Endnu en holmgang om naturnationalparken – men tiden rinder ud

Endnu en holmgang om naturnationalparken – men tiden rinder ud
Skovrider i Naturstyrelsen Søren Friese og Anette Azalie fra "Bornholm – Nej tak til indhegning af Almindingen NNP" inden det tre timer lange debatmøde begyndte på Restaurant Bolsterbjerg tirsdag aften. Foto: Torben Østergaard Møller
NYHED | ALMINDINGEN | ABONNENT | 21. JUN 2022 • 20:30
NYHED | ALMINDINGEN | ABONNENT
21. JUN 2022 • 20:30

Frem til den 7. juli er der mulighed for at sende høringssvar ind i forbindelse med den planlagte bornholmske naturnationalpark. Modstandere af parken havde tirsdag indkaldt til deres fjerde debatmøde om den.

"Det er tidlige morgen. I en af skovens lysninger duver græsserne under hoppende skyer af insekter (...) En gruppe sorte, blanke fugle har samlet sig over bylten på jorden. Råger og ravne. De skriger hæst, hakker og pirker, letter og landet. Basker mod hinanden. Der er ellers plads nok til alle på kroppen, som ligger dér på jorden ved siden af den væltede egestamme (...) Et øje i næbbet. Ansigtskød. Størknet blod. Grå hårstrå".

Ja, uha, Almindingen kan rumme mange ting, men heldigvis er ovenstående et lille sammenklip af starten på den bornholmske forfatter Kirsten Sonnes kriminalroman "Den vilde", som i høj grad har skoven som kulisse.

Og derfor er det da heller ikke underligt, at forfatteren tirsdag aften klokken 17 selv er klar på Restaurant Bolsterbjerg knap halvanden kilometer fra Årsballe, hvor i alt cirka 15 personer er mødt frem – og deriblandt i øvrigt også Dansk Folkepartis Linda Kofoed Persson, som er der som privatperson.

Det er sammenslutningen "Bornholm – Nej tak til indhegning af Almindingen NNP", NNP står for naturnationalpark, der har inviteret til debat, hvor også skovrider i Naturstyrelsen Søren Friese møder op, og dermed også hører de tre båndede indlæg fra tre eksperter, som indleder mødet og som med hver sin faglighed kan bidrage til at kvalificere debatten.

Det er henholdsvis Bent Vad Odgaard, som er professor emeritus i i palæoøkologi, Kurt Buchmann, som er professor i akvatisk patobiologi og leder Dansk Fiskeimmunologisk Forskningscenter, og skovrider Esben Møller Madsen, og her følger tre af deres pointer:

• Bent Vad Odgaard:

– Rewilding, som er ideologien bag nationalparker, bygger på en myte om, at det var store, vilde græssere, der skabte den biodiversitet, vi vil bevare i dag. Det er altså ikke vilde græssere, der mangler i landskabet, men menneskets afgræsning med husdyr.

• Kurt Buchmann:

– Gødningsanalyser og dna-analyser fra udtagninger af obduktioner fra aflivede bisoner viser, at de har været svært belastet af parasitter.

• Esben Møller Madsen:

– Skov er godt for klimaet, når vi bruger det. Det må vi ikke i naturnationalparken, hvor skovdrift skal udfases over 30 år.

Til stede er, naturligvis, også Anette Azalie fra "Bornholm – Nej tak til indhegning af Almindingen NNP", som tydeligvis er kritisk i forhold til naturnationalparken, hvilket hun da heller ikke lægger skjul på over for Tidende, da hun, inden det går i gang, forklarer lidt om formålet med aftenens møde, som er det fjerde foreningen har afholdt.

– Vi har også inviteret dem, vi ikke er enige med, siger hun.

– Og det har vi gjort hver gang. Vi har inviteret Naturstyrelsen og Miljøministeriet, så det er ikke kun folk, vi er enige med, vi inviterer, og det er faktisk også det, der har gjort vores møder interessante, for så får vi debatten. Det interessante er at spille op imod hinanden og prøve at blive klogere på, hvad man egentlig mener. Når man på den måde sidder personligt sammen med folk og debatterer, får man hele sammenhænge frem for kun at få nyheder fra pressen, hvor man får et glimt her og et glimt der, men ikke sammenhængen. Dét kan det personlige møde bidrage til.

Ud med hestene

Anette Azalie oplyser, at der hidtil er mødt i størrelsesordenen 50 personer op til møderne, og mener, at dels Folkemødet, dels sommerferien nok skal ses som forklaring på aftenens noget decimerede fremmøde.

Hvordan vil du ridse sammenhængen op?

–  Den er jo, at vi er i en høringsperiode af et projekt, som begyndte den 12. maj, og som kører frem til den 7. juli, men projektet lader til at ligge ret fast. Man kan ikke rigtig rokke ved det, og miljøministeren, Lea Wermelin, siger selv, at vi kan snakke om hegn, og om hvilke dyr, der skal være, men i realiteten er det nogle ganske få dyr, vi kan diskutere, og som skal være nogle vilde, eksotiske nogen, som de finder interessante, og det er kun blandt en fem-seks stykker, vi kan vælge.

– For eksempel har vi fået vekslet vilde heste til kronhjorte, og det ønskede vi, fordi der er en del ryttere, som ikke kan ride i skoven, hvis der løber vilde heste rundt. Det kan jo blive farligt, fordi de er flokdyr. Hegnet kan vi også få lidt indflydelse på. Der er står ikke i loven, der skal være hegn, men i praksis kan de ikke komme uden om det. Men man kan diskutere, hvordan det skal se ud.Søren Friese og Anette Azalie med en plakat af den kommende naturnationalpark. Foto: Torben Østergaard Møller

Er du eller I totalt imod enhver form for hegn?

– Nejnej, de små mobile hegn, de har derinde nu, er fine nok, siger Anette Azalie.

Hvad er din personlige interesse i sagen?

– Jeg bor selv på Nydamsvej, fem meter fra hvor hegnet formentlig skal stå, og jeg fik i juli måned sidste år en orientering om, at der skal være naturnationalpark der, og hvor der også blev nævnt høje hegn, og jeg tænkte, at så kunne vi nok slet ikke ride derinde mere. Så jeg så for mig, at alt det, der gjort, at vi flyttede til Bornholm, pludselig ville forsvinde. Men nu har vi sat os meget ind i, hvad det hele går ud på, så nu kender vi snart sagen ud og ind.

Hvis nu man siger, at alle dyr i en vis forstand i forvejen er indhegnet, nemlig af vand, fordi Bornholm er en ø, gør det så indtryk på dig?

 – Ja, jeg har også være med i tv-programmet "Ekko" sammen med Søren Friese, hvor han gerne ville sætte bisonerne helt fri, og dét går jeg med på. Jeg synes, vi skal beholde vores vilde dyr, og for min skyld må de gerne gå frit overalt, det ville være fantastisk. Så må vi kompensere landmændene, hvis de mister noget på det, siger Anette Azalie.

– Men det er svært at trænge igennem og få ændret mere på naturnationalparken.

Løsninger

Det ved Søren Friese noget om, men han vil i øvrigt ikke selv betegne sig som modpart til modstanderne af naturnationalparken, her inden mødets start.

– Hvis jeg lige skal deklarere mig selv, så er det mig, der er ansvarlig for at oversætte de beslutninger, der bliver taget på Christiansborg, til noget, man kan arbejde med lokalt. I forhold til naturnationalparker har jeg fået nogle ret kontante rammer – der skal være en naturnationalpark, der skal være hegn omkring, der skal være nogle store, græssene dyr, siger han.

– Men inden for det koncept, er det min opgave at prøve at lytte til, hvad der sker her på øen, hvem er glade, hvem er kede af det. Kan vi finde nogle tilpasninger, løsninger inden for det rum, der er, så både politikerne og de lokale er glade? Det er det rum, jeg manøvrerer i, og det har vi gjort under indtryk af den gruppe, som har indkaldt til aftenens møde, og dertil har vi også en lokal projektgruppe med 30 forskellige interessenter, som repræsenterer alle de organiserede grupper som løberne, mountainbikerne, rytterne, hestevognskørerne, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening – alle sammen. Dem har vi også holdt tre møder med, og under indtryk af alle de møder er vi kommet med vores projektforslag til en naturnationalpark, og den er så i høring nu. Sådan er det i demokratiet, staten har forklaret, hvad den kunne forestille sig, og nu kan alle borgere i landet komme med deres mening om det.

Hvordan ser forslaget ud i store træk?

– På Bornholm var der for eksempel bekymring i forhold til heste, og det har vi lyttet til. Vi har valgt nogle dyr, som er vilde, altså ikke husdyr, vi er gået væk fra kvæg og heste og holder os til kronvildt, bison, dåvildt og råvildt. Og når vi vælger dem, er vi nødt til at vælge et stort hegn.

Hvor højt bliver det?

– Selve hegnet er to meter, men fordi især jægerne er meget bekymrede for vildtets bevægelighed har vi valgt at hæve hegnet 35 centimeter over jorden, så alle dyr mindre end dåvildt kan løbe ind og ud. Vi har også lyttet til bekymringen over adgangsforholdene og har på den baggrund valgt et hav af låger i hegnet, så man kan passere det. Men når forslaget er vedtaget, skal vi så diskutere, hvilke låger, der kommer på tale, og som er lette at komme igennem for alle.

Skil dem nænsomt

– Vi har også beslutte at nåletræet – og det er eksperterne heldigvis enige i – stadig har en rolle på Bornholm, og derfor er vi nødt til i den plantage, vi har nu, hvor træerne står som flasker i en kasse, nænsomt at skille dem ad, så vi igen kan få noget oprindelig natur, som plantagerne ikke udgør. Vi har foreslået, at vi skal have 25 år til at tage nåletræer ud, og de år kan vi så levere træ til Tingsted Savværk og Østerlars Savværk, hvor de har været bekymrede for deres leverancer. En række andre ting har vi også arbejdet på at indarbejde i projektet, men selve det, at der skal være en naturnationalpark, kan vi jo ikke gøre noget ved. Den beslutning ligger et andet sted, siger Søren Friese.

Tror du, at du en aften som i aften kommer til at høre et argument, som du ikke allerede har hørt?

– Vi bliver altid klogere. Det, som det kan blive lidt svært at formidle til gruppen i dag, er måske, at det ikke er min beslutning, at vi skal have en naturnationalpark. Typisk – og det må de sådan set gerne – skælder de ud på mig over, at der overhovedet skal være en naturnationalpark, så det blive min opgave at vejlede dem ind i det rum, der hedder, at det, I kan påvirke nu, er de mindre ting. Det er justeringer, og det er ikke noget, de skal sige til mig, men afgive et høringssvar, inden perioden udløber.

Man skal ikke "skyde" dig, du er bare pianisten?

– Præcis. Og selv om jeg nok har hørt det meste, er jeg da sikker på, at jeg godt kan komme til at høre noget, jeg ikke lige havde tænkt over, og som måske kan være en god løsning på nogle problemstillinger, så jeg er her både for at lytte og for at forklare, hvorfor vi vælger at gøre, som vi gør.

Du er bundet af, at du skal få det til at fungere?

– Ja, det er min opgave. Jeg har været her i 16 år og haft fem-seks forskellige miljøministre og regeringer, og holdningerne skifter hver gang, så vi embedsfolk har ikke nogle selvstændige holdninger. Siger de, at vi skal producere træ, gør vi det, siger de, at vi skal lave mountainbikebaner, gør vi det, siger de, at vi skal lave naturnationalpark, gør vi det. Men vi prøver at gøre det med fødderne fast forankret i den bornholmske klippe, siger Søren Friese.