Mindeord: Den rummelige Inge Lorentzen

MINDEORD

Søren R. Wolff, Aakirkeby, har skrevet mindeord om Inge Lorentzen, der døde forleden, 91 år gammel:

En af de gode ting ved Inge Lorentzen var, at selv om hun mente at kende sandheden om mange ting, så tålte hun at blive modsagt. Ja, og ellers kunne der jo heller ikke opstå dialog.

Jeg lærte hende at kende ret tidligt, da hun havde nogle af mine børn på Østre Skole, hvor hun var lærer de første år på Bornholm. Jeg sad nok i et klasseforældreråd og kom til at diskutere religionsundervisning med hende. Tror egentlig aldrig vi blev helt enige om, hvor stor en vægt, der skulle lægges på den del af folkeskoleundervisningen, selv om jeg da ikke synes, at det er ligegyldigt.

Siden blev Inge kirkesideredaktør på Bornholmeren, hvor jeg som redaktionssekretær havde fornøjelsen at stå for tilrettelæggelsen af sidernes udseende. Selv om hun vistnok helst selv ville bestemme, hvordan de skulle se ud. Det var dog ikke altid, at hendes beregninger af, hvor meget hendes stof fyldte, holdt. Så det fik vi da også nogle diskussioner om, når hun ikke helt var tilfreds med mine journalistiske valg.

Men altid i en god tone.

Interessante personligheder

Da Ellys og min datter ønskede at blive konfirmeret, skulle hun først lige døbes, og i den anledning foranstaltede Inge sammen med hendes elskelige mand, HC, en fantastisk "forestilling" i Skt. Nicolai i Rønne, hvor også vores to yngre drenge blev døbt, så de senere kunne blive konfirmeret.

Siden den tid kom vi også i hinandens hjem, de hos os ved Hovedvagten og vi i Præstegården, hvortil Inge havde en særlig evne til at tiltrække interessante personligheder.

Da HC gik på pension midt i 80erne havde det været naturligt, at Inge Lorentzen havde efterfulgt ham som sognepræst. Men sådan blev det ikke, og Inge søgte til Rørvig, hvor hun var sognepræst i fem år.

Men så kom hun tilbage og blev sognepræst i Aakirkeby, hvor hun sprudlede og vi fik fornøjelsen af, at hun døbte flere af vores børnebørn, dels i Rønne dels i Aa Kirke.

Hun vil blive husket i mange-mange år i Aakirkeby for alle de gode ideer og aktiviteter, hun satte i værk og for hendes kamp for kvindelige præster.

Gåpåmod og optimisme

Nogle år efter HC’s bortgang, traf Inge boghandleren fra Nyboder, Jens-Otto Pedersen, der var flyttet hjem til Aakirkeby, og dem har vi så ofte haft fornøjelsen af mødes med rundt om i byen, til stor glæde for os.

Jeg har ved flere forskellige lejligheder omtalt Inges hotpants og røde alpehue. Så det vil jeg ikke gentage. Men jeg tænker til gengæld med taknemmelighed på hendes gåpåmod og optimisme, rummelighed, livlige selskabelighed og hendes omsorg for andre.

I denne svære stund går mine tanker til Jens-Otto og de fem børn, der har arvet mange gode evner og væremåder fra deres forældre.

Æret være Inges minde.