Engageret fødselar blev tvunget til at drosle ned: 'Hvis man vil høre til, er man nødt til at blande sig'

Alice Østerbøg har i næsten et halvt århundrede været noget "ved kulturen" på Bornholm – nu er hun nødt til at begrænse sig.

Alice Østerbøg er nødt til at begrænse sig. Det huer hende ikke helt, for hun har været altid været vant til at have mange bolde i luften på det kulturelle område.

Man får hurtigt et indtryk af det, når man kommer ind i hendes have i Østervoldgade i Rønne, hvor der står mange ting, som måske har været en del af et stykke kunst, eller som Alice Østerbøg har en idé om skal blive det.

Alice Østerbøg, der fylder 75 år torsdag den 28. juli, er blevet ramt af Parkinsons sygdom:

– Jeg fik diagnosen for to år siden, men jeg tror, at jeg har haft det i flere år. jeg har ikke kræfter til at gøre det, jeg gerne vil. Jeg må hele tiden begrænse mig selv. Hvis jeg for eksempel sidder til et møde, er det irriterende at mærke, at jeg ikke kan få sagt det, jeg gerne ville sige.

– Men jeg kan da stadig tage initiativer til nogle ting, og jeg har lige udstillet i Pedersker Kirkemølle med de andre medlemmer af kunstnersammenslutningen Bimaris, fortæller Alice Østerbøg.

Så kom der drama på skemaet

Alice Østerbøg, der er fra Sorø, kom til Bornholm som vikar på Rønne Statsskole (gymnasiet) i 1976 og blev senere fastansat.

Hun havde læst fransk og dansk på universitetet, og i 1995 læste hun også dramatik – og så kan det nok være, at der kom drama på skoleskemaet på gymnasiet. Her har flere generationer af unge nok især minder om hende fra de mange teaterforestillinger, som hun har sat sig i spidsen for, men også for udvekslingen med klasser i Frankrig.

Hun var græsrod i foreningen Baltisk Bro, har siddet i bestyrelsen for dramaskolen, startede forfatterskolen og været med i et væld af andre initiativer på det kunstneriske område.

– Alt det, som jeg synes er sjovt, siger hun.

Hvorfor har du haft lyst til at være med i så mange forskellige ting?

– For mig hænger de tæt sammen. Men det kan godt være, at vi førde bliver nødt til at engagere os, hvis vi skal høre til. Det er måske det, funderer Alice Østerbøg.

Bakkesangerinde

Hvad har været det sjoveste at være en del af?

– Det har nok været at have besøg af de franske klasser på udveksling. Men det har også været sjovt hver gang, jeg har sat forestillinger op, og det var især spændende at arbejde sammen med professionelle på danseforestillingen "Farvel, mor" på Rønne Theater. Det har også været sjovt at optræde som bakkersangerinde sammen med Else Merete Knoop og Bodil Lundqvist.

Alice Østerbøg har også været en flittig debattør i avisen, når nogle sager har ligget hende på sinde. I de senere år har det især drejet sig om hendes by, Rønnes, udvikling.

– Jeg håber, vi kan gøre noget for bymidten. Jeg synes, det er synd for Rønne, hvis den ender som Mukran. Som en kæmpe havn med nogle huse ved siden af. Vi er nødt til at tage fat i os selv og finde ud af, hvad vi egentlig vil med vores by, siger hun.

Dams Gård

Alice Østerbøg er især ked af, at det endnu ikke er lykkedes at skabe et kultur- og foreningshus i Dams Gård.

– Kommunen køber Dams Gård til det formål, men i stedet for at spørge folk, hvad de vil have, hyrer man nogle konsulenter udefra til at "finde på noget", siger hun.

Alice Østerbøg mener ikke, at der brug for de store, dyre løsninger:

– Kig i stedet på, hvordan folk for eksempel bruger Møbelhuset i Nexø og Multihuset i Østerlars. Vi har brug for et sted, hvor man som forening kan leje sig ind, og hvor der kan være nogle åbne værksteder. Et sted, hvor man kan slå et smut ind, fordi der altid er nogen, der har gang i noget. Men jeg føler ikke, at man ønsker en åben debat om tingene, mener Alice Østerbøg.