Samtalekunst i den bornholmske natur

Samtalekunst i den bornholmske natur
De seks samtaler kommer til at foregå i den bornholmske natur. Pressefoto
NOTITS | 24. MAJ 2022 • 09:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
24. MAJ 2022 • 09:00

Vil du være med i samtaler, som har til formål at åbne nye perspektiver og nuancer, så er muligheden der i kristi himmelfartsferien.

Bornholms Kunstmuseum er i samarbejde med Birca – Bækkelund International Residency Center for Artists i Klemensker og Metropolis – Københavns Internationale Teater vært for seks samtaler.

Det er samtalekunst, der er udviklet af kunstnere med inspiration fra filosoffer, munke og naturfolk, skriver kunstmuseet i en pressemeddelelse.

Samtalerne kan fungere som forberedelse til Folkemødet eller som et udviklingsforum. Samtalerne foregår i naturen og bliver faciliteret af kunstnere. Som deltager er man en del af samtalen.

Der er to kunstsamtaler både fredag, lørdag og søndag. Emnerne er naturens køn, fred, Bornholms fødevarer, vandring, havet og havne og balance mellem natur og mennesker.

– Kom og vær med. Vi er sikre på, at det bliver en spændende oplevelse, skriver kunstmuseet. Man kan læse mere – og tilmelde sig – på kunstmuseets hjemmeside.