Nu kan du høste tang – og bruge det i en tartelet

Sig det så: Nogen tager det tungt, andre ta'r... Tang er det nye, så i dag hiver vi det op af Østersøen, steger det sprødt i olivenolie og putter det på vores tarteletter.

Alle kender fornemmelsen af at være i vandet og mærke tangen mod sine ben. Nogle er ligeglade, andre synes, at det er en ækel fornemmelse, og så er der dem, der er bange for, hvad der kan gemme sig i tangen.

Når man som jeg har svært ved at finde de der fladfisk, så er det fordi de ofte gemmer sig i netop tang.

Jeg har et medlem af min familie, der engang oplevede en fisk, der stødte mod hendes ben. Det var ikke så meget forskækkelsen, men mere bevidstheden om at den var stærk – nærmest bygget af muskler.

I denne uge har jeg haft mine gummistøvler på, og bevæbnet med en saks begav jeg mig ud i det frådende novemberhav. Helt så frådende var det ikke, men det lød godt, ik'?

Blæretang kan man høste hele året, men det er smukkest og finest om foråret, hvor der er helt friske skud på de brune, nærmest håndformede havplanter. Grunden til at jeg ikke snuppede tangen i foråret, er, at jeg var meget bevidst om, at det kan være svært at finde spiselige ting i november.

Det gør ikke så meget, at det er de lidt grovere stykker blæretang, vi skal bruge i dag. Det skal nemlig steges i olivenolie.

Mens jeg stod der i havet blandt glatte sten og bølger, fik jeg mig en naturoplevelse, som jeg ikke rigtigt har stiftet bekendtskab med i lang tid. Umiddelbart ikke en, jeg synes om. Sjaksvåde uldsokker er nemlig ikke min yndlingsbeklædningsgenstand. Navnligt ikke, når man skal gå et godt stykke bagefter.

Tang vinder frem som fødevare. I andre lande – som eksempelvis Japan – har man altid spist tang. I Danmark, eller for at være præcis, rundt om Danmark, findes der ikke nogen giftige tangarter. Den mest tilgængelige er blæretang. Det er vel også den, der er nemmest at genkende.

Den er brun, men hvis man blancherer den, så skifter den farve til den fineste grøn.

En anden spændende slags tang, er trøffeltang, den vokser ikke i Østersøen, men blandt andet oppe ved Odsherred. Den smager, som navnet antyder, af trøfler.

På Læsø har man i århundrede brugt tang som isolering, i madrasser, som gødning og på tagene, hvor der i stedet for strå var ålegræs.

Forskere har for nyligt fundet ud af, hvis man fodrer køerne med et tangtilskud, så mindsker man deres metanudslip med op til 82 procent.

Tang er det nye. Vær med fra starten og lav denne uges opskrift.

Tarteletter, rødspætter, brændte løg og tang

3 personer

9 tarteletter (køb dem eller slås med varm olie og krystadejern selv)

2 rødspætter

2 små løg

1 bundt dild

5 dl. sødmælk

Smør

Mel

Olie

Tang - ca. 3 "fingre" pr. tartelet

Sennep

Klip de yderste fingre af tangen og kom dem i en gryde med spilkogende vand. Kog 30 sekunder og køl så tangen ned.

Steg tangen i olivenolie. Husk forklæde, da de små blærer har det med at eksplodrere. Når de er sprøde, lægges de på fedtsygende papir og drysses med salt.

Lun tarteletterne i ovnen.

Skær løgene i halve skiver og steg dem god mørke.

Skær rødspættefileterne ud i mindre stykker og steg dem. Husk salt og peber.

Smelt smør på panden, kom mel på til en opbagning og lav en mælkesovs. Smag til med salt peber og sennep.

Bland løgene, fisken og saucen sammen og tilsæt hakket dild.

Kom fiskefrikasséen ned i de sprøde tarteletter og pynt med de sprøde tangchips.

Blæretang

I folkemunde går blæretang for at være noget af det sundeste man kan spise. Tangen indeholder da også både gode vitaminer, mineraler og stoffet fusoidan, der skulle kunne modvirke både rynker og sågar kræft.

Tangen holder sig i overfladen ved hjælp af de små flydeblærere. Det gør, at tangen kan få en masse sol.

Om foråret kan man sagtens spise blæretang rå, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, hvor man plukker det. Et tip er at gå væk fra rensningsanlæg og åer.

Blæretang er rig på umami og kan have et hint af skaldyrssmag.