Publikum får en fri plads til festival

Publikum får en fri plads til festival
Golden Island Festival foregår på det tidligere landsstævnestadion i Rønne. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
MUSIK | RØNNE | 2. JUL 2021 • 11:18
Henrik Nielsen
Journalist
MUSIK | RØNNE
2. JUL 2021 • 11:18

Når Golden Island Festival løber af stablen på det tidligere landsstævnestadion i Rønne om et par uger, bliver det med større frihed for publikum, end det først blev meldt ud. Som arrangør har Dance Vibration således besluttet at fjerne en sektion, så der vil være en fri plads.

– Vi vil fjerne gæsternes følelse af at være buret inde. Den eneste restriktion er kravet om en negativ test, der skal fremvises i indgangen sammen med billetten og ID. På pladsen kan publikum frit bevæge sig og nyde godt af det store udvalg i bar og madboder samt de opsatte forlystelser fra Skandinavisk Tivoli Park, siger næstformand Annika Holst fra Dance Vibration i en pressemeddelelse.

I alt 18 artister optræder til Golden Island Festival den 16-.17. juli. Billetsalget slutter onsdag den 14. juli.