Rønne-kunstner død

Maic Asti, der som 22-årig i København blev landets yngste galleriejer og de seneste 11 år havde galleri i hjemmet i Rønne, er død.

Det var under overskriften "I kunstens tjeneste", Tidende i 2011 gav et kig ind i Maic Astis og Kumiko Kimbara Astis verden i forbindelse med, at de åbnede galleri i deres hjem i Storegade, Rønne.

Nu er Maic død, han blev 70 år, og han efterlader sig Kumiko og deres fælles barn, Nannako på 21, som bor på Amager, men familiens rummelige hus i Rønne er stadig fuld af kunst her, der og alle vegne, lavet af ikke mindst Kumiko og Maic selv.

Om galleriet i de hjemlige gemakker sagde han dengang i 2011:

– Vi vil gerne bidrage til, at der sker noget i Rønne og være med til at formidle kunsten. Så det handler slet ikke om business.

Udstillet blev han også diverse andre steder, senest ved Engholms Brændpunkt i Sandvigs sommerudstilling i 2020 og senere samme år i Galleri Rasch i Rønne, hvor også Kumiko udstillede sin keramik.

Maic Asti arbejdede ikke mindst med collager og grafisk inspirerede tuschtegninger, men bevægede sig også over i keramikken og til tider nærmest Robert Jacobsen-inspirerede skulpturer med et anstrøg af humor, mens Kumiko Kimbara Astis arbejde gerne refererer til hendes japanske baggrund, ligesom den viser, hvordan hun har taget den europæiske og skandinaviske tradition til sig.

Maic Asti boede som barn i Humlebæk, men er opvokset i Brasilien og Afrika, fordi faren var udsendt for F. L. Schmidt, og Maic bosatte sig som voksen hist og pist i verden.

Som 22-årig blev han landets yngste galleriejer med Galleri Abri på Vesterbro i København.

Til Bornholm

I 1996 mødte han på Engelsholm Højskole for Kunst japanske Kumiko Kimbara, og de to endte med at gifte sig. Hun kan i dag fortælle, at Maic opdagede kunsten, da han voksede op tæt på Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk, hvor han gerne kom meget som barn og bare oplevede og blev inspireret af kunsten uden at ane, at der rent faktisk var tale om kunst.

– Det prægede ham også som voksen, hvor han syntes, at kunst skulle opleves intuitivt, og han kunne blive arrig, hvis folk startede med at studere teksten til kunsten på udstillinger frem for først bare at sanse den. Derefter kan man læse om den, siger Kumiko.

Selv studerede hun skandinavisk kultur i Japan, og det var ad den vej, hun blandt andet fandt til Engelsholm, hvor hun altså mødte Maic, og de to blev forelskede. De nåede derefter at bo både i Japan, Grækenland og Danmark, inden de i 2000 flyttede til København og giftede sig.

Da Kumiko blev gravid hurtigt efter, kunne hun ikke forestille sig familien i en lejlighed i en travl storby, men hun havde en veninde fra Engelsholm-opholdet, som kom fra Snogebæk, og som havde introduceret hende til Bornholm – og så flyttede parret i 2000 til Rønne, hvor Nannako blev født i 2001.

Kumiko arbejdede på Hjorths Fabrik, men uddannede sig også til keramiker på Glas- og Keramikskolen i Nexø og arbejdede derefter på Rønne Privatskole med kunstneriske fag, ligesom både hun og Maic i det private kontinuerligt lavede deres kunst.

Skønhed i forfald

– Han kunne ikke lade være med at producere og skabe kunst, som afspejlede hans tankegang og filosofi, siger Kumiko.

– Og han kunne se skønheden i ting, som andre måske ikke umiddelbart så.

De senere år udviklede han en sjælden blodsygdom, som i begyndelsen kunne holdes i ave med en særlig medicin, men døden fandt også vej ind i hans kunst og den keramik, han begyndte at arbejde med, og han skrev blandt andet på sin og Kumikos fælles hjemmeside:

– Fascinationen af skønheden i forfald har influeret min kunst igennem mange år, hvor jeg overvejende har arbejdet todimensionelt. Gennem arbejdet med ler har jeg opdaget, at det giver mig andre udfordringer og nye muligheder for at udtrykke mig. Ruiner og forfald forenes på barok vis i fortællingen, og på denne måde kan jeg skabe mit univers tredimensionelt. I mine assemblager forsøger jeg at give de mumificerede dyr en ny historie ved at kombinere forgængelige og døde materialer, hvormed jeg håber at give et andet syn på det, som vi normalt undgår, og vise, at det også kan rumme en storslået skønhed.

Både Kumiko og Nannako, som går på Visuel Kommunkation på Det Kongelige Akademi i København, ser det som en opgave i fremtiden at bære Maic Astis visioner i kunsten videre som henholdsvis keramiker og tegner – ligesom man også fortsat skal kunne se hans værker i Galleri Asti.