Museum holder juleåbent hus

Museum holder juleåbent hus
I det gamle pakkerum kan man opleve en jernbaneudstilling, når Gudhjem Museum holder åbent hus lige før jul. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | GUDHJEM | 28. NOV 2021 • 16:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | GUDHJEM
28. NOV 2021 • 16:30

Der er gratis adgang til de lokalhistoriske udstillinger i den gamle stationsbygning, når Gudhjem Museum holder juleåbent hus den 20. og 21. december.

Det fortæller museet på sin hjemmeside.

Man kan se eller gense udstillingen om husene i Brøddegade og udstillingen, der fortæller historien om sejladsen fra Bornholm til Christiansø. I det gamle pakkerum er der en jernbaneudstilling, og så er der en stor Oluf Høst-skitsesamling, som bliver præsenteret som video. Endelig kan man i glasgangen se alle de værker, som museet har modtaget som gaver de seneste 12 måneder.

Begge dage er der åbent hus fra klokken 13 til 18.