Dødsfald: En livsglad kvinde har sagt farvel

Louise Bech Jensen, første oldebarn ud af otte, skriver mindeord om Inge Johnsen:

Inge Johnsen, min elskede oldemor, født den 19. marts 1928, gik bort den 8. januar 2023, 94 år gammel.

En kvinde, som altid har været en kæmpe inspirationskilde for mig. Som jeg har set op til. Som altid har været der for mig. Som har passet mig, bekymret sig om mig, belært mig, elsket mig og hele hendes kæmpe store familie. Og vi elskede også hende så højt allesammen!

Så det er et stort tab for os alle, at hun ikke er blandt os mere, men minderne har vi altid med os i hjertet.

Jeg husker tydeligt engang i slutningen af 90’erne, hvor TV 2/Bornholm var hos oldemor og oldefar i huset på Lindebergvej for at lave et indslag om nok det mest julepyntede hus i Nexø, hvis ikke hele Bornholm. Min kusine og jeg er måske henholdsvis tre og fem år gamle og står og leger med de mekaniske julenisser, som kan tromme eller trutte trompet eller løbe på skøjter, mens vi bliver filmet. Og det med at elske jul og julepynt er også noget min oldemor har lært mig, og noget jeg forbinder med hende.

Inge Johnsen med tipoldebarnet Maya på skødet. Privatfoto

Swimmingpoolen

Noget andet vi altid gjorde i huset på Lindebergvej var at bade i deres swimmingpool om sommeren. Det var så sjovt og hyggeligt. Alle kom forbi til en dukkert, en bajer og en snak omkring havebordet ved siden af poolen. De var så gæstfrie og ville altid gerne have besøg, også selvom de var lidt oppe i alderen.

Også her de seneste år har hun altid været klar på at rejse. I 2009 var hele familien på et krydstogt gennem Norge, som hun gav, da hun var blevet 80 år året før. Og ellers bare en masse sommerhusture i Danmark og en masse fest og glade dage, men altid med hele familien. Og det er noget, der kendetegner min elskede oldemor – hun var et familiemenneske, som elskede selskab og besøg af både venner, men især familie. Og en uges tid inden hun gik bort var hun med til min 29 års fødselsdag. Heller ikke det kunne hun gå glip af. Og det er jeg hende så taknemmelig for i dag!

Tipoldemor

Det største, der fylder mit hjerte, var da hun mødte min datter Maya og kunne kalde sig selv for tipoldemor. Det betød uendeligt meget for mig, at de to kunne lære hinanden at kende. Og i mellemjulen sagde hun også: "ja, Maya er jo min nummer 1". Det glemmer jeg aldrig. Og jeg vil sørge for, at Maya kommer til at vide hvem hun var.

Hun havde et langt og godt liv. Hun var familiens samlingspunkt. Hun var en ener. Og jeg savner hende – men jeg ved også, det var det bedste for hende, for hun havde mange smerter her til sidst. Men det gør ikke savnet eller sorgen mindre.

Sov sødt allerdejligste olde.