Ingen tegninger af Sydbornholms megatransformer – her er forklaringen

Da størrelsen og den endelige placering af landanlægget til energiø Bornholm fortsat er ukendt, vil Energinet ikke lave visualiseringer af højspændingsstationen i et bornholmsk landskab. Ny borgerforening tror, at en visuel fremstilling vil kunne mindske lokale bekymringer, men naboerne må formentlig vente indtil omkring årsskiftet på nye illustrationer.

I sidste uge besluttede regionskommunen at forlænge høringsperioden om energiøens landanlæg med 14 dage. Borgerforeningen Energiø Bornholm, en nydannet gruppe bestående af beboere omkring det udvalgte bruttoområde ved Sdr. Landevej, havde anmodet en forlængelse af fristen.

Et af argumenterne bag indsigelsen var, at Energinet, der er bygherre på det 70-90 hektar (0,7-0,9 kvadratkilometer) store anlæg, ikke har lavet illustrationer af, hvordan højspændingsstationen vil se ud forskellige steder inden for det bruttoareal, som Energinet har bedt kommunen om at udarbejde en lokalplan for.

– De lovede os på mødet inde på Green Solution House (29. november 2021, red.), at vi ville få en visualisering, men det har vi jo ikke fået, sagde Lise Dandanell fra borgerforeningens bestyrelse under den stiftende generalforsamling forrige fredag.

Ved begge borgermøder har Energinet vist de samme visualiseringer af det store landanlæg med flere 25 meter høje bygninger indsat i et dansk agerlandskab. Ved det første møde blev det sagt, at eksemplet stammede fra Jylland, og detaljerede visualiseringer i bornholmsk landskab blev lovet på et senere tidspunkt – og Lise Dandanell har fået fortalt, at myndighederne i november talte om at få nye visualiseringer klar til dette forår.

Beboerne skal dog vente nogle måneder endnu på billeder af et landanlæg i sydbornholmsk miljø, oplyser Energinet. Chefprojektleder Kim Søgaard Mikkelsen regner med, at der bliver udarbejdet illustrationer omkring årsskiftet 2022/23.

– Til den tid er området blevet konkretiseret, og vi vil være kommet tættere på den tekniske løsning, siger han til Tidende.

Dermed skal naboerne ikke forvente visualiseringer, før kommunen og Energinet har lagt sig fast på området, hvor højspændingsstationen skal opføres.

Visualiseringerne fra november tager udgangspunkt i den politisk vedtagne beslutning om en kapacitet på to gigawatt, men det er muligt, at der skal opstilles over 3 gigawatt og dermed væsentligt flere møller, hvilket også vil gøre landanlægget større. Illustration: Energinet

Kim Søgaard Mikkelsen forklarer, at Energinet af flere grunde finder det for tidligt at lave mere nøjagtige visualiseringer, der på grund af usikre forudsætninger efter Energinets mening ville give anledning til flere spørgsmål end svar.

– Hvis vi lavede en naturtro visualisering på en helt konkret placering inden for området, ville det ikke kunne undgå at være misvisende, fordi hverken anlæggets præcise dimensioner eller områdets placering er kendt endnu. Derfor ville en sådan visualisering på nuværende tidspunkt være mere misvisende end vejledende, siger chefprojektlederen.

Han fortæller, at byggeriets størrelse vil afhænge af blandt andet parkstørrelsen og valget af leverandører. Alt fra tre til syv bygninger af vekslende størrelse er på nuværende tidspunkt i spil, oplyser chefprojektlederen.

– Vi viste jo på borgermødet nogle typiske billeder af, hvordan det kan se ud. Senere, når vi ved noget mere, vil vi lave dem, slår han fast, siger Kim Søgaard Mikkelsen.

Stor interesse for lys om natten

Også til havs skal der længere fremme i processen laves mere avancerede visualiseringer. På borgermødet i Aakirkebyhallerne i forrige uge deltog Energistyrelsen, men det var ikke for at fremvise nye illustrationer.

– Det har vi ikke lavet endnu, men det, som vi kom for, var at orientere om, at vi er i gang med at lave en supplerende høring, sagde vicedirektøren om den nu afsluttede høringsfase om forøget mølletæthed.

Energistyrelsen er i gang med at bearbejde de godt 50 høringssvar, som blev indsendt, da borgere og organisationer sidste år kunne komme med idéer og forslag forud for arbejdet med en miljøvurdering.

– Og så forbereder vi os til anden høringsproces, som kommer i andet halvår af 2022. I den vil vi prøve at synliggøre nogle af de bekymringer og opmærksomhedspunkter, der er rejst, herunder fugle- og fiskeripåvirkninger, siger vicedirektør Mogens Hagelskær.

Han fortæller, at Energistyrelsen i næste fase også vil vise, hvordan lysafmærkningen af hensyn til luftfarten vil komme til at se ud fra land – både om dagen og natten.

– Det har været en af de store tematikker i høringen, siger han om lyspåvirkningen om natten.

Større og tættere på

Energistyrelsen fik i september 2020 lavet en rapport, der viste, hvordan havvindmølleparkerne i dagslys vil se ud tre steder fra kysten, når de nærmeste møller rejses 20 kilometer fra land. Visualiseringerne tager dog udgangspunkt i en samlet parkstørrelse på 2 gigawatt og 15 MW-møller med en totalhøjde på 268 meter – det vil sige afstanden op til toppen af vingespidsen i lodret position.

Siden disse visualiseringer blev lavet, har regeringen introduceret en mulighed for, at afstanden kan reduceres til 15 kilometer, mens parkerne kan få en kapacitet på op til 3,8 gigawatt med øget mølletæthed. Samtidig er det meget muligt, at fremtidens havmøller kan blive kraftigere og større. Energistyrelsen har selv beskrevet møller med en totalhøjde på over 350 meter og en effekt på mere end 20 megawatt som et muligt udfald.

Vicedirektøren med ansvar for energiøer vil ikke komme med et bud på, hvilken størrelse møller, der er størst sandsynlighed for, at man vil se i horisonten fra 2030.

– Vi har den vurdering lige nu, at vi har lagt 15 megawatt til grund. Det vil sige cirka 130 møller til 2 gigawatt, og 200 møller for at nå op på tre gigawatt. Men i udbudsprocessen vil vi lade det være op til dem, der byder. Hvis de vil lave 20 megawatt i stedet for 15 megawatt, så lad os da få det ind. Men det er for præmaturt for os at sige, om det præcis bliver 250, 270 eller 300 meter, siger Mogens Hagelskær.

Hos Borgerforeningen Energiø Bornholm mener Lise Dandanell, at Energinet og Energistyrelsen vil møde mindre lokal skepsis, hvis de får lavet nogle visualiseringer og generelt sørger for at besvare bornholmernes spørgsmål.

– Rigtig mange borgere er nervøse for, hvor berørte de bliver af projektet. Jeg tror, at netop mere oplysning og inddragelse kunne skabe en bedre stemning, så det ikke bliver sådan, at "de er dem, og vi er os", siger Lise Dandanell.

Borgerforeningen, der på to uger er nået op på cirka 40 medlemmer, er fortsat i gang med at organisere sig. Ønsker man at deltage eller melde sig ind, kan foreningen kontaktes på lise.dandanell@gmail.com.