Han tænker stort i Østermarie: Vi vil skabe liv og nye fællesskaber

Efter mange år ovre er Roald Bergmann vendt hjem til Bornholm sammen med sin familie. De har bosat sig på en gård i Østermarie, hvor de vil skabe et kulturelt samlingssted.

Hvordan er ideen om at skabe et kulturelt samlingssted på Kjøllergaard opstået?

– Jeg har i mange år arbejdet professionelt inden for primært tv, men også musik, kunst og litteratur, og det har altid undret mig, hvor lidt de forskellige kreative brancher og områder egentlig blander sig og lader sig direkte inspirere af hinanden. Derfor har jeg længe syslet med tanken om at skabe et form for fællesskab, hvor disse kunstformer kan smelte mere sammen. Min personlige erfaring har altid været, at jeg den ene dag har kunnet være i samspil med en flok mennesker fra tv-branchen til optagelse på et ny tv-serie. Dagen efter kunne det være en gruppe musikere, hvor vi indspiller et nyt nummer i et lydstudie. Dagen efter lavede jeg et street art-kunstværk på en væg i København sammen med billedkunstnere, og på fjerdedagen redigerede jeg en ny bogudgivelse sammen med litterære kapaciteter. Disse fire grupper af mennesker er vidt forskellige, har hver sin energi og separate udtryk og missioner. Men de har kreativiteten til fælles. Og hver branche har utroligt meget at lære fra hinanden. Derfor satte jeg mig for at finde et sted, hvor kreative sjæle kunne mødes på tværs.

Hvorfor skulle det lige være på en gård i Østermarie?

– Min kone Miriam og jeg er begge født og opvokset på Bornholm. Gennem mange år havde vi slet ikke haft lyst til at vende tilbage til øen, men omsider vendte det 180 grader, og vi fik en enorm trang til at vende hjem. At det så blev Østermarie, var et utroligt tilfælde. Vi kiggede på en lang række gårde på hele øen. Vi ønskede at finde et sted med mange bygninger, godt med land og smuk natur og mest af alt en gård med personlighed, så det ikke var begrænset til en firkantet firlænget gård. Alle disse ønsker blev indfriet, da vi besøgte Kjøllergaard. At det så lå på Lyrsbyvej, var et lykketræf. Miriam er født og opvokset på Lyrsbyvej, en kilometer længere nede ad vejen, og det var her hun boede, da jeg mødte hende første gang for mange år siden. At gå fra aldrig nogensinde at ville vende tilbage til nu at skulle bo på samme vej, hvor vi blev teenagekærester for over 20 år siden, er et af de skønne små puds, livet kan spille én.

Hvad håber I at opnå med et sådan kulturelt sted?

– Vi håber, at Kjøllergaard kan bringe liv og nye fællesskaber til lokalområdet omkring Østermarie. Og for resten af især ungdommen på Bornholm vil det være fantastisk, hvis Kjøllergaard og alle dens aktiviteter kan give skabelyst og engagement udenfor den travle højsæson. Jeg husker selv barndommen og ungdommen, når de mørke måneder sænkede sig over øen. Kulturelle og sociale tilbud hænger ikke just på træerne. Så selvom Kjøllergaard er beliggende et godt stykke ude på det, nogen vil kalde "Lars tyndskids mark", så forventer jeg, at kunstateliererne, lydstudierne, caféen, tegnestuen, læsehulerne, forsamlingshuset, haverne og tv-studierne vil lokke folk til. Når altså det hele engang er blevet bygget.

Hvor stammer din egen interesse for kultur fra?

– Jeg har tegnet, så længe jeg kan huske. Og jeg har altid tegnet huse, fordi jeg som knægt drømte om at blive arkitekt – eller i det mindste bygmester som min morfar fra Rø. Derfor har tegneriet været en rød tråd i alt, hvad jeg har foretaget mig. Både når jeg har stiftet De Danske Disney-entusiaster, fordi jeg var en manisk samler af Anders And-blade, og selv ville tegne for Disney, eller når jeg har skrevet poesi og illustreret bygningerne i min udgivelse "Arkitekturdigte" og senest nu med Kjøllergaard, hvor jeg tegner skitser til de mange kommende projekter på gården. Kulturelt laver jeg også spoken word, har udviklet cirka 30 tv-programmer og tv-serier til DR og TV 2, udgivet et hav af bøger, og jeg driver medie- og eventbureauet Bazooka. Så jeg føler, at jeg nærmest lever og ånder kultur. Det er i hvert fald det, der falder mig naturligt og ikke noget, jeg ville kunne leve uden.

Roald Bergmann

40 år

Gift med Miriam, far til Nemo (15), Vega (12) og Ivan (0)

Oprindeligt fra Rønne, bor i dag i Østermarie

Hvordan er forbindelse til musikforeningen Østersø Sonics opstået?

– Jeg havde en lang række af venner og bekendte, som alle gav udtryk for, at de manglede et fedt sted, hvor de kunne øve, skabe og indspille musik. Og dette var musikfolk, der både boede på øen, men også en del, som holdt til i København, men som havde en forkærlighed til Bornholm. Så jeg fik idéen om, at de da kunne danne en musikforening, og så ville min kone Miriam og jeg stille et par bygninger til rådighed til dem og deres aktiviteter på Kjøllergaard. Som sagt så gjort. De dannede en frivillig almennyttig forening og har allerede fået over en million kroner i støtte til at skabe det musikalske forsamlingshus Balladen på Kjøllergaard. Og de afvikler en todages folkefest, der hedder Østpaa.

Hvad laver du, når du ikke tænker store tanker om Kjøllergaard?

– Til daglig arbejder jeg som udviklingschef i tv-produktionsselskabet Pipeline Production, hvor jeg sammen med mit udviklingsteam har ansvaret for at finde på nye koncepter og tv-formater indenfor dokumentar, fiktion, underholdning, eksperimenter og meget andet. Jeg har arbejdet med tv i over 11 år og stået bag programmer som "Mormor på mandejagt", "Ranes Museum", "Zulu Awards" og meget andet. Tidligere arbejdede jeg som chef på Nordisk Film TV og Pineapple Entertainment. Derudover har jeg i fritiden mit eget mikroforlag, og jeg underviser i kreativitet på kommando for blandt andet Kort- og Dokumentar Filmskolen, DR, Dansk Journalistforbund og meget andet. Og når jeg slapper af, er det oftest sammen med Miriam og vores tre skønne unger, hvoraf Ivan kom til verden for kun tre måneder siden.

Hvordan har det været at vende tilbage til Bornholm efter 17 år?

– Det er vidunderligt. Jeg har savnet roen.