Tandlæge fra Bornholm er kommet i hovedbestyrelsen

NOTITS | 8. DEC 2022 • 07:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
8. DEC 2022 • 07:30

Tandlæge Marie-Louise Berntsen er valgt til Tandlægeforeningens hovedbestyrelse, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Marie-Louise Berntsen, 38 år, er født og opvokset på Bornholm som datter af tandlæge Hanne Jørgensen og praktiserende læge Olav Berntsen, begge med praksis i Nexø. Efter studentereksamen fra Bornholms Gymnasium i 2003, flyttede Marie-Louise Berntsen til København for at læse til tandlæge på Københavns Universitet. Hun blev færdiguddannet i 2011 og har siden arbejdet i København og andre steder i Danmark. Hun flyttede i 2020 til Svendborg, hvor hun arbejder i den kommunale tandpleje. Hun bor sammen med sin kæreste og søn på halvandet år.

Marie-Louise Berntsen er tredje generation af tandlæger, og hendes mor, Hanne Jørgensen, har også været medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.