Alex får sin hue på onsdag: 'Jeg havde aldrig troet, jeg ville blive student'

Når 21-årige Alex Grønvall på onsdag bliver student, kan han se tilbage på en lang og sej vej gennem skolesystemet belagt med mobning, psykiske udfordringer og en længere pause fra skolebænken. Et særligt tilrettelagt enkeltfags-kursus på HF på Campus Bornholm har været medvirkende til, at han nu snart kan kalde sig student.

Du bliver student på onsdag, men din vej hertil har ikke været let og ligetil. Inden du startede på HF holdt du to års pause fra skolesystemet. Hvorfor?

– Jeg har kæmpet med enormt meget social angst og en slem depression, som startede i folkeskolen, hvor jeg blev mobbet rigtig meget. Det startede omkring syvende klasse, hvor jeg begyndte at skille mig ud fra de andre børn. Jeg er homoseksuel, og det vidste jeg godt på det tidspunkt. Jeg tror, det var det, der gjorde, at jeg blev mobbet. Oven i det er jeg transkønnet, så da jeg gik i folkeskole var jeg en pige, og det gav ikke mening i mit hoved, at jeg var født sådan. Hele folkeskolen handlede om at finde ud af min kønsidentitet og seksualitet, og det var rigtig svært. Jeg var anderledes, og jeg blev mindet om, at jeg ikke var ligesom dem. Men jeg klarede mig igennem og forsøgte at starte på HHX, men min depression og sociale angst tog så meget over, at jeg droppede ud efter tre måneder. Derefter låste jeg mig rimelig meget inde, prøvede bare at komme gennem dagene. Jeg begyndte at arbejde hos min far på kasernen for at tjene nogle penge, og der blev jeg skærmet for omverden. Det var dejligt for mig på daværende tidspunkt at være væk fra mennesker, men stadig var det også svært, fordi jeg netop kom længere og længere væk. Jeg havde sværere og sværere ved at komme tilbage til andre mennesker og til mine gamle venner.

I 2018 startede du på HF som enkeltfagskursist. Hvordan var det at vende tilbage til skolesystemet?

– Min psykolog havde anbefalet mig at prøve at tage bare ét fag på skolen, når jeg selv havde troen på det. Så jeg startede med matematik bare for at komme blandt andre mennesker. Og det var sindssyg svært, fordi jeg nærmest bare havde spærret mig inde i to år uden at se folk. Og det endte med, at jeg ikke gik til eksamen i matematik, fordi jeg havde så meget eksamensangst, så jeg måtte tage det om igen. Og da jeg startede på Campus Bornholm var jeg stadig en kvinde udadtil, hvilket ikke var det, jeg ønskede at blive set som. Jeg var stadig proppet med angst, for jeg blev ved med at synes, jeg var forkert og blev ved med at tænke, at folk tænkte alle mulige ting om mig. Men jeg tror ikke, folk rigtig tænkte over mig, for jeg var rimelig usynlig. Men mine tanker spillede en stor rolle det første år. Da jeg kom tilbage året efter var jeg i gang med at starte processen med at skulle skifte køn med hormoner. Der begyndte jeg at få det bedre psykisk.

Hvordan har din tid på Campus Bornholm været?

– Overordnet har det været en god oplevelse, som har trukket mig ud i nogle gode ting. Som enkeltfagskursist har jeg ikke gået i en fast klasse, og der har været tider, hvor jeg har været trist over det, for hver gang jeg afsluttede et fag, skulle jeg ind i en ny klasse med nye mennesker. Det har været svært men også godt, for jeg blev tvunget ud i at lære rigtig mange mennesker at kende. Jeg fået mange nye bekendtskaber og nogle rigtig gode venner. Samtidig lærte jeg at fokusere på det fag, jeg havde på det tidspunkt. Før i tiden var jeg meget ukoncentreret og havde svært ved at fokusere på netop én ting.

Du får en studenterhue på hovedet på onsdag efter samlet fire år på HF. Hvilken følelse står du med nu?

– Jeg er enormt stolt af, hvor jeg er nået til, fordi jeg har haft så meget modgang. Jeg havde ærlig talt aldrig troet, jeg ville blive student. Jeg er stolt over, jeg har formået at komme igennem en fuld uddannelse her, og jeg er klar til at tage en videre uddannelse, når jeg skal det. Jeg synes til gengæld også, det er lidt skræmmende, at det her kapitel er slut, for jeg har gået her i fire år. Men jeg er ved godt mod og glad for, at det er ved at være slut nu, og jeg er klar til at komme videre.

Hvad skal der ske nu?

– Jeg skal arbejde nogle måneder, og så skal jeg på interrail fra Grækenland til London med min kæreste Jack. Det bliver enormt spændende. Og så flytter vi til Aarhus til november, som vi også glæder os til. Og fra næste sommer søger jeg ind på fysioterapistudiet i Aarhus.

Har du nogle gode råd til andre unge, der måske er i en lignende situation?

– På skolen var det en stor hjælp for mig at have en mentor. Hvis man ikke har det tilgængeligt, synes jeg det var enormt dejligt at så snakket ud om tingene, når jeg følte mig stresset. Og at sætte mig ned og lave en plan over, hvilke ting jeg skulle have fokus på, og hvad der var vigtigt i forhold til lektier. Så det at have en plan og oversigt over, hvad jeg manglede, hjalp mig, også her i eksamensperioden.

Alex Grønvall

21 år

Kærester med Jack

Bor i Rønne