'Det er vigtigt, at vi har foreninger i de små byer, som holder vores samfund i gang og samler det'

DAGENS NAVN: Sabine Unterberger Kofod er lærer på Kongeskærskolen og aktiv i både Nordlandets Rideklub og ASG, hvor hun træner i både håndbold og fodbold.

Du er aktiv i ASG, hvor du er træner i både håndbold og fodbold. Og så er du også aktiv i Nordlandets Rideklub. Hvad betyder de forskellige sportsgrene for dig?

– Foreningslivet betyder meget for mig. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har foreninger i de små byer, som holder vores samfund i gang og samler det. Jeg er opvokset i Østrig, hvor der var foreningsliv for drengene i byen, men der var ikke noget for os piger. Vi kunne vælge at køre ind til Salzburg by, hvor vi kunne gå til forskellige sportsgrene, men der var ikke det fællesskab, som der er i foreninger i Danmark. Lige siden jeg kom til Danmark i 1997, har jeg været fascineret af, hvad foreninger kan i fællesskab. Inden jeg fik børn, trænede jeg i nogle år børn i volleyball og synes, det var sjovt at se børns glæde og tage dem til konkurrencer. Derudover har jeg i mange år været en aktiv del af Dansk Skoleidræt, hvor vi sørger for, at skolebørn får dyrket en masse idræt og får lov til at møde andre og dyste i sportsgrene. Jeg elsker at dyste og deltage i større konkurrencer, det er nok drivkraft, for meget af det jeg gør.

Hvordan opstod din interesse for sport?

– Som barn har jeg dyrket redskabsgymnastik, rytmiske sportsgymnastik og har brugt min cykel meget som transportmiddel. Jeg har også danset i nogle år. Skiløb har været min helt store passion. Jeg har tilbragt mange weekender på ski og har brugt mine ferier som teenager hos min faster i skisportsområdet, hvor jeg stod på ski om dagen og vaskede op på hoteller om aftenen for at tjene lommepenge. Derudover har mine forældre været aktive med mig og min søster ved at vandre meget i bjergene, cykle og svømme.

Hvordan giver du den glæde ved sport videre til dine børn?

– Jeg har altid lovet mig selv, at jeg ikke vil bremse mine børn i de sportsgrene, de vil dyrke, og at jeg vil støtte dem. Ved støtte forstår jeg, at jeg selvfølgelig sørger for, at de kommer til en sport, som de ønsker og passer den, men også at jeg støtter op omkring tiltag. Mangler der en hjælper eller en træner, så mener jeg, at det er min opgave som forældre at give en hånd, indenfor det jeg kan. Alle kan hjælpe, hvis de vil. Det er sikkert ikke alle, der kan hjælpe med at træne to gange om ugen, men så kan der hjælpes med andre ting. Hvis vi gerne vil have aktive klubber til vores børn, kræver det også aktive forældre. Jeg har aldrig selv redet og har faktisk været bange for heste, men det var min datters største ønske, fra hun var helt lille, og så måtte jeg ”ofre” mig. Man lærer ved at stå ved siden af sit barn, og man overvinder mange grænser.

– Holdsporten ligger mere naturligt for mig, da jeg synes, holdfællesskab er sjovt og berigende. Jeg elskede min gymnastikforening, selvom der var langt at køre, og så frem til, når vi skulle på skilejr eller konkurrence sammen. Derfor var det helt naturligt for mig at støtte ASG med min hjælp til både håndbold og fodbold. Selvom man ikke selv er et superaktivt idrætsmenneske, kan alle hjælpe i en forening. Der er også meget administrativt arbejde, som folk, der ikke kan stå på sidelinjen eller på banen, kan hjælpe med.

– Jeg tror, at man videregiver glæden ved idrætten ved at støtte ens børn i det. Spil fodbold i haven, cykel eller gå en lang tur og få et naturligt forhold til at bevæge sig. Glæden ved sporten får børn, når de oplever voksne, som gerne vil se dem, støtte dem og være sammen med dem om det, de laver.

Hvad gør du i den her tid, hvor man ikke kan mødes til træning? Hvordan får du afløb for din lyst til at dyrke sport?

– I en tid som denne, hvor der ikke har været de store muligheder for holdsport, har der stadig været mulighed for at hjælpe min datter med at ride. Derudover har været i den sidste tid lagt op til at komme udenfor og få gået lange ture samt at få kælket. En lille erstatning for den skitur, som desværre er blevet aflyst i år. Igennem 16 år har jeg organiseret skitur for Ungdomsskolen i vinterferien og lært bornholmske unge at stå på ski i Østrig. Den tur måtte vi vinke farvel til i år på grund af corona, men sneen på Bornholm har dog kunnet lindre lidt på afsavnet. Lige nu sidder jeg og ser frem til, at det bliver en lille smule varmere, så vi kan begynde at træne de små udendørs. Én voksen og fire børn, så overskrider vi ikke forsamlingsforbuddet, og børnene kan begynde at mødes til idræt igen.

Sabine Unterberger Kofod

Alder: 43 år

Bor i Tejn

Gift med Palle Kofod og har to børn. Louise på syv år og Christian på otte år.