Forsvarsminister: Vi skal investere i Østersøen

Mere forsvar i Østersøen er på vej, hvis spændingen bliver ved at være stor, siger forsvarsminister Morten Bødskov. En udbygget kaserne er blandt borgmesterens ønsker.

Forsvaret kommer til at bruge flere penge på Østersøen. Særligt hvis spændingerne i farvandet mellem Danmark og Rusland bliver ved at være store. Senest peger sabotagen mod de russiske gasledninger samme vej.

Det sagde forsvarsminister Morten Bødskov (S), da han sammen med miljøminister Lea Wermelin (S) og Folketingets forsvarsudvalg besøgte Bornholm og besigtigede F 16-flyberedskabet i lufthavnen.

– Det er klart, at vi i lyset af de udfordringer vi har i vores nærområder kommer selvfølgelig til at diskutere, hvordan dansk forsvar skal se ud i fremtiden. Og der er det klart, at når Østersøen er et af vores nærområder, og det er et område, som vil være præget af større spændinger fremadrettet, vil der selvfølgelig også skulle investeres efter det, sagde Morten Bødskov.

Forsvarsministeren blev igen spurgt, om det kan komme på tale at genoprette Bornholms Værn, der blev nedlagt for 22 år siden. Og igen svarede Morten Bødskov, at spørgsmålet om hvad Forsvaret præcist vil gøre i Østersøen hører til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

– Det glæder jeg mig til at diskutere i forbindelse med et nyt forsvarsforlig. Men hvordan det end bliver, er det klart, at vi vil reagere på det, hvis der fortsat er store spændinger i Østersøen, sagde forsvarsministeren.

Også borgmester Jacob Trøst (K) deltog ved besøget og pressebriefingen i lufthavnen. Han har to ønsker til et stærkere forsvar på Bornholm, men overlader det ellers til eksperterne at tage stilling til, hvordan Danmark får mest forsvar for pengene, også på og omkring Bornholm.

– En tredje opklaringseskadron og en udbygning af kasernen vil være rart. Men eksperterne må vurdere, hvad behovet præcist er, sagde Jacob Trøst.

Politiet efterforsker

Omgivet af et større presseopbud, som også journalister fra Sverige, Tyskland og Finland var en del af, gentog Morten Bødskov desuden en række budskaber, som regeringen har gået ud med allerede fra kort efter, at gasudslippet i Østersøen blev kendt tirsdag eftermiddag.

– Det var ikke en ulykke. Det var sprængninger, og det er klart, at det er meget, meget alvorligt. Det er store sprængninger, det kan enhver se med det blotte øje. Og det er meget alvorligt, for det er ikke tilfældigt. Det er planlagt, sagde han.

– Derfor gør myndighederne også alt, hvad de kan for, at finde ud af, hvad der er sket, og hvem der har gjort det. Efterforskningen er koordineret af Københavns Politi og vores internationale partnere.

– Jeg har haft kontakt med mine kolleger i de andre lande omkring Østersøen. Alle ser på det her med meget stor alvor og tilbyder deres hjælp. I går talte jeg også med Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg i Bruxelles. Jeg havde også en telefonsamtale med min amerikanske kollega, der også udtrykte USA's støtte og vilje til samarbejde, sagde Morten Bødskov.

– Hvad der er sket er meget, meget alvorligt. Udslippet af gas er aftagende, men stadig voldsomt. Derfor tager vi også de forholdsregler, der skal tages, og de nødvendige myndigheder er til stede. Beredskabsstyrelsen måler gasindholdet i luften og vurderer ikke, at det udgør en fare for indbyggerne på Bornholm og Christiansø. Og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer ikke, at er er en trussel mod Danmark.

Et kæmpe klimaproblem

Miljøminister Lea Wermelin konstaterede, at udslippet af drivhusgassen metan fra Nordstream-rørene belaster klimaet mærkbart.

– For klimaet er det en ret alvorlig situation, og udslippet udgør en markant belastning af klimaet. Metan er meget mere klimabelastende end CO2, og Energistyrelsens indledende beregninger viser, at udslippet svarer til en tredjedel af den danske klimabelastning på et år. Og omkring en halv procent af EU's samlede klimabelastning i 2020, oplyste Lea Wermelin, der samitdig kunne berolige på et par andre fronter.

– Indtil videre vurderer myndighederne, at miljøkonsekvenserne er lokalt afgrænsede. Det er alene det sted, hvor udslippet finder sted, der bliver påvirket, sagde hun.

– Efter en forespørgsel fra Fødevarestyrelsen er det også DTU's indledende vurdering, at det ikke giver problemer at spise fisk fra området. Forskere fra Aarhus Universitet forventer heller ikke, at udslippet vil medføre væsentlige konsekvenser for havmiljøet, sagde Lea Wermelin.

Også borgmester Jacob Trøst søgte at forsikre om, at der ikke er nogen akut fare at bekymre sig om.

– Der har været et forbilledligt samarbejde i det lokale beredskab, og vi har lokalt været gode til at koordinere med det nationale beredskab. Det er klart, at en hændelse som den her giver bekymring, men vi kan se, at hændelsen bliver håndteret meget betryggende og professionelt, sagde han.