Fangekoret fra Vridsløselille Fængsel kommer til Folkemødet og deltager i diverse debatter om resocialisering og Kriminalforsorgen, men det største for deltagerne bliver at møde bornholmerne, som længe har efterspurgt en koncert med Fangekoret.
Koret har i mange år sunget for fulde huse rundt i hele Danmark og der er lange ventelister på deres optræden, fortæller korleder Louise Adrian. Bornholm stod på turnéplanen i både 2020 og 2021, men begge år blev turen blevet aflyst på grund af corona.
Der er 14 sangere med på turen til Bornholm. I forbindelse med besøget giver koret koncert i Klemensker kirke lørdag aften.
Fangekoret, som består af indsatte på udgang og tidligere indsatte, synger deres egne sange med relevante tekster om fængselslivet, om fejl, skyld, anger, tilgivelse, håb og tro.