Styrt på 21 meter gennem ventilationsskakt satte en stopper for skuespillet

Morten F. Hansen stod foran at skulle spille med i tv-serien "Livvagterne", da han faldt 21 meter ned gennem en ventilationsskakt og smadrede sig selv til plukfisk. Men han returnerede til skuespillet hos Bornholmsk Amatørscene.

Hvor er du født og opvokset?

– I Hundige-området syd for København. Vi var mine forældre, min søster og mig og boede på vandsiden, og jeg er vant til marker, lidt skov og havet. Det er nok også derfor, jeg er havnet på Bornholm, man vil jo gerne give sine børn noget, man selv har været tilfreds med at opvokse i. Jeg gik til fodbold, badminton og trompetspil, jeg elskede at lave noget, der har altid været lidt gang i mig. Efter folkeskolen begyndte jeg på Greve Gymnasium, fordi jeg ikke helt var klar over, hvad jeg egentlig ville..

– Jeg fandt det frygtelig nemt at gå i gymnasiet og følte mig egentlig fejlplaceret, så jeg begyndte at skulke meget og tage hjem til en af mine venner, som sad og spillede meget computer. Da jeg så tænkte. at jeg hellere måtte vende tilbage til skolen, havde de andre foretaget et kvantespring, og lige pludselig fik jeg travlt med at samle op. Jeg lagde mig i selen, og samtidig var der en af mine venner, som havde været et år i USA og derfor gik i klassen under mig, som jeg gerne ville have nogle timer sammen med, og det måtte så blive i de valgfri fag, så i 3. g gik vi begge på drama. Der blev jeg introduceret til teatret, jeg fik også nogle hovedroller, og det, syntes jeg jo, var interessant.

– Da vi gik ud, begyndte jeg på en daghøjskole i Brøndbyøster, som havde med teater at gøre, og der fik jeg også nogle hovedroller i de afsluttende stykker, og så tænkte jeg "hm, der er nok noget her. Det falder mig utrolig let, og jeg synes, det er sjovt. Så teatret er muligvis den vej, jeg burde gå".

Kan du huske, hvad der tiltalte dig?

– Det var, at vi løftede i flok, og det kammeratskab vi havde. På gymnasiet var der mange højreorienterede, vi var kun to røde, men jeg var hippie og kreativ, og jeg fandt et godt fællesskab i teatret, hvor vi arbejdede sammen om et fælles projekt for at nå et mål, det syntes jeg var superskønt. Jeg spillede blandt andet en hovedrolle i Dario Fo-forestillingen "Det 7. bud: Stjæl lidt mindre". Jeg fik også en masse kontakter og fik statistjob rundt omkring, blandt andet på Det Kongelige Teater, og dengang kunne man faktisk leve af det. Syntes de, man havde noget, de kunne bruge, blev det nærmest fuldtidsarbejde, og der arbejdede jeg i 11 år.

Søgte du nogensinde ind på en teaterskole for at uddanne dig?

– Ja, jeg læste hos Bente Eskesen og senere Kit Eichler, men kom ikke ind, da jeg søgte ind på Statens Teaterskoler i Aarhus, Odense og København. Men så modtog jeg et anonymt brev om, at jeg skulle søge på en anden skole. Jeg har aldrig fundet ud af, hvem der sendte det, men jeg søgte så ind på Holbergskolen, som er en privat teaterskole. Der kom jeg ind, men da alle lærerne så startede en ny skole op – hvilket jeg var blevet orienteret om ville ske – begyndte jeg på den, Brenaa Teater Institut, med en russisk lærerinde, som hed Galina Brenaa, og som kun ville have eliteelever, som hun kunne se kæmpetalenter i. Det betød, at adgangsprøverne blev så svære, at skolen lukkede efter det første år, fordi hun ikke mente, der var talentmasse nok.

Hvad skete efter dit ophold på den skole?

– Jeg droppede ud efter det første år, fordi jeg kunne se, det gik så sløjt med optaget, men blev ringet op af en anden teaterskole, hvor de spurgte, om ikke jeg ville overveje at skifte dertil, og det gjorde jeg, og der tog jeg de to sidste år og blev færdig i 2001, samme år som jeg også blev gift.

Hvad så?

– Det var en ret hård afsluttende forestilling, og jeg besluttede, at jeg ville ud i den virkelige verden og se en anden type mennesker i øjnene. Man mister lidt jordforbindelsen, når man laver teater, så jeg tog en masse arbejde i alle mulige andre retninger. I 2002 blev jeg ringet op og inviteret til at komme med på en turné i et halvt år med Familieteatret, som lavede børneteater, og jeg sagde ja. Jeg besluttede at gøre det et halvt år ad gangen, hvor jeg så arbejdede med andre ting i de mellemliggende perioder. Jeg kom også rundt med andre trupper, mest med børne- og ungdomsteater, men der begyndte at komme hul igennem til tv og film.

– Jeg blev i 2007 inviteret til nogle prøver på tv-serien "Livvagterne", men så skete der det omvæltende i mit liv, at jeg skvattede ned på den byggeplads, jeg arbejdede på. Der blev sjusket med sikkerheden, og jeg faldt ned gennem en ventilationsskakt, 21 meter, og smadrede mig selv til plukfisk nede i bunden. Derfor kan jeg nogle gange have problemer med at huske, har metal i store dele af kroppen og lever med kroniske smerter, tinnitus, skæv ryg og så videre. Men min stædighed gjorde, at jeg ville op og i gang. Min daværende kone måtte desværre give fortabt, og vi blev skilt, men hun måtte også ringe op og aflyse den fortsatte casting-proces til "Livvagterne.

– Alligevel ringede de mig op og tilbød mig en lille rolle i "Forbrydelsen 2", og det sagde jeg ja til for at prøve mig selv af. Men min hjerne begyndte at digte replikker, mens der stod et helt filmhold og optog, så det gik ikke, og jeg droppede skuespillet. Indtil Bodil Lundquist fra Bornholmsk Amatørscene kom og spurgte, om ikke jeg ville være med.

Men hvornår kom du og familien til Bornholm?

– Min kæreste og jeg fandt ud af, da hun blev gravid, at så skulle vi ikke være i København, så i 2014 flyttede vi til Bornholm.

Du kom med i Bornholmsk Amatørscenes forestilling "Fortuna – Lokkans Godinja", hvordan har det været – jeg formoder, du ikke finder på dine egne replikker?

– Ja, det er gået meget bedre. Det har været fantastisk, og det er nogle dejlige mennesker, jeg spiller med, så det har været skønt at prøve at stå deroppe igen. Også en bekræftelse over for mig selv om, at jeg godt kan. Jeg har været bange for at gå på scenen og ikke kunne huske replikkerne.

Den frygt har du fået afmonteret?

– Ja, fuldstændig.

Fakta

Morten F. Hansen er 48 år.

Bor med sin familie på Balka.

Arbejder på cafe Guldbønnen i Nexø.

Spiller overretssagfører Helmut von Adler i Bornholmsk Amatørscenes forestilling "Fortuna – Lokkans Godinja", som spiller sidste gang i morgen aften, fredag.