'Jeg nyder de øjeblikke, hvor vi alle er samlet. Glimmer på og op på kaminen'

Trine Møller Andersen kom til Bornholm med familien i 1979 som fire-årig, da faderen skulle fiske. Senere tog hun til København og fik job i et stort advokatfirma. Men den elskede barndomsby Nexø fik det sidste ord, hvor Trine nu bor for anden gang – denne gang sammen med mand og to børn.

Du er uddannet advokatsekretær i et bornholmsk advokatfirma, Bo Hansen. Hvad har det bragt med sig?

– Kort tid efter jeg blev udlært, skulle jeg lige have lidt sjov og ballade og tog på et halvt års højskoleophold på Vejle Idrætshøjskole med badminton som linjefag. Derefter skulle jeg finde ud af, hvad jeg sådan rigtig ville være, når jeg blev stor, og jeg søgte uopfordret job hos Advokatfirmaet Jonas Bruun i Bredgade. Jeg fik jobbet, flyttede til København og havde en fantastisk tid i storbyen. Hos Jonas Bruun mødte jeg også Johnny, og sammen fik vi Emma og Mikkel, så den uddannelse har faktisk bragt mange dejlige ting med sig.

Hvorfor vender du tilbage til Bornholm?

– I efteråret 2005 kom Mikkel til verden. Emma var på det tidspunkt to år og fire måneder, og jeg kunne godt mærke, at jeg mere og mere savnede at være tættere på mine forældre i hverdagen. Da jeg havde forældreorlov med Emma, var jeg ofte på Bornholm i weekender eller ferier, og både min mor, Emma og jeg vandede høns, hver gang vi skulle tilbage til Sjælland. Jeg følte pludselig, at det var lidt ensomt at være forholdsvis anonym på Sjælland, og mens jeg havde forældreorlov med Mikkel, fik jeg heldigvis Johnny med på ideen om at flytte til Bornholm. Vi var meget enige om, at det ville være dejligt for børnene at vokse op i knap så store omgivelser og med deres mormor og morfar tæt på – det har vi aldrig fortrudt. Jeg ringede til Peter Paldan, som var startet som selvstændig, siden jeg blev udlært hos Bo Hansen, og han havde heldigvis et job til mig, så det gik sådan set ret nemt at falde til herovre igen.

Du bor i Nexø for anden gang i dit liv. Hvad betyder byen for dig?

– Nexø er mit hjem. Så kort kan det nok siges. Det vil den altid være. På godt og ondt. Jeg har nok altid været lidt af en snik-snakker, så jeg føler, at jeg kender virkelig mange mennesker – og de kender mig. Det er trygt og godt, for det meste. Lige på nær de gange, hvor man føler, at man bor i Korsbæk fra "Matador" ...

Hvad arbejder du med i dag?

– I dag arbejder jeg som sagskoordinator hos Nybolig i Nexø. Jeg skiftede job for tre år siden, og det er ikke nogen hemmelighed, at det har været en kæmpe omvæltning. Hele det første år var jeg faktisk den der emoji med grød i hovedet – sådan føltes det i hvert fald. Jobbet består heldigvis også i at snakke med mennesker, lytte til deres ønsker og behov og forsøge at hjælpe dem bedst muligt med at få opfyldt deres drømme. Det elsker jeg, og jeg er faktisk ret vild med det nu.

Hvad er det vildeste, du har gjort i dit liv?

– Da jeg som 18-årig var færdig med HHX tog jeg en tur i kibbutz i Israel på egen hånd. Det, tænkte jeg, kunne være rigtig fedt at gøre alene – altså lige indtil jeg stod i lufthavnen og skulle med flyet og ikke kendte et eneste menneske. I flyet læste menneskene avisen bagfra, og ortodokse jøder sad og talte hebraisk. Der var jeg sgu en smule presset. Man skal jo lige huske, at det var før mobilos og computer, så jeg følte mig pænt meget alene i et stort fremmed land, da jeg kom derned. Efter 14 dage med sindssygt meget hjemve vendte det hele dog, og det endte faktisk med, at jeg forlængede turen og rejste rundt i Israel og Egypten med nogle andre unge mennesker, jeg mødte i kibbutzen.

Hvornår er livet bedst?

– Livet er i øjeblikket bedst, når vi alle fire er hjemme "i hundekurven". Emma går i 3. g og Mikkel går på KIES – Københavns Idrætsefterskole. Jo ældre de bliver, jo mindre er de jo hjemme, så jeg nyder de øjeblikke, hvor vi alle fire er samlet og griner af noget fælles. Glimmer på og op på kaminen.

Hvad er vigtigst for dig i hverdagen?

– At mine børn trives, er glade og har det godt. Hvis de har det godt, så har jeg det for det meste også godt. For mit eget vedkommende er det vigtigt for mig med humor, selvironi og grin i hverdagen – så bliver det hele altså lidt nemmere.

Hvilke tre ord kendetegner dig som person?

– Det er svært at skulle sige om sig selv. Tre ord er jo ikke meget. Det må blive: Imødekommende, omsorgsfuld og humoristisk. Mor med stort M og kreativ skulle også med, hvis jeg måtte stjæle to ord mere.

Hvad fortryder du mest at have gjort – eller ikke gjort – i dit liv?

– Det eneste, jeg kan tænke på, er, at jeg fortryder, at jeg altid stopper med motion, når jeg ellers er kommet godt i gang. Det er jo så megahårdt at komme i gang igen. I september tænkte jeg, at jeg skulle i gang med at spille badminton igen, det tog seks minutter, så røg min achillessene, så nu er det endnu mere op ad bakke. Surt show.

Hvordan forkæler du dig selv i din fritid?

– Jeg har tre virkelig dejlige veninder, som jeg mødes med cirka en gang om måneden, hvor vi går ture. Vi har gået Bornholm rundt langs kysten i etaper, og er i øjeblikket i gang med Højlyngsstien. Det er desværre sat lidt på pause på grund af min dumme achillessene, men jeg elsker vores gåture, hvor vi vender verdenssituationen og får set Bornholm på en anden måde og på forskellige årstider.

Trine Møller Andersen

46 år.

Bor i Nexø.

Er gift med Johnny på 19. år.

Har børnene Emma på 18 år og Mikkel på 16 år samt en bonusdatter på 30 år.