Usikkert om russerne kommer – men der bliver lagt blomster på sovjetsoldaters grave

Usikkert om russerne kommer – men der bliver lagt blomster på sovjetsoldaters grave
Privatpersoner vil traditionen tro lægge blomster på Allinge Kirkegård for at mindes de døde sovjetiske soldater. De håber, de kan få lov til at gøre det i ro og fred. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | ALLINGE | ABONNENT | 8. MAJ 2022 • 07:30
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED | ALLINGE | ABONNENT
8. MAJ 2022 • 07:30

Uanset om der kommer en russisk delegation til Allinge eller ej, så bliver der mandag lagt blomster på de sovjetiske soldaters grave, og håbet er, at det kan ske i ro og fred, som det plejer.


I disse dage er det 77 år siden, Nazityskland erkendte sit nederlag. Det skete i den franske by Reims. I den vestlige del af Europa bliver det markeret den 8. maj, mens det i Rusland og andre østeuropæiske lande bliver markeret den 9. maj.

Det plejer det også at blive på Allinge Kirkegård, men det står stadig hen i det uvisse, om den russiske ambassade i København vil sende en delegation til Allinge i år. Tidende har spurgt i en e-mail til ambassaden, men har ikke modtaget noget svar.

Sikkert er det til gengæld, at der vil blive lagt blomster på de sovjetiske soldaters grave. For det var det, de var, sovjetiske soldater, fortæller Jelena Heiberg, som hvert år besøger kirkegården sammen med en veninde for at lægge blomster ved gravene, og det gør de også i år.

– Vi vil ikke udeblive, medmindre politiet står og siger, at vi ikke må, og det tror jeg ikke, for vi har frihed i Danmark. Vi skal ikke demonstrere eller synge sange. Vi går og mindes dem og går igen, siger hun.

Ukrainere iblandt

Jelena Heiberg er selv født og opvokset i Kasakhstan i Sovjetunionen, og hun har tidligere fortalt til Tidende, at hendes egen far kæmpede for Sovjetunionen under Anden Verdenskrig. Det samme gjorde soldaterne i gravene i Allinge, ikke for Rusland.

– Jeg har flygtninge boende hjemme, og jeg har været på kirkegården sammen med en af dem, og vi har talt, at det er omkring en tredjedel ukrainske navne. Det er lige meget, hvor folk kommer fra. Jeg kommer selv fra Kasakhstan i sovjettiden, men jeg er alligevel etnisk ukrainer, siger Jelena Heiberg.

Krigen i Ukraine ændrer ikke på, at hun synes, at de døde soldater fortjener at blive mindet.

– De er ikke mindre døde på grund af den aktuelle situation, siger hun.

Uden opmærksomhed

Siden hun første gang fortalte om den årlige tradition, hun og en veninde har, har hun både oplevet negative og positive reaktioner. Der er nogle, som er meget tænkende og oplyste, og så er der andre, der hører, hvad de vil høre og får noget forkert ud af det, som hun udtrykker det.

Hendes håb er, at hun og veninden kan besøge Allinge Kirkegård uden opmærksomhed, ligesom de plejer. Samme håb har hun for andre, som måtte ønske at lægge en blomst på sovjetsoldaternes grave.

– Jeg har hørt fra en herboende ukrainsk pige, som også plejer at gøre det hvert år, at hun ikke ønsker at møde russiske repræsentanter, hvis de kommer. Men jeg tror ikke, der kommer nogen, siger Jelena Heiberg.