Fredningsnævnet kommer på arbejde

NOTITS | 2. FEB 2023 • 06:00
NOTITS
2. FEB 2023 • 06:00

Fredningsnævnet for Bornholm går en travl februar i møde, da der er planlagt seks besigtigelser fordelt på to datoer.

Det fremgår af en oversigt fra fredningsnævnet.

Den første tur er den 15. februar, hvor man besøger tre adresser i henholdsvis Østermarie, Årsdale og Dueodde. Besigtigelserne drejer sig om en ansøgning om lovliggørende dispensation til byggeri, ansøgning om havehus og til sidst ansøgning om spildevandsanlæg og jordvarmeanlæg ved Dueodde.

En uges tid senere, nærmere bestemt den 24. februar, tager fredningsnævnet igen ud til Dueodde, hvor der skal besigtiges tre adresser. Her angår det ansøgninger om dispensation til solceller, p-plads og andre anlægsarbejde, lovliggørende dispensation til overdækket terrasse samt ansøgning om nedsivningsanlæg i mile.