Med 300 kilometer i timen glemmer man både tid og sted sammen med Jason Watt

I dag, lørdag, kører Jason Watt rundt på Bornholm i sin sportsvogn. Det gør han sammen med en masse andre flotte og hurtige biler og deres ejere. Der er nemlig Sportscarevent, der er en velgørenhedsorganisation, der samler penge ind til børn med livstruende sygdomme. Jason Watt har kørt med siden 2003, og han har oplevet både gode stunder med smil og glæde, men han oplevede også, at Tobias, han havde med på en tur, ikke vendte tilbage året efter, som de ellers havde aftalt. Tobias gik bort inden de kunne ses igen.

Er det første gang, at du er på Bornholm med dette arrangement?

– Vi var der sidste år også. Fantastisk oplevelse. Sidste år lå det lige mellem første og anden coronabølge og mellem lockdown, så det var faktisk det eneste Sportscarevent vi holdt sidste år.

Du er ambassadør for organisationen, og du tager rundt med dem, hvorfor gør du det?

– Jeg synes, at det er en fantastisk sag. Vi støtter Børnecancerfonden og andre formål, der arbejder med børn med livstruende sygdomme. Jeg kan ikke forestille mig noget værre som barn og familie, at blive udsat for. Og det ville jeg naturligvis og hjertens gerne støtte. Jeg synes jo også, at det er sjovt at være med. Der er sjovt kammeratskab blandt kørerne. Og jeg skal heller ikke lyve – det er sjovt at sidde bag rattet på diverse racerbaner.

Hvordan startede du med at komme ind i organisationen? Hvor havde du hørt om det?

– Jeg blev spurgt af en bekendt, der var involveret, om jeg kunne tænke mig at komme over for at køre nogle syge børn rundt på Jyllands Ringen, der en racerbane. I Sportscarevent har vi en publikumsdag, hvor folk kan komme ud og være med og betale for at køre rundt med os. Vi har også en børnedag, hvor syge børn kan få lov at køre med, og de kan få et afbræk fra deres sygdomme, og alt der hører med. Det var sådan en dag, jeg fik lov at komme med. Det var i 2003, så har jeg snart været med i 20 år.

Hvis du selv skulle beskrive det, hvad er Sportscarevent så?

– Vi gør en forskel for de her børn. Det gør vi på grund af de arrangementer vi holder, som her på Bornholm. Vi kan donere store pengeløb, og vi samler flere millioner ind gennem årene. Pengene får vi ved, at når vi racer rundt i lufthavnen, skal folk betale for at køre med. De penge donerer vi så til Børnecancerfonden blandt andre. Jeg plejer at sige, at der er kun vindere i Sportscarevent. Dem, der kører med, er himmelhenrykte, og vi der kører, synes det er sjovt, og så går det hele til et godt formål. Jeg føler, at vi gør en forskel.

Hvad oplever du, at du giver til de børn, der er med?

– Vi har for eksempel børn med fra hospitalet i bilen, og det bekræfter os i, at det er det rigtige, vi gør. Vi kører en tur med nogle børn, der har det virkeligt svært, og så sidder de i bilen og smiler over hele femøren og griner helt enormt. Det giver dem en pause i deres sygdom. Men jeg har også set den anden side af medaljen. Jeg havde en lille dreng, der hed Tobias, med i bilen. Han sagde inden turen, at han ville være racerkører, men efter en tur på banen, så ville han hellere noget med computere. Og det grinede vi af og aftalte, at han måtte komme igen næste år, men han kom aldrig, for Tobias klarede den ikke. Men generelt set ser vi enormt glade børn, der får et afbræk fra så meget lidelse. Også forældrene og søskende til de syge børn smiler helt vildt. De får også mulighed for at køre med.

Hvad giver det dig at køre rundt til de her arrangementer?

– Jeg synes det er rart, at man kan mærke, at man gør en forskel. Man mærker det, når man har børnene med i bilen. Men vi mærker også en tilfredsstillelse ved det beløb, vi sender af sted. Og så synes jeg, at det er fandens sjovt at køre stærkt rundt på banerne, og folk betaler mig for at fræse dem rundt.

Ved du, hvem du skal have med fra Bornholms Hospital?

– Nej, men jeg ved, at vi får en flok børn med, der er forventningsfulde. Nogle er meget syge og kan desværre ikke komme med.

Hvilken bil kører du rundt i?

– En mørk Ferrari F8 med 720 hestekræfter og en topfart på 340 kilometer i timen. Sidste år på Bornholms Lufthavn var vi over 300 kilometer i timen på landingsbanen i bilen. Det tror jeg er rekorden.

Er det din egen?

– Ja, det er det. Vi er alle sammen entusiastiske sportsvognejere, som kører dem selv. Derfor skal man som ejer af bilen synes, at det er værd at give. Der er jo slid på bilerne, og de er dyre i drift. Min bil kører to kilometer på literen. Men vi gør det så gerne af glæde og lyst. Min bil er ikke indregistreret, så det er sjældent, at jeg får lov at køre i den. Men det får jeg lov til nu, så jeg skal også huske at nyde det.

Jason Watt

Alder: 51 år

Civilstatus: Gift med Majbrit, tre børn og to bonusbørn

Fritidsinteresser: Veteranbiler – har en Ford Mustang fra 1966.