Har De skudt en buk?

Foto: Berit Hvassum
NYHED | 16. MAJ 2022 • 08:26
NYHED
16. MAJ 2022 • 08:26
Tommy Kaas
Digital chef

– Har De skudt en buk?

– Ikke endnu. Men en dejlig naturoplevelse.

Sådan lød lidt af dialogen, da en mand på kajen spurgte ind til kronsprins Frederiks morgen og formiddag på Bornholm, da kronprinsen ved middagstid kom tilbage til Dannebrog, som ligger ved Honnørkajen i Rønne Havn.

Kronprinsen havde ikke held på morgenens jagt, men får en ny chance senere på dagen.

En fast tradition

Natten til mandag anløb kongeskibet Rønne Havn. Det ligger nu ved siden af hurtigfærgen Max.

– Vi kan oplyse, at kronprinsen er her på bukkejagt, fortalte Georg Ask Marker, der er naturformidler ved Naturstyrelsen Bornholm, tidligere på dagen til Tidende.

Det er en fast tradition, at kongehuset deltager i bukkejagten, som blev indledt her til morgen.

Jens Bjerregaard, der er kongelig hofjægermester fortæller, at jagten i år kommer til at ligne den sidste år. 

– Det er en jagt, hvor kronprinsen sammen med enkelte gæster er ude at skyde bukke, siger han. 

Prins Henrik var i mange år fast gæst på Bornholm, og efterfølgende har kronprins Frederik overtaget den traditionsrige tur.

Foto: Anette Vestergaard