– Vi spiller lidt guitar, vi læser og spiller lidt kort. Vi er ude for at se Bornholm. Vi skal på kunstmuseet, vi skal have Sol over Gudhjem og så videre. Vi er blevet enige om, at Bornholm er Danmarks smukkeste sted, derfor skal vi se det. Men vores fritid er vi ude og få en kop kaffe, eller vi er ude at kigge på vinyler – måske køber vi noget.
Hvorfor vender I tilbage?
– Det er fordi, at der ikke er nogen, der gider at høre os i Jylland. Haha! Ej det passer godt, når folk har ferie og folk har tiden. Så vi har mulighed for at spille en masse musik og få nogle flere jobs. Det er hyggeligere at være ude at spille på en cafe og så videre. Det er simpelthen for fedt.
– Vi har fået at vide, at der er to familier fra Norge, der timer deres ferie med, at de her, når vi skal spille. Det har de gjort i 15 år i hvert fald. Det er jo vildt fedt. Jeg kan huske, at jeg for mere end 10-15 år siden, havde min søn og hans kammerater med, der også havde et band. De skrev autografer til tyske, norske og svenske piger. De var nogle unge drenge. De blev jo forelsket i øen. Der er en unik stemning her. Man forstår godt, at folk elsker øen her. Det gør vi også.
Kommer I også næste år?