Energiøen nærmer sig: Skal udgrave et område på størrelse med Klemensker

Det er vigtigt at få styr på de faciliteter, Bornholms Museum har fået tildelt på Snorrebakken. Dem bliver der nemlig brug for, når det arkæologiske arbejde i forbindelse med energiøen går i gang, siger direktør Jacob Bjerring-Hansen på Bornholms Museum.

Der bliver brug for mange tilrejsende arkæologer, når energiøen går i land på Bornholm. Undersøgelserne af området, hvor energiøens landanlæg skal ligge, bliver årtiers største arkæologiske projekt. Set i det lys er det vigtigt, at Bornholms Museum kommer på plads på Snorrebakken, hvor det er blevet tildelt lokaler af regionskommunen, fortæller direktør Jacob Bjerring-Hansen.

– Det bliver uden sammenligning det største arkæologiske projekt i Bornholms Museums historie. Det er 90 hektar, det er jo på størrelse med Klemensker. Hvis vi skal kunne løfte det, så har vi virkelig også brug for, at de her faciliteter er på plads, så vi kan have mange arkæologer siddende og boende i perioder, siger han til Tidende.

Bornholms Museum har ikke selv arkæologer nok til at løfte et så stort projekt. Derfor skal der mange projektansatte over til at løse det.

– Der kommer med garanti også tidspres på det projekt, for det skal helst ikke være arkæologien, som forsinker de vindmøller, som kan give os den her energiuafhængighed. Også af den grund er Snorrebakken-projektet ekstremt vigtigt, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Kollegialt miljø omkring historien

I april besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte en del af de gamle skolebygninger på Snorrebakken i Knudsker til Bornholms Museum og Bornholms Ø-arkiv, som tidligere skulle være flyttet ind på det gamle rådhus i Tejn. Ifølge Jacob Bjerring-Hansen kan placeringen på Snorrebakken blive helt fantastisk, der er bare nogle ting, der skal styr på.

– Den bygning, vi var stillet i udsigt i Tejn, havde godkendte administrationslokaler. Det er det ikke oppe på Snorrebakken. Det er gamle undervisningslokaler, som ikke umiddelbart er godkendt til administration. Så der ligger en opgave i at få det lovliggjort til formålet, og vi er sammen med kommunen i gang med at finde ud af, hvad der skal til, for at vi kan flytte ind i de lokaler, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Hvis projektet på Snorrebakken bliver som skitseret med administrationslokaler, et nybygget magasin og et naboskab med Bornholms Ø-arkiv, ser museumsdirektøren store perspektiver i det.

– Så får vi et rigtig godt kollegialt miljø omkring Bornholms historie, og vi får plads til de mange studerende fra ind- og udland, som gerne vil komme og skrive deres specialer og arbejde med arkæologien herovre. Og vi får bygget det her magasin, så vi i fremtiden kan undgå at have problemer med skimmel og andre ting, som ødelægger vores kulturarv. Gerne sammen med ø-arkivet, så de også kan få deres arkivalier sikret, siger han.

Jacob Bjerring-Hansen ser projektet med et nyt magasin som hele Bornholms projekt og ansvar, da det vil sikre den fælles kulturarv, sådan at man om 200 år kan åbne dørene til magasinet, tage nogle ting ned fra hylderne og lave en udstilling om ruserne, fiskeriet, eller stenværksarbejderne på Bornholm og så videre.

Udgravningen kan tage halvandet år

I forhold til den arkæologiske opgave i forbindelse med energiøen, så har Bornholms Museum i et høringssvar til Energistyrelsen bedt om at blive inddraget i de relevante beslutningsprocesser så tidligt som muligt, så man kan planlægge de kommende udgravninger.

Af høringssvaret fremgår det, at et uforpligtigende bud på en forundersøgelse af området ud fra Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer vil ligge i omegnen af 3,4 millioner kroner, og museet skal bruge seks-ti måneder til udgravningen og efterfølgende indstillinger af områder til hovedundersøgelser.

Resultaterne fra forundersøgelsen vil danne grundlag for, hvor mange og hvor store områder, der skal indstilles til en hovedundersøgelse, men kan også bruges til at udgå de fundrigeste og mest komplekse områder og dermed mindske udgifter og tidsforbrug i forbindelse med hovedundersøgelsen, skriver museet i høringssvaret.

Hovedundersøgelsen kommer til at tage markant længere tid end forundersøgelsen og skal derfor også indtænkes i planlægningen, så der er tid til udgravningen inden anlægsfasen. Udgravningen kan tage op til halvandet år, alt efter hvad der bliver fundet i forundersøgelsen, fremgår det af høringssvaret.