Flere gæster savnede Folkemøde-appen: Direktøren er lydhør

NYHED | ABONNENT | 19. JUN 2022 • 14:16
NYHED | ABONNENT
19. JUN 2022 • 14:16

Der var ingen Folkemøde-app tilgængelig i år, og det har flere savnet.

Hvis du har været gæst på årest Folkemøde og har haft brug for at få overblik over og søge information på de over 2500 events, har du enten skulle bruge Folkemødet hjemmeside eller et trykt program, som kunne tilkøbes.

Tidligere år har man kunnet downloade en Folkemøde-app, hvor information og oversigter var samlet. Men det var der ikke i år, og det har flere gæster studset over - og ikke af begrejstring. En læser har blandt andet skrevet følgende til Tidende:

– At det er en hjemmeside er noget bøvl. For man skal ind i en browser for at finde en side. Det ville være bedre med en app. Og det vil være helt i top, hvis man så har hele programmet rullet ud og at man har sted og tid stående der også. Søgefunktionen var ikke detaljeret nok - man skulle selv kende til mange af detaljerne for at kunne søge - og så var der ofte en overskrift, hvor man så manglede detaljerne som tid og sted.

Direktør for Folkemødet Camilla Laudrup har også godt hørt fra gæster, at de har savnet appen.

– Vi har hørt fra flere, at de savnede appen. Og vi er kun interessede i at lytte, så det kigger vi ind i.

Hun tilføjer, at gæsterne i år har haft mulighed for at købe et trykt program, som mange ifølge hende har valgt at købe.

– Vi har gjort os den tanke, at nogen foretrækker det trykte program, og nogle har været rigtig glade for vores nye webprogramvisning. Andre synes, det har været mere uoverskueligt og ønsker sig en app. Vi samler alle de indtryk sammen og prøver at se, hvordan vi håndterer det næste år. Nu skal vi lige rydde hele Folkemødet op, det kommer til at tage flere uger.