'Jeg glæder mig, for det bliver sjovt at prøve at fylde 100 år'

Børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn er på vej til Bornholm for at fejre Else Lunds runde fødselsdag.

– Jeg tager lige nogle billeder af dig, siger fotografen til Else Lund.

– Kære ven, hvordan ser jeg ud?, spørger Else Lund og fører hænderne op til håret.

– Du ser fantastisk ud, siger fotografen.

– Hvor er folk flinke, siger Else Lund med et smil og tilføjer:

– Jeg håber, det bliver et fantastisk billede.

Else Lund fylder 100 år søndag den 8. maj, og Bornholms Tidende er blevet inviteret ind i hendes lejlighed på Plejecenter Snorrebakken. "Else og Paul Lund" står der på dørskiltet. De to flyttede ind i lejligheden i marts 2019. Få måneder efter døde Paul. De nåede at være gift i 71 år.

På en hylde står et foto af Else og Paul Lund fra deres jernbryllup. Billedet bliver taget ned af hylden, og Else Lund bliver fotograferet med det i favnen. Datteren, Ulla Nielsen, beder fotografen om at få tilsendt nogle billeder.

– Jeg ville også gerne have sendt et billede til Paul, udbryder Else Lund og kigger ned på billedet, hun har i hænderne.

– Han skal ikke være glemt.

Lykønskningstelegrammet fra Dronning Margrethe kom tidligere på ugen. Foto: Berit Hvassum

Født på Sjælland

Else Caroline Marie Lund blev født i Tølløse på Sjælland, hvor hendes far arbejdede rundt omkring på gårdene. Faren var bornholmer og ville gerne hjem til fødeøen, selv om moren ikke var meget for at skulle flytte, husker Else Lund, der også kan fortælle om en færgetur med flyttelæsset til Bornholm, som gjorde stort indtryk på den lille pige.

– Jeg troede, at damperen ville vælte, siger hun.

Faren fik arbejde på Brændesgård i Ibsker, hvor familien kom til at bo i et fodermesterhus. Her kunne Else Lund følge med i skabelsen af Brændesgårdshaven, som gårdejeren, Emil Ipsen, åbnede for offentligheden i 1933.

Hun husker også, at hun lige kunne nå at hjælpe på gården med at malke et par køer, inden hun gik over markerne til Ibsker Skole.

– Der var en frøken, der lærte os at strikke, fortæller Else Lund, og det har hun senere i livet haft stor glæde af, idet hun har lavet meget håndarbejde.

Der var fem søskende, hvoraf der nu er Else og Mary (97 år) tilbage.

Ud at tjene på landet

– Der var ikke ret mange penge, så min mor sagde, at hun kunne mærke, at pengene slår bedre tll, når der kommer en ud at tjene. Jeg manglede otte dage i være 14 år, da jeg kom ud at tjene. Jeg kom ud på en lille ejendom, hvor jeg blandt andet blev sat til at vaske mælkejunger.

– Jeg skulle have 60 kroner for sommeren. Da sommeren var gået, havde arbejdsgiveren betalt min sygekasse, så jeg fik 50 kroner. Jeg puttede pengene i min taske, og jeg glædede mig til at skulle give mor pengene. Men på vejen hjem punkterede cyklen. Da jeg havde pumpet cyklen, glemte jeg tasken, og jeg fandt den aldrig igen. Så jeg havde arbejdet gratis hele sommeren.

Hvad sagde din mor til det?

– Der var ikke så meget at sige. Jeg måtte bare ud at tjene nogle nye penge. Jeg kom senere til Paradisgård, hvor man havde servering af kaffe for folk, der tog på tur i Paradisbakkerne.

På telefoncentral

Else Lund lærte Paul at kende på en gård i Klemensker, hvor hun arbejdede for hans forældre. De blev gift den 3. april 1948.

Else og Paul Lund boede i Mæby og Klemensker, inden parret byggede sig et nyt hus i Nyker, hvor de boede i 56 år, frem til de kom på plejecenter.

Else Lund arbejdede i mange år på telefoncentralen i Klemensker, i starten i dagtimerne.

– Men der var jo ikke de pasningsmuligheder, der er i dag. Vores søn, Paul-Arne, hylede hele vejen, når han skulle af sted og passes, så jeg kunne komme på arbejde. Så sagde jeg til Paul, at jeg bliver hjemme om dagen og passer ham, så kan du tage dig af ham om natten, og jeg kan gå på arbejde. Sådan blev det.

Hvornår sov du?

– Jeg sov nok ikke ret meget, men fik hvilet mig i løbet af dagen.

Else Lund har nemt til smil og latter, og hun er glad for at få besøg i sin lejlighed på Plejecenter Snorrebakken. Gæster bliver gerne budt på en bitter og lidt chokolade. Foto: Berit Hvassum

Hører lydbøger

Else Lund har nu boet i et af de grå huse, i afdeling B, på Plejecenter Snorrebakken i tre år:

– Jeg glædede mig meget til at flytte ind her, for jeg ville så gerne passes. Men jeg kan godt se i dag, at vi havde et herligt hus i Nyker og nogle fantastiske naboer, siger hun.

Else Lund har svært ved at finde rundt i lejligheden og på plejecentret.

– Hun har ikke set, hvordan her ser ud. I Nyker vidste hun, hvordan rummene var, og hvor møblerne stod, og hun kunne nemt finde rundt, forklarer datteren, Ulla Nielsen.

– De er søde allesammen, medarbejderne her. Jeg skal bare være tålmodig, for de har mange, de skal hjælpe, siger Else Lund.

Else Lund havde dårligt syn i mange år og har i 10 år været helt blind, og hun har gigt i fingrene, hvilket også har sat en stopper for håndarbejdet. Hendes store hobby er at høre lydbøger, gerne biografier, og hun elsker at høre foredrag af forfatteren Bjarne Nielsen Brovst, og rimerier og vers, hvor Halfdan Rasmussen er en stor favorit.

Den store familie

Else Lund har to børn – Ulla, der bor i Hasle, er 78 år, og Paul-Arne (bor i Nykøbing Sjælland) er 73.

Med hjælp af Ulla får Else Lund også styr på resten af flokken – tre børnebørn, fem oldebørn og seks tipoldebørn.

– De er på vej til Bornholm allesammen, siger Else Lund.

Fødselsdagen holdes i plejecentrets festlokale, hvor man regner med at blive 40-50 til smørrebrød, kaffe og lagkage. Familie, gamle venner fra Nyker, beboere og medarbejdere fra afdelingen på Snorrebakken samt nogle af dem hun mødes med hver fredag i Dansk Blindesamfund er inviteret med.

– Vi skal huske at købe lidt te, Ulla, minder Else Lund datteren om.

Hvad siger du til at fylde 100 år?

– Jeg har glædet mig til det, for jeg synes, at det kunne være sjovt at prøve. De andre beboere her synes også, at det er spændende, siger Else Lund.