'Jeg har altid brugt meget energi på at sy og se på stoffer'

DAGENS NAVN: Solveig Klausen har startet webshoppen og systuen "Sypaian", som hun håber, hun en dag kan leve af i stedet for sin førtidspension.

Du har valgt at bruge endnu mere energi på shoppen hvorfor?

– Jeg har altid brugt meget energi på at sy, se på stoffer, tage kurser og dygtiggøre mig. Min drøm har hele tiden været at kunne sælge stof og mine egne designs fra en butik, men det er voldsomt dyrt, at komme i gang. Jeg begyndte faktisk at spare sammen til varelager, tilbehør og maskiner, allerede for fem år siden. Jeg udlejer mit gæsteværelse igennem airbnb, når mine børn ikke er hjemme på ferie. Indtægten fra udlejningen har jeg sparet op og brugt på min forretning. Så jeg har købt ind lidt efter lidt de senestee par år og gennemprøvet forskellige designs, jeg har lavet.

– Jeg var egentlig gået i gang for nogle år siden, men så blev min far alvorligt syg med lungekræft. Det var et meget langt sygdomsforløb, og jeg var den eneste i vores nærmeste familie, der ikke havde et rigtigt arbejde at passe. Derfor tog jeg mig af min far i næsten to år, hvor jeg tog mig af det praktiske. Jeg fulgte ham til behandlinger på Rigshospitalet og tog mig af alt det, der vedrørte ham i den periode. Han døde i januar 2016. Jeg var meget knyttet til min far, han har altid været der for mig, og det tog lang tid efterfølgende at komme mig over savnet. Nu føler jeg imidlertid, at jeg har masser af overskud og gåpåmod, da så alting gik mere eller mindre i stå på grund af corona, gik jeg all in for at lave min webshop. Som førtidspensionist tjener man jo ikke ligefrem kassen, så jeg lavede det hele selv. Jeg er ikke så skarp på en computer, så det har selvfølgelig taget tid.

– Jeg mener også selv, at jeg har nogle rigtig fine produkter, jeg kan være bekendt at sælge nu. Det er måske lidt sent at vælte sig ud i et stort projekt, når man er fyldt 60, men man er vel kun så gammel, som man føler sig, og jeg føler mig stadig ung.

Hvad giver det dig at tegne og sy til andre?

– Som der står inde på min webshop, så giver det mig bare noget helt specielt at skabe noget selv. Det, at starte med et blankt stykke papir, få en ide, lave en skitse, finde det rigtige stof, konstruere et mønster og endelig sy modellen og så stå med det færdige resultat, er helt unikt. Der findes næsten ikke noget bedre. Jeg glæder mig også til at sy noget mere lækkert voksentøj. Der er masser på tegnebrættet, og jeg ville ønske, der var 48 timer i døgnet. Mit hoved er fyldt med ideer, der bare venter på at komme ud i det virkelige liv.

Hvad kendetegner dine designs?

– Mine designs er konstrueret, så de er dejligt behagelige at have på kroppen, og materialerne er fremstillet uden giftige kemikalier. Alt er produceret i Europa og er økologisk og eller økotex-mærket. Så man kan være helt tryg, når man køber mine produkter. Jeg er også ret så glad for farver og flotte print og børnetøjet og stoffet er tit præget af, hvad børn synes er megaflot. Voksentøjet er efter samme princip, god komfort. Lige nu er der kun Jersey-kjolen i shoppen, men der er en super lækker sweatshirt og en kjole mere på vej. Jeg har de første mønstre tegnet og har syet det op i et par modeller, der virker. Jeg er også vildt glad for mine veste. Vestene er håndstrikkede af det blødeste Alpaca, og garnet er selvfølgelig også produceret uden giftstoffer. Vestene har været mine børnebørns favoritter under hele deres opvækst. Strikkeopskriften har jeg også selv udviklet til to modeller, så de har en rigtig god pasform. Jeg håber også, at jeg kan få konstrueret nogle mønstre, der sidder godt på store piger, der bruger størrelse 46 og opefter, men det er kun nået til tegnebrættet og så en lille smule længere lige nu. De kommer meget snart i shoppen.

Hvad laver du, når du ikke arbejder på Sypaian?

– Jeg når godt nok ikke så meget andet end Sypaian. Men, jeg passer hus og have, familien, børn og børnebørn, rejser tit til København og Nivå. Mine børn er det dyrebareste, jeg har, og de har givet mig verdens dejligste børnebørn. Jeg besøger dem så tit, jeg overhovedet kan komme til det, og det er bare stort at se dem vokse op. Jeg har ikke været helt så meget af sted i coronatiden, så jeg savner dem rigtig meget, når der går for lang tid. De kommer heldigvis også tit til Bornholm. Jeg passer også mine airbnb-gæster og mine venner. Jeg maler også nogle gange et nyt billede til stuen. Jeg kommer da også lidt ud i naturen engang i mellem. Ellers passer jeg min slidgigt og læser nogle gode bøger.

Solveig Klausen

Bor i Klemensker, men er født i Olsker i 1960.

Efter realeksamen var hun ung pige i huset Skindermyregård i Årsballe. Senere kom hun i mesterlære som Typografisk Trykker, som senere blev til uddannelsen Litografisk Trykteknikker. Undervejs fik hun sin ældste Julia og blev derfor først færdiguddannet i 1983.

Hun arbejdede først hos Gornitzka Grafik, senere hos Hakon Holm. Efter nogle afstikkere til arbejde i hotelbranchen, vendte hun tilbage til Gornitzka Grafik igen.

Senere fik hun konstateret slidgigt og fik tilkendt førtidspension. Solveig Klausen håber dog, at hun kan komme til at forsørge sig selv helt igen med indtjeningen fra hendes forretning Sypaian.

Hun har døtrene Julia, der arbejder som sproglærer i København, og Maria,der arbejder som jurist i Nordea og bor i Nivå.

Solveig Klausen har også børnebørnene Silje på seks år og tvillingerne Solveig og Asger på tre år.

I 1987 blev Solveig Klausen skilt, og i dag er hun single.