Han er kommunens nødplan under Folkemødet

Nogen skal kunne handle, hvis kommunens øverste ledelse bliver en del af en nødsituation under Folkemødet. Derfor kan centerchef Claus Munk i denne uge handle på vegne af kommunaldirektøren. Han har trænet i rollen, men håber ikke, at han nogensinde får brug for, hvad han har lært.

Både borgmesteren og hele kommunens direktion vil de kommende dage være til Folkemødet. Så hvad gør kommunen, hvis der opstår en situation, der kræver handling fra dens øverste ledelse – men ingen i ledelsen er i stand til at handle, fordi de selv er fanget som en del af situationen?

Det er der også en plan for. Og den plan indebærer, at centerchef Claus Munk vil kunne træde ind og handle i sin ledelses sted.

– I den her uge kan jeg agere på kommunaldirektørens vegne, fortæller han.

– Vi sender jo også borgmesteren og kommunaldirektøren til Folkemødet, og vi skal kunne agere, uanset hvad der sker. Så nytter det ikke noget, at hele regionskommunens ledelse er til Folkemødet og måske selv bliver en del af en hændelse, der for eksempel kunne gøre, at de ikke kan komme ud af Allinge.

– I sådan en situation skal der være en, der kan agere, og den funktion træder jeg ind i i denne uge, fortæller Claus Munk.

Har det nogensinde været nødvendigt, at du handlede på vegne af kommunaldirektøren?

– Nej, heldigvis ikke. Vi træner og øver os meget, men det har heldigvis aldrig været nødvendigt at bruge de beføjelser, som jeg har i denne uge.

Den præcise plan er hemmelig som det meste andet, der har at gøre med sikkerheden omkring Folkemødet.

– Jeg vil ikke give eksempler på hvilke situationer og scenarier, vi har trænet. Man kan heller ikke sige hvilke situationer, der kan føre til, at jeg kan handle på vegne af kommunaldirektøren. For man ved jo ikke, hvad der sker, siger Claus Munk.

Handler det også om, at I er nervøse for at kunne udløse en af de hændelser ved simpelthen at fortælle, at I har trænet den og den situation?

– Ja. Man kan jo risikere at udfordre sig selv ved at give for mange informationer videre. Så for bornholmernes og Folkemøde-gæsternes sikkerheds skyld er vi nødt til at holde de informationer tæt ind til kroppen, siger han.

Aldrig selv til Folkemøde

Claus Munk har deltaget i hvert eneste Folkemøde. Men han har aldrig haft oplevelsen af bare at slentre rundt som Folkemøde-gæst i Allinge.

Faktisk befinder han sig i Rønne under hele Folkemødet. Også selvom alt hans arbejde i denne uge drejer sig om, hvad der sker i Allinge.

– Under hele Folkemødet sidder jeg som forbindelsesofficer på politigården. Men jeg har da den fornøjelse, at jeg som oftest får lov at køre hjem og sove nogle timer om natten, fortæller Claus Munk.

På poltigården sidder han ikke i selve politiets kommandocentral, men i et rum ved siden af kommandocentralen. Det gør han det meste af døgnet. Sammen med en af de to kommunale medarbejdere, der i en turnus på skift hjælper ham.

Her er opgaverne helt anderledes dagligdagsagtige end de nødsituationer, som Claus Munk er trænet i for om nødvendigt at kunne handle på vegne af kommunens øverste ledelse.

– Der er rigtig, rigtig meget at tage stilling til. Alt i forbindelse med Folkemødet gå ind omkring os. Det kan være varetransporter om morgenen eller folk, der kommer til skade eller et trafikskilt, der er blevet kørt ned eller en toiletvogn, der ikke virker, fortæller Claus Munk.

– Alle melder ind til os om alt det praktiske, der sker. Så vi har nok at tage os af, siger han.

– Nogle gange kan jeg godt misunde dem, der kan gå rundt deroppe i solskinnet. Jeg deltager i ledelsesmøderne deroppe, men det er om morgenen, hvor Folkemødet ikke er i gang endnu. Nogle gange kører jeg også derop i en bestemt anledning.

– Men jeg stod for prins Joachim og prinsesse Maries besøg på Folkemødet for nogle år siden. Der havde jeg fornøjelsen af at gå rundt en dag sammen med dem, siger Claus Munk.

Så det var også en særlig lejlighed, der havde med sikkerhed at gøre, da det skete?

– Ja. Der er bare nogle folk, der skal sørge for, at tingene fungerer. Det er ligesom med sikkerhedsvagterne, der står med ryggen til ved fodboldkampe.