eksamenerne og for, om vi lærer nok. I elevrådet er vi enige om, at eksamenerne burde aflyses, så det er årskarakterne, der gælder i stedet for. Så kunne den halvanden måned, vi normalt har til læseferie og eksamener, bruges på undervisning for at indhente det, vi har tabt, siger Niklas Stenbye.

Niklas Stenbye logger ind på mødeplatformen Teams. Foto: Jens-Erik Larsen

Sociale afsavn

I de andre værelser på førstesalen sidder Niklas Stenbyes mor og søster, som også er hjemme under nedlukningen.

– Det er ret hyggeligt, at vi er hjemme samtidig. Vi får mere kvalitetstid sammen som familie. Min mor er også meget opmærksom på, hvordan jeg har det, og om jeg kommer i gang med dagen. Nogle dage tager jeg også hjem til min kæreste, og så er vi til hver vores time, men sidder ved siden af hinanden. Det er også meget rart, siger Niklas Stenbye.

Han prøver at glæde sig over fordelene, men han er ved at være træt af at gå i skole på sit eget værelse.

– Det er selvfølgelig rart nok, at man ikke skal tidligt op og med bussen, men kan blive i sengen. Hvis jeg ser det fra teenagesiden i mig. Men den logiske side i mig synes ikke, det er godt. Det bliver for dovent og hulemandsagtigt, siger han.

Ud over en hverdag ude af huset savner Niklas Stenbye også alt det, der hører til ungdomslivet uden for skolen.

– Jeg mangler det sociale meget. Det er ikke kun på grund af hjemmeundervisning, men nedlukningen generelt. De fleste af mine kammerater bor syd for Rønne, så dem ser jeg ikke så meget, når vi ikke skal i skole. Vi mødes jo heller ikke til fester eller fritidsaktiviteter lige nu. Det er hårdt, at der ikke er de sociale ting, som ellers fylder meget i gymnasietiden, og når man er ved at skabe sin identitet, siger han.

Ønsker kommunal genåbning

Niklas Stenbye håber, at de bornholmske skole- og gymnasieeleverne snart får lov at vende tilbage til en almindelig skoledag.

– Jeg forstår ikke helt, hvorfor vi ikke bliver sendt tilbage. I hvert fald her på Bornholm. Vi har et lavt smittetal, og så er vi en kommune, der i forvejen kæmper med mistrivsel blandt unge. Og den her situation vil om noget give mere mistrivsel, siger han.

Selv om han håber på det modsatte, så regner Niklas Stenbye med at skulle fortsætte med hjemmeundervisning et godt stykke tid endnu.

– Vi har jo nogle gange troet, så nu åbner det snart, hvor det ikke blev sådan alligevel. Så jeg ved ikke helt, hvad jeg tør tro på nu. Engang efter påske er mit bedste bud. Jeg tror, det kan trække ud, men jeg kan bare håbe på, at vi kan få en kommunal genåbning. Jeg håber, kommunalbestyrelsen vil lægge pres på Christiansborg for, at det kommer til at ske, siger han.

Efter to nedlukninger er Niklas Stenbye ved at være mør.

– Jeg har nok sådan en følelse af håbløshed. Og så tror jeg, det kommer til at tage lang tid, før samfundet bliver det samme som før. Der tænker jeg ikke kun på genåbning, men på den coronabevidsthed, vi har lige nu. Jeg tror, der går lang tid, før vi slipper for afstand, håndsprit og mundbind igen. Og det her med, at vi er lidt efter hinanden, når det kommer til coronareglerne. Vi kommer til at skulle finde ud af, hvordan vi er et samfund igen, siger han.

Tilbage i fællesskabet

Samfundet skal finde sammen igen, og det skal 2. L også.

Niklas Stenbye snakker meget med sine venner over Messenger, eller når de har online gruppearbejde, men der er også klassekammerater, han slet ikke har set siden før jul.

Han er alligevel sikker på, at de kan finde tilbage til klassefællesskabet, når samfundet åbner igen.

– Vores klasse skal nok klare den. Vi har lært hinanden godt at kende før nedlukning og hjemmeundervisning. Vi har haft drukturene og festerne. Det kan godt være, vi lige skal finde tilbage til jargonen i klassen. Det tager nok et par uger, og så er vi tilbage ved det gamle, siger han.

Men Niklas Stenbye er mere bekymret for 1.g'erne, som hans kæreste hører til.

– De har haft så lidt tid sammen. Det er svært at skabe sociale relationer på en skærm. Man har brug for et fysisk nærvær for at få det der fællesskab. Det skal de ikke genoprette, men nærmere oprette, når de kommer tilbage, siger han.