Efter årets traditionsrige diskussion af Folkemødet kan vi bare glæde os til jul(i)

Penge får det hele til at løbe rundt, men på Bornholm skal de højt hyllede markedskræfter helst træde ud af kraft hvert år nogle dage i juni, mener nogle (københavnere).

 

BORNHOLMERUGEN

I Bornholmerugen tager Tidende hver weekend et vue over den forgangne uges begivenheder.

Hvad var væsentligt?

Hvad husker vi?

Hvem satte dagsordenen?

Sidste weekend sluttede årets folkemøde i Allinge, så nu har vi sådan set kun julen tilbage at se frem til i 2022.

Heldigvis er der kun under end et halvt år til, at vi rammer den sprøde tid, hvor sneen falder skøn og hvid, ja gid, det snart var jul!

Men lad os huske først at glæde os til juli, den er sådan set også skøn, og det samme gælder de andre måneder, her er ingen tid at spilde i det timelige liv med dets forgængelighed.

Folkemødet er så stor og væsentlig en begivenhed, at det uvægerligt skvulper ud over kanten af weekenden og hvert eneste år efterlader "pytter" af historier i medierne flere dage inde i den efterfølgende ugen. Det gælder skam ikke kun her i Bornholms bedste – og eneste – avis, nej, samtlige landets medier hopper på galejen.

Ikke mindst med de samme gamle travere år efter år, for er det overhovedet folkeligt, mødet i Allinge? Og er bornholmerne ikke lige lovlig grådige, når de skruer op for blusset og priserne?

Hvis et lavtlønsområde som Bornholm hæver priserne lidt i fire dage om året, opstår der et ramaskrig, og NU må markedskræfterne sættes ud af kraft!

På en måde har det sin egen underholdende værdi, når det københavnske segment af folkemøderyttere jamrer sig over priserne på Folkemødet, for de har som bekendt alle sammen igennem de seneste mange år skovlet flere penge inde på bare at bo i det indre København i store lejligheder med stuk og fede altaner ud til trimmede baggårde end deres i øvrigt overbetalte job som konsulenter i Dansk Industri og en stribe public affairs-bureauer har kunnet bidrage til i forhold til deres egen privatøkonomi.

Det er et ubestrideligt faktum, for den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København er fra 2011, da Folkemødet startede, og frem til nu steget med knap 30.000 kroner, hvilket betyder, at gevinsten ved at have siddet helt stille hjemme i sin sofa igennem alle årene i en lejlighed af en vis størrelse har været omkring 400.000 kroner.

Årligt.

Og skattefrit.

Men hvis et lavtlønsområde som Bornholm hæver priserne lidt i fire dage om året, opstår der et ramaskrig, og NU må markedskræfterne sættes ud af kraft!

Okay. Med de priser, de stakkels københavnere skal give for en kop kaffe med tilhørende croissant på en af stenbroens cafeer, kan der sikkert hurtigt blive smalhals.

Ingen brok

A propos udgifter og indtægter, så slog Tidende i ugens løb fast, at regionskommunens udgifter til administration er steget voldsomt, idet den sidste år brugte 19 procent flere penge end gennemsnittet af alle landets kommuner på administration.

Det fik DF's René Danielsson til at sætte spørgsmålstegn ved, om regionskommunen også fortsat skal tilbyde kommunaldirektøren og andre absolutte topchefer væsentligt mere i løn end det normale for kommuner af Bornholms størrelse.

Nå, direktøren for Folkemødet, Camilla Laudrup, har vi da heldigvis ikke hørt noget brok fra, tvært imod, og mandag sagde hun blandt andet til Tidende:

– Jeg er utroligt glad – og glad for, at Folkemødet er tilbage. Det er tre år siden, og nu har vi haft et folkemøde i høj sol med tusindvis af mennesker og 2.500 debatter, hvor borgere og beslutningstagere var samlet. Vi var spændte på, om det ville lykkedes at komme tilbage. Og der må vi bare sige, at det er lykkedes.

Og lad os straks også give folket stemme i form af Sofie Windfeld og Pernille Landbo fra Odder Højskole, som sagde:

– Det har været megafedt og sjovt. Det var første gang for os begge.

Folkemødedirektøren oplyste endvidere i løbet af ugen, at hun og hendes organisation skam lytter og selvfølgelig tager det alvorligt, at nogen har den oplevelse, at overnatningspriser kan have en indflydelse på deres deltagelse.

– Folkemødet kan jo ikke regulere det frie marked, men vi er glade for, at vi har en positiv dialog om det udbud, der er på Bornholm i forhold til overnatning, sagde hun blandt andet.

Tidende foretog et pristjek for at se, hvor meget man skal betale for at bo, hvis man vil til Folkemødet i 2023, og konklusionen er, at det ikke er let, hvis man vil bo Allinge og omegn, hvor det meste er udsolgt. Det er det også hos Stammershalle Badehotel, hvor vi dog kunne konstatere, at tre overnatninger fra den 15.-18. juni 2023 for to voksne har ligget på mellem 3.600 for det billigste, og 7.500 kroner for suiten.

Er det voldsomt?

Og bureauchef hos Sol og Strand Bornholm Tommi Falk påpegede, at han mente, at priserne under Folkemødet på hele Bornholm er fair i forhold til udbud og efterspørgsel.

– Vi har masser huse til 3-5.000 kroner. Man skal bare bevæge sig ud på øen, sagde han blandt andet.

Potentielt kriminel

Ikke kun mennesker summede Folkemødet af, men også genbrug. Tidsånden var fanget og nærmest puttet på flaske, for som et nyt tiltag var der principielt ingen engangsglas, og ifølge partnerskabschef hos Folkemødet Christian Bülow Beck blev der taget godt imod tiltaget af både erhvervsdrivende og gæster.

– Det handler om en adfærdsændring hos forbrugerne, sagde hun til Tidende.

Især en enkelt historie, som kunne skæmme indtrykket af arrangementet, nåede mediemøllen rundt. Partilederen fra Frie Grønne, Sikandar Siddique, fortalte nemlig på sin Facebookprofil, at han efter en partilederdebat gik en tur med sin kammerat og sin bror på Allinge Havn, og han fortsatte:

"Pludselig bliver jeg råbt an af politiet og bedt om at give mit navn og cpr-nummer. For politiet vil man åbenbart aldrig være andet end en "perker" eller potentielt kriminel, når man er brun. Selv når man sidder i Folketinget".

Ingen tvivl om, at politikeren tolker optrinnet, som han i øvrigt sikrede blev delvist filmet og delt på de sociale medier, som et tegn på en rådden kultur i politiet. Omvendt udtalte chefpolitiinspektør Jacob Ipsen fra Bornholms Politi blandt andet i en pressemeddelelse, at forespørgslen på cpr-nummer og navn baserede sig på en borgerhenvendelse:

– En borger rettede henvendelse til politiet på stedet og gav udtryk for en bekymring, som var relateret til to personer, der blev udpeget af borgeren. Vores opgaveløsning indebærer blandt andet, at vi tager kontakt til personer og beder dem oplyse, hvem de er, hvis vi politifagligt skønner, at det er relevant for opgaven.

Dagene er talte

Der lader vi den ligge og springer – uden sammenhæng eller relevans – videre til if you can't join them beat them, altså, hvis du ikke kan slutte dig til dem, så slå dem.

Referencen er til manden, der gjorde udtrykket berømt, naturligvis Uffe Ellemann-Jensen, som brugte det i forbindelse med Maastricht-aftalens forkastelse og Danmarks europamesterskab i fodbold i 1992.

Nogle fandt ham arrogant, men han havde så sandelig også tæft for humor og en præcis bemærkning, og dertil var han jo vis.

Ikke mindst næsvis, for i forbindelse med sikkerhedspolitikken i 1980’erne, fik han som bekendt en masse såkaldte næser i Folketinget.

"Hædersnæser", betegnede han dem selv som.

I øvrigt var han afklaret med, at han så at sige var havnet i den gale ende af livet:

– Jeg ved, at mine dage er talte, og at tiden er ved at løbe ud, sagde han således til Berlingske i marts i år og tilføjede:

– Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode.

Den lokale borgmester Jacob Trøst, fortalte vi også i ugens løb, håber på, at han og kommunens økonomi har mere til gode, og at investeringer i børneområdet og stigende tilflytning vil medvirke til at forbedre kommunens økonomi i en grad, så der i de kommende år ikke bliver lige brug for lige så hårde besparelser, som de nuværende prognoser tyder på.

Men under onsdagens budgetseminar lød rådet fra kommunaldirektør Trine Dorow og kommunens økonomer til kommunalbestyrelsen, at den ikke skulle lade næste års kommunebudget hvile på at trække 40 millioner kroner op af kassen.

Venstre og Bornholmerlisten er også kritiske, men borgmester Jacob Trøst og hans støtter holder fortsat fast i planen, fortalte Tidende.

Så er vi tilbage ved at se frem til julen.

Så kommer julemanden jo på besøg.