Sorte Muld skjuler sin gåde

Årets gravearbejde på den meget rige jernalderboplads ved Ibsker gav igen fine fund. Men arkæologerne kom ikke i mål med den hovedopgave, som de havde sat sig selv på: At få klarlagt hvor stort templet var.

Trods 16 ugers gravearbejde i forsommeren og igen i efteråret holder jernalderbopladsen Sorte Muld ved Ibsker stadig svaret på arkæologernes vigtigste spørgsmål for sig selv: Hvor stor var bopladsens centrale tempelbygning, og præcis hvordan så templet ud?

Derimod blev Bornholms Museum i år sikker på, at templet virkelig er arnestedet for de ikoniske guldgubber, der har sat Sorte Muld på arkæologernes Europa-kort. Ni ud af 10 kendte guldgubber i verden er fundet på Sorte Muld.

– Nu ved vi, hvor guldgubberne kommer fra, og de kommer fra templet. Men den vigtigste opgave i år var at finde ud af, hvor stort templet var. Det må have været mindst 30 kvadratmeter, fortæller Finn Ole Nielsen, chefarkæolog på Bornholms Museum.

– Vi troede og tror, at templet var større, end det vi nu kan se, men vi kan ikke bevise det endnu. Vi har fat i templet, men spørgsmålet er, om vi kan være helt sikre på, om vi har hele templet, siger han.

– Vi har fire meget kraftige stolpehuller. Det er huller efter kraftige piller eller søjler med en diameter på 50 centimeter, og vi har fundet guld- og sølvgubber i alle de huller. Spørgsmålet er, hvordan vi skal forstå det, for vi har ikke væggene, og vi har ikke helheden, for den er blevet pløjet i stykker.

Templet slører desuden sine gåder i kraft af yderligere to stolpehuller, som arkæologerne er usikre på, hvordan de skal forstå.

– 15 meter øst for templet har vi to stolpehuller, der ligner dem fra templet. De indeholder også guldgubber, så det er meget nærliggende at tro, at de hører til den samme bygning. Men det kan også være en separat, ældre bygning, siger Finn Ole Nielsen.

– Hvis der er tale om én bygning, har det været en kæmpehal. Det irriterende er bare, at vi ikke kan sætte dem sammen. Vi kan ikke afgøre det med tilstrækkelig sikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at vi vil kunne afklare det, hvis vi får lejlighed til at arbejde mere intenst med området.

– Hvad vi har lige nu er et meget smalt rum, men vi forestiller os, at det har været en kæmpehøj bygning som en norsk stavkirke. Bygningens højde bliver endnu mere imponerende, hvis rummet har været smalt, siger Finn Ole Nielsen.

Pause på ubestemt tid

Det er uvist, hvornår Bornholms Museum får lejlighed til at grave videre for at løse gåderne om Sorte Mulds tempel. Efter intensivt gravearbejde både i år og sidste år bliver projektet nu sat på pause på ubestemt tid.

– Energiø-projektet kommer til at fylde alt i de kommende år, så nu kommer der en pause på mindst tre år på Sorte Muld. Det gør heller ikke noget, hvis Sorte Muld får lov at hvile i måske 10 år. For man vil kunne meget mere til den tid. Der kommer hele tiden ny teknologi til. At der står uafklarede spørgsmål tilbage vil også gøre det lettere for min efterfølger at søge forskningsmidler til at komme videre på Sorte Muld, siger Finn Ole Nielsen.

– Problemet er også, at vi har kørt med meget små budgetter. Sorte Muld har kostet op mod to en halv million kroner i de seneste år, og vores budget var 600.000 kroner i år. Det er jo ikke stort, siger han.

– Til gengæld har vi kørt med en høj grad af ubetalelig hjælp fra frivillige. Det er i høj grad de bornholmske fritidsarkæologer, der har båret arbejdet på Sorte Muld i år.

– Rigtig mange ganske unge drenge og piger helt ned til 10 års-alderen går med en drøm om at blive arkæologer. De har været dybt engagerede, og det er jo fantastisk, at de også har fået den her mulighed for at være med, siger Finn Ole Nielsen.

Udgravningen er nu blevet forseglet.

– Vi har dækket udgravningen ganske godt af, for vi har kørt 30 kubikmeter grus op på bakken, fortæller Finn Ole Nielsen.

Årets fund på Sorte Muld svarede altovervejende til genstande, der også er blevet fundet tidligere. To våben var de vigtigste ting, der kom op af jorden i år.

– Vi fandt også to ganske fine lansespidser, der må høre til de ofringer, der er foregået på pladsen, siger Finn Ole Nielsen.

– Vi har et kæmpe efterslæb på fundsiden. Vi har flere containere med fund fra Sorte Muld stående på museet. Det er ting, som vi også har fundet før på Sorte Muld: Potteskår, massevis af dyreknogler, metaller og glasperler. Der mangler en masse efterbearbejdning, så jeg ved endnu ikke præcis, hvad der gemmer sig.

Sorte Muld

Sorte Muld mellem Svaneke og Ibsker er en boplads fra jernalderen.

På Sorte Muld er der fover 20.000 genstande fra cirka år 200 før Kristus til cirka år 850 vor tid. Fundene vidner om, at magtfulde stormænd må have resideret på Sorte Muld.

Centralt blandt fundene står de nu 3.416 guldgubber. Ni ud af 10 kendte guldgubber på verdensplan er fundet på Sorte Muld.

Fund af både sjældne genstande som guldsmykker, små guldbarrer, rav og glas og hverdagsting som fiskeredskaber og andet værktøj viser, at både en elitekultur og mere jævne folk levede på stedet.

Siden anden halvdel af 1800-tallet er der foretaget arkæologiske udgravninger på Sorte Muld. Større undersøgelser i 1980'erne og 1990'erne viste, at Sorte Muld var centrum i et imponerende bosættelseskompleks.

Sorte Muld-komplekset dækker et areal på mere end en kvadratkilometer, og Sorte Muld er dermed en af de største skandinaviske bopladser fra jernalderen. Da bosættelsen var på sit højeste, kan der have levet flere hundrede mennesker i området.