En epoke er slut: Jette giver stafetten videre efter 28 år

Når Teaterforeningen Bornholm om få dage kan markere sit 50 års jubilæum, bliver det ikke med Jette Glavind Pedersen ved roret.

For nu at starte en kende dystert:

Vort liv er kun en skygge, kun en flakke, en stakkels komediant, der hidsigt skridter sin stund på scenen af og så bli'r tavs.

Ordene lagde Shakespeare i munden på Macbeth, og er de ikke just muntre, så har de dog en snert af noget almengyldigt over sig, for skridter vi ikke netop alle lidt småhidsigt scenen – vort liv – af, for på et eller andet tidspunkt at sænke tempoet og endog ende med at blive helt og aldeles tavse?

Det har være fantastiske,
skønne og sjove år,
fulde af teateroplevelser

Jette Glavind Pedersen er dog på ingen måde blevet tavs, tvært imod bliver hun i stigende grad ivrig, når hun taler om sin store passion, teatret. Men man kan godt konkludere, at hun i en vis forstand træder ned af scenen og sænker tempoet. Helt siden 80'erne – det fortoner sig lidt i tågerne, om det er præcis i 1987, hun kom ind i bestyrelsen – har hun været engageret i Teaterforeningen Bornholm. Og de seneste 28 år endda som bestyrelsesformand, hvilket hun blev i 1994.

Men når der førstkommende onsdag er generalforsamling, er hun ikke på genvalg, fortæller hun.

– Jeg stopper, siger hun.

– Det gør i øvrigt også Johan Sørensen, så vi skal have to nye medlemmer ind i bestyrelsen.

Hvor kom din interesse for teatret fra?

– Jeg har altid beskæftiget mig med teater i forskellige sammenhænge. Fra 1973 var jeg med til at organisere professionelle børne- og ungdomsforestillinger. Det gjorde jeg sammen med Kirsten Larsen fra børnebiblioteket. Dér i 70'erne opstod den spændende tid med det opsøgende børne- og ungdomsteater, hvor teatergrupper som Banden, Skifteholdet, Komedievognen, Solvognen og en række andre opstod og begyndte at turnere rundt i landet. Og det interesserede mig, ligesom det interesserede mig at få ting til at ske.

– Så når de grupper begyndte at rejse rundt i Danmark, skulle vi da også have dem til Bornholm. Jeg var dengang lærer på Klemensker Skole og underviste også i drama i mange år, og jeg ville gerne præsentere noget teater for børnene. Men de grupper kunne jo ikke lige komme forbi bare for at lave en forestilling hos os på skolen, det var for dyrt og omkostningsfuldt for en enkelt forestilling. Så Kirsten Larsen og jeg begyndte at koordinere det ude på skolerne og i børnehaverne, og på den måde blev det til små turneer rundt på Bornholm, siger Jette Glavind Pedersen.

Sindssygt meget

Teaterforeningen Bornholm blev stiftet i november 1972 af daværende amtsskatteinspektør Bent Kofoed, og dermed har foreningen også 50 års jubilæum i år. Det var også via foreningen, Jette Glavind Pedersen op gennem halvfjerdserne begyndte at gå til forestillinger på Rønne Theater, samtidig med at hun altså selv arrangerede de små teaterturneer.

– Da jeg kom til Bornholm fra Randers i 1969, syntes jeg, at der manglede teateroplevelser herovre, især for børn og unge. Men i tresserne begyndte der at opstå teaterforeninger rundt om i landet, fordi der blev oprettet et kulturministerium, og der kom en teaterlov, som også resulterede i nogle støttekroner, og vi har meget at takke Bent Kofoed for, siger hun.

Hvad er det, du synes, teatret kan?

– Det kan sindssygt meget. Det fede ved det er jo, at man får en unik oplevelse, når man sidder i salen og oplever teatret oppe scenen. Det er her og nu. Man sidder i mørket sammen med en hel masse andre mennesker, og der opstår en fællesskabsfølelse. Vi sidder jo og ser det samme på den samme tid, og man oplever et stort nærvær, siger Jette Glavind Pedersen.

For hende var det oprindeligt meget vigtigt at opleve de gamle klassikere – Holberg, Ipsen, Strindberg og så videre.

Hvordan synes du, teaterforeningen har udviklet sig i de mange år, hvor du har været med?

– Samfundet har jo udviklet sig meget i den tid, jeg har siddet i bestyrelsen. Der er kommet så mange andre tilbud til folk end at gå i teatret, men vi oplevede alligevel en stor glæde hos publikum over, at vi begyndte at få så mange forskellige forestillinger. I begyndelsen af foreningens liv var der jo kun måske fem-seks forestillinger om året, men vi begyndte at øge antallet.

Og ligger nu gerne på et par og tyve forestillinger om året?

– Ja, det gør vi. Og det er jo alle sammen forskellige forestillinger.

Mener du, at teatret er sat under pres i kraft af de mange andre tilbud, der er til folk?

– Nej, teatret vil bestå til hver en tid! I år er det jo 300 året for dansk teater, og det gode ved teatret er, at det hele tiden udvikler sig, og vi har også hele tiden i bestyrelsen skullet være med på beatet. Vi har skullet orientere os mod alle de nye retninger inden for teatret, og hvor man i gamle dage, når man gik i teater, var inde at se en forestilling, der varede måske to en halv time og med pause midt i forestillingen, bliver der jo i dag lavet teaterforestillinger, som varer måske 50 minutter, men som stadig virkelig er en berigende oplevelse.

– Det er heller ikke på samme måde som tidligere, hvor man klædte sig meget fint på og så videre, det er nok blevet en mere dagligdags ting at gå i teatret, men vi skal samtidig kæmpe mod alle de andre tilbud, som familierne får, så det er da en kamp at få solgt billeterne. Derfor skal vi også præsentere supergode forestillinger, som folk får lyst til at gå ind og se.

Liv og glade dage

Hvorfor stopper du, er du ikke den, der kan sikre noget kontinuitet?

–  Jo, det har jeg da gjort i næsten 30 år. Men jeg vil også sige, at jeg føler, at teaterforeningen lige nu er i topform, vi har en fantastisk hjemmeside og et godt program med flere end 20 forestillinger, og jeg er glad for, at jeg har været med til sammen med den øvrige bestyrelse at skabe foreningen og udvikle den gennem de mange år. Jeg er jo det medlem i bestyrelsen, der har været med længst, men det er nu ikke, fordi jeg føler mig gammel, jeg synes bare, at det er på tide at give stafetten videre, og det gør jeg helt trygt.

– Det er selvfølgelig vemodigt, der er klart, når man har været engageret i noget i så mange år, og jeg vil også komme til at savne at have indflydelse på repertoiret og de øvrige spændende tiltag, der skal ske, siger Jette Glavind Pedersen.

Og jeg har ret i en antagelse om, at du fortsat vil gå i teatret?

– Ja, dét vil jeg i hvert fald! Og i det hele taget har det været vigtigt for teaterforeningens bestyrelse at være med til at sikre, at der var liv og glade dage på det gamle teater. At teatret er blevet brugt til sit formål – at træde op og lære visdom af livets optrin, siger den afgående teaterforeningsformand med reference til, hvad der netop står hen over scenen på Rønne Theater: "Lær viisdom af livets optrin".

– Det føler jeg, at jeg har været med til at bidrage til, og jeg vil også sige, at det har givet mig så meget at være med i bestyrelsen. Det har være fantastiske, skønne og sjove år, fulde af teateroplevelser, og ved du hvad, det at møde teaterverdenen har virkelig beriget mit liv, så jeg har også været glad for i løbet af årene at bidrage til at give noget videre til Bornholm, siger Jette Glavind Pedersen.