Endelig gallafest for 568

Endelig gallafest for 568
1. g'er på vej til gallafest - den første i tre år. Foto: Anette Vestergaard
NYHED | ABONNENT | 6. MAJ 2022 • 18:57
NYHED | ABONNENT
6. MAJ 2022 • 18:57

Fredag var der gallafest på Campus Bornholm for første gang siden 2019.

Fredag aften var en stor aften på Campus Bornholm i Rønne Nord.

For første gang i tre år kunne over 500 gymnasie- og HF-elever træde ind gennem dørene til Campus-bygningen og se frem til seks-syv timers fest uden at skænke lektier og sure madpakker en tanke.

I alt 568 elever og godt 30 lærere var tilmeldt fredagens gallafest og klokken 17.15 kom 1. g'erne marcherende op af den røde løber, pigerne iført heels eller sneakers og kjoler, drengene i sorte jakkesæt og hvide skjorter. 

Rektor Lisbeth Hvid Christensen tog imod på den røde løber. Foto: Anette Vestergaard

Herefter ankom resten af eleverne, rangordnet og parret efter køn og alder, med de ældste til sidst. 

 

 

I døren tog gymnasierektor Lisbeth Hvid Christensen imod med håndtryk og knus, og inde i vandrehallen var bordene dækket op med hvide paptallerkener og guldpynt. I baren kunne de unge købe øl fra Svaneke Bryghus til 20 kroner og Somersby til 25, men der var ikke skyggen af hård alkohol eller shots.

– Vi arbejder på at sænke alkoholprocenten til vores fester, så vi har en maks-procent på fem, fortalte Lisbeth Hvid Christensen, der var iført en gulvlang, asymmetrisk gallakjole i dueblå.

 

Efter velkomsttalen gik eleverne til bords, og efter middagen blev der danset lanciers i tre omgange. Og så var der fest til klokken 24.00 - for første gang i tre år.