Kirke holder åbent om natten

Kirke holder åbent om natten
Natkirke-tiltaget er et forsøg på at flere til at bruge Sct. Klemens Kirke. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | KLEMENSKER | 2. FEB 2023 • 05:31
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | KLEMENSKER
2. FEB 2023 • 05:31

Onsdag den 8. februar klokken 19-21 kan man være med til åndelig wellness i Sct. Klemens Kirke, som igen laver arrangementet "natkirke".

Det foregår ganske vist om aftenen og ikke om natten, men det uformelle koncept uden et fast program er mange steder kendt som ”natkirke”, uanset om det foregår tidligt eller sent på aftenen.

– I løbet af de to timer arrangementet varer, kan man frit droppe ind og ud af kirken, og mens man er i kirken, kan man selv styre, om man vil tænde et lys ved korset, meditere over de skriftsteder der er slået op på væggene, modtage personlig forbøn – eller blot sidde og slappe af med et glas varm eller kold limonade, mens man nyder den meditative musik, der vil strømme ud fra højttalerne, fortæller sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby i en pressemeddelelse.