DAT-chef bor i Sose: Man kan ikke være lige så kold og kynisk, når man selv er her

For to år siden flyttede DAT's kommercielle chef til Bornholm lige midt i en coronakrise. Tidende gør status med Robert Rungholm oven på en turbulent tid med kriser, omstillingsparathed og en ansvarsfølelse over for den familievirksomhed, han har været del af, så længe han kan huske.

I sine syv år i DAT har Robert Rungholm oplevet flyselskabet udvikle og omstille sig flere gange. Personligt og fysisk har han også selv rykket sig, og i sommeren 2020 flyttede han fra Aarhus til Bornholm og skiftede kontoret i Vamdrup i Jylland ud med billetkontoret i Bornholms Lufthavn. Og det er her på det nye kontor, han byder velkommen, da Tidende kigger forbi til en snak om hans første tid på Bornholm. Og til spørgsmålet om, hvordan hans første tid har været, er svaret klart og præcist:

– Det har været godt.

Han vil nok helst tale om arbejdet, fornemmer man, men den private Robert og den professionelle Robert overlapper på flere punkter.

Men det er selvfølgelig også svært at skille arbejdslivet og privatlivet ad, når man har købt hus seks kilometer nede ad den samme vej, som lufthavnen ligger på. Og når indflyvningerne til lufthavnen går lige over ens hus, fortæller han om det gamle husmandssted i Sose, han og kæresten købte for nylig og har brugt sommeren på at renovere.

– Det vil mange nok se som en gene, men jeg synes bare, det er hyggeligt at se efter, hvilket fly det er, og om det er til tiden. Men det er umuligt ikke at tage tingene med hjem.

En vane, han har fået med hjemmefra.

Familievirksomhed

Robert er født ind i flyselskabet DAT, som hans forældre stiftede i 1989, og han har altså uofficielt været en del af virksomheden lige så længe, han kan huske. Hans far, Jesper Rungholm, er direktør, så DAT er noget, der har fyldt og stadig fylder i familien.

– Da jeg voksede op, var det med en far, der altid arbejdede, og det gjorde min mor også, indtil hun stoppede. Det er stadig det, vi taler om derhjemme ved middagsbordet. Hvad der sker af operationelle ting nu og her, og vi får alle sammen en besked med det samme, hvis der er en forsinkelse eller noget mere alvorligt. Og når man er i en familievirksomhed, kan man ikke bare lukke det ude. Det påvirker også en følelsesmæssigt.

Hvad har dine forældre lært dig, som du kan bruge i arbejdet som kommerciel chef?

– Min far har lært mig, at man skal være arbejdsom, og det tager den tid, det tager. Det tror jeg er fælles for alle selvstændige, uanset om det er et flyselskab eller et røgeri. Du skal lægge rigtig mange timer i det, og du skal stå på mål for alt, hvad der sker.

Blød overgang

Personligt har beslutningen om at flytte betydet, at han har måttet sige farvel til sin familie, der stadig bor i Jylland.

– Jeg er flyttet væk fra mine forældre og min søster og bror. Min niece er lige fyldt tre, så det er jo ærgerligt. Men det er så dejligt nemt at kunne hoppe på et fly til Billund.

Professionelt har overgangen fra at arbejde på DAT's hovedkontor i Vamdrup til Bornholm været blød.

– Det var nemt at flytte under corona, for alt foregik hjemmefra. Der var ingen af mine kollegaer, der opdagede, jeg flyttede, jeg loggede bare på Teams et andet sted fra. Hvis man skulle møde ind på et kontor, så havde det været sværere at flytte fra den ene ende af landet til den anden. Men det er først nu, hvor man begynder at vende tilbage til kontorerne, at det begynder at blive mere tydeligt. Men til gengæld har vi mange forskellige kontorer: Billund, Vamdrup, København, Litauen. De fleste af dem, jeg arbejder med til daglig, sidder i Litauen, så på den måde gør det ikke den store forskel, om jeg er her eller i Vamdrup.

Generalister

Officielt har Robert været ansat i DAT i cirka syv år, de seneste fem år som kommerciel chef, hvor han har det overordnede ansvar for planlægning af alle virksomhedens kommercielle aktiviteter.

– Det er vores ruteflyvning, for eksempel mellem Bornholm og København. Og så er det vores kontraktflyvning for andre selskaber, hvor vi lejer vores fly og besætning ud til dem. Og så har jeg ansvaret for vores ad hoc charterflyvning, forklarer han.

DAT har på den måde tre ben at stå på, og deres flåde på 22 fly kan altså skifte rolle alt efter behov – og det gør også, at Robert og resten af personalet har lært at være omstillingsparate, og han beskriver DAT som et 'stort lille selskab og et lille stort selskab'.

– Vi er begge dele. Et kæmpestort firma som SAS har mange medarbejdere, der har et virkelig smalt kompetenceområde, og så er de eksperter på det. Vi er generalister. Vi er et lille selskab med få medarbejdere, som til gengæld har rigtig mange hatte på og skal tage sig af mange forskellige ting. Vi lærer nye ting næsten dagligt inden for vores branche, fordi vi ikke har de her eksperter men er de hænder, vi nu engang er.

Så kan man vel også risikere at være halvt god til det hele?

– Præcis. Man bliver halvt god til det hele, og man bliver ikke verdensmestre til noget. Det betyder også, at når der er gode år inden for ét felt, høster man ikke alle frugterne der. Men samtidig betyder det, at når der sker store ændringer i markedet, så er vi ikke afhængige af ét ben. Det betyder også, at vi her efter 33 år stadig har en forretning og er i live.

Kriser

Og det med at have flere ben at stå på og kunne rykke rundt har vist sig at være en fordel i krisetider. Under coronakrisen, hvor verdens flyselskaber blev slået ud af kurs og flere gik konkurs, omlagde DAT deres forretning.

– Vi er velsignet og begrænset af, at vi laver mange forskellige ting. Der var ingen charterflyvning, så må vi bruge vores flåde til noget andet, så fløj vi ruteflyvning i stedet. Vi er langt mere fleksible og alsidige, og vi kan hurtigt omstille os til noget andet. Men det betyder også, at man skal være god til det og til at skifte frem og tilbage.

Lufthavsstrejke

En krise i lidt mindre skala, der også var uforudsigelig og krævede omstillingsparathed, var den strejke, der ramte Bornholms Lufthavn i fire dage i slutningen af august.

– Vi oplevede en magtesløshed, da den her ulovlige arbejdsnedlæggelse fandt sted. Vi forsøgte at gøre, hvad vi kunne for at få afviklet noget af trafikken, men måtte erkende, at lufthavnen var nærmest lammet, fortæller Robert Rungholm.

Næsten 2.000 DAT-passagerer blev berørt. Det gjaldt både feriegæster, der pludselig måtte med færge og tog for at komme hjem, og det var frustrerende for ham at skuffe de mennesker. Men også flypassagerer, der skulle på til behandling på Rigshospitalet mødte op i lufthavnen forgæves.

– Der var en dame, der skulle have kemobehandling, og det var svært, at vi ikke kunne sende hende af sted.

Men krisen blev alligevel håndteret bedst muligt, og med en ekstra indsats fra kollegaerne på billetkontoret i Rønne fik de håndteret henvendelser og var hurtige til at komme efter det.

– Og heldigvis var passagererne generelt meget forstående over for, at det var ikke noget, vi var en del af. Det var ikke vores medarbejdere, der nedlagde arbejdet. Vores passagerer blev bare holdt som gidsler i en konflikt, vi ikke kender indholdet af eller ved noget yderligere om. Vi kom med forslag til, hvordan vi kunne ændre vores program, og vi tilbød selv at gå ud og hjælpe med flyene, men det blev afvist.

Energikrise

Ud af to kriser og ind i en tredje: Den nuværende energikrise, som de også har kunnet mærke hos DAT. Først med stigende priser på brændstof, da krigen i Ukraine brød ud, og senere en generel stigning på alt.

– Alle vores leverandører sætter prisen op, og vi mærker det, ligesom jeg tror alle virksomheder gør.

DAT har også de seneste par uger set en afmatning af reservationer, og det kommer hele flybranchen nok også til, spår Robert og fortæller, at det første store europæiske flyselskab lukkede og blev stående på jorden for to uger siden.

– Vi kigger frem mod en vinter, som ikke ser specielt positiv ud for nogen.

Men hvad kan man så gøre for at forberede sig bedst muligt på en vinter, der ikke ser specielt positiv ud?

– Vi skal måske omstille nogle ting og bruge vores ressourcer bedre. Når priserne stiger så meget, har det en tredobbelt negativ effekt. Det bliver dyrere at producere, færre er med om bord, og når der er færre med, får man en lavere gennemsnitspris for billetterne, forklarer Robert.

– Her på Bornholm og andre ruter forsøger vi at tilpasse kapaciteten. Antallet af afgange og størrelsen på flyet skal tilpasses den efterspørgsel, vi tror, kommer. Og vi skal måske pille nogle afgange ud eller slå nogle afgange sammen, så vi flyver færre gange. Hver flyvning genererer en omkostning.

Men selvom de kommende måneder ikke ser sjove ud for flyselskaberne, er Robert ikke nervøs.

– Det har været kritisk de seneste to år, så hvis det bliver kritisk igen, må vi omstille os til det. Det er nok ikke, hvad nogen havde ønsket, men det er ikke noget, vi kan gøre noget ved. Vi er nødt til at tilpasse os den virkelighed, vi er i. Det nytter ikke noget at sige, ’jamen vi sagde jo, det var sådan her’, når omverdenen ændrer sig.

Et kendt ansigt

Robert er kommerciel chef for hele DAT, og selskabets bornholmske aktiviteter fylder kun en lille del af den samlede forretning. Målt på passagerer udgjorde ruterne fra og til Bornholm i perioden januar til september i år kun 17 procent af DAT's aktiviteter.

Men der er alligevel noget særligt ved at arbejde fra Bornholm. Man er tættere på det hele, også passagererne, forklarer Robert.

– Vi forsøger også at være tilgængelige. Jeg har mange, der kontakter mig direkte, og det er altid dejligt at få noget konstruktiv feedback. Vi er en branche, hvor mange ting kan gå galt, og det bliver der også sat ord på. Jeg sender mails ud til vores pendlere, når der sker noget nyt, som er værd for dem at vide. Det er der mange, der svarer tilbage på.

– Man kommer tættere på den her rute, når man bor her selv. Det betyder, at den nok også får en anden behandling. Man kan ikke være lige så kold og kynisk, når man selv er her. Det svært ikke at lade sig påvirke af, at man møder de her folk til daglig.

Bliver du genkendt?

– Ikke endnu. Men de kender min far, Jesper. Når han er herovre, så kommer de hen - heldigvis positivt - og takker for den indsats og ånd, han har givet. Der er jeg ikke nået til endnu. Det kommer nok …

... Når folk læser om dig og ser et billede af dig i avisen?

– Ja, præcis. Overordnet set gør vi det bedste vi kan i en svær branche. Jeg føler ikke, jeg skal gemme mig eller være flov over at blive mødt, og jeg kan forsvare det meste af det, vi gør.

Afkobling

Og for at vende tilbage til overlappet mellem private og professionelle Robert.

Når man er del af en familievirksomhed, har man også en ekstra ansvarsfølelse og et særligt forhold til sit arbejde, fornemmer man på Robert. Men nogle gange kan man blive nødt til at holde fri og slukke telefonen helt. Ikke bare sætte den på flytilstand. Helt slukket. Og så koble fra.

Og der kommer den bornholmske natur ind i billedet.

– Jeg voksede op på landet i Hjarup, uden for Vamdrup, som er uden for Kolding. Som ung ville man gerne ind til byen, for det var der, det skete. Men nu er det rart at være flyttet ud på landet igen. Ud til marker og natur. Der er Bornholm jo ideel, for det er et unikt stykke natur i forhold til resten af landet.

– Nu bor jeg på sydsiden tæt på stranden, hvor der ikke er så mange turister. Det er en fornøjelse at gå, hvor man ikke møder så mange andre end lokale, der også er ude at gå. Men nordsiden er for mig det flotteste med klipperne. Især Hammerknuden er fantastisk flot.

Robert Rungholm

Bliver 31 år til oktober.

Har en HD i organisation og ledelse fra Aarhus Universitet.

Bor i Sose med sin kæreste og to katte og to heste.