– Bodil Brandt har været en af initiativtagerne til det, siger Lene Bregninge.
– Og ifølge hende er det gået rigtig godt. Her kommer mange folk, og hende, vi nu afløser, havde solgt meget fint i den uge, hun var her, så folk kender efterhånden stedet.
Hvordan vil du betegne jeres egen udstilling?
– Vi 24 kunstnere sidder jo hver især og arbejder, og jeg vil sige, at Ediths skulpturer har et meget stærkt udtryk. Og jeg er efterhånden gået over til at arbejde med tusch, og det giver også et meget stærkt udtryk, og så fandt vi ud af, at vi ville prøve at være sammen om det her, og når først tingene er hængt op og sat op, så tryller det sig jo fuldstændig fantastisk frem, synes jeg. Vi er jo godt oppe i alderen, og tænk, at vi kan lave sådan en stærk udstilling, det er bare yes!, siger Lene Bregninge og løfter sine knyttede hænder op over hovedet i en sejrsgestus.