Bornholmerugen: Få nu løst den rådhuskabale, mens tid er

I ugen, der gik, fik Dansk Folkepartis forslag til et nybygget rådhus et dask over snuden, mens til gengæld partiets medlem René Danielsson gav sin hovedbestyrelse et dask over snuden – og herfra skal rådet til kommunalbestyrelsen lyde: Se nu at få styr på det rådhus, inden menneskeheden får et dask over snuden.

Borgmestereffekten er ikke kun en teoretisk konstruktion, den er skam reelt eksisterende, skal man konkludere ud fra, hvad Tidende kunne oplyse i tirsdags i en omtale af de mange grundlovsmøder, som mandagen, helt som traditionen tilsiger, bød på.

De konservative, som i årevis har ligget og rodet lidt ude i periferien af bornholmsk politik, bragede som bekendt igennem bevidsthedsmuren hos vælgerne ved kommunalvalget i efteråret, fik tre pladser i kommunalbestyrelsen og hapsede borgmesterposten.

Ja, "her har I os tilbage", og ved grundlovsmødet på Fru Petersens Café kunne formanden for den lokale partiforening, Ianto Gerdes, yderligere fortælle, at partiet har fordoblet sit medlemstal siden 2019.

Man kan gætte på, at det blandt de fremmødte har givet ekstra appetit på kernedyder som Gud, konge og fædreland – og naturligvis også på kringlen, bollerne, lagkagerne, skærekagerne, frugttærterne og småkagerne, som fru Petersen gerne byder på.

Det fremgik godt nok ikke, hvad fordoblingen i antallet af medlemmer udgør i reelle tal. Fra to til fire? Fra 50 til 100?

Nej, det er det rene gætværk, for trods ihærdige forsøg fik vor udsendte mand på mødet, Holger Larsen, som ellers gik grundlovsdagsgrundigt til værks, ikke lusket tal ud af formanden, som dog erkendte:

– Vi er stadig et lille parti.

Holger Larsen havde ellers udnyttet lørdagen til at øve sig på både bondedyst og på det med tal, da han besøgte Bornholms Familiedyrskue i Almindingen, hvor en af arrangørerne, formand Jes Riis fra Bornholms 4H, var anderledes åben i forhold til målbar popularitet opgjort i tal. Mellem 3.000 og 3.500 mennesker skal være mødt op, når man tæller alle med, og det vakte begejstring her i jubilæumsåret for seneste gang, der blev afviklet dyrskue i Almindingen, hvilket var i 2012.

Dengang havde der været holdt dyrskue på Bornholm i 159 år, men nu er Bondedysten, Dyrenes Festparade, ponyridning, karamelgravning, pedaltraktor, trædyrsmaling, maskinudstilling og markedsplads altså stærkt tilbage, lader det til.

Bekymringssmøg

Frem mod næste års dyrskue kan man eventuelt kaste sin opmærksomhed på et andet område, der til tider byder på både dyst, parade og om ikke karamelgravning, så grøftegravning, nemlig politik.

Her aktualiseret i Dansk Folkeparti, som sandelig sejler omkring på et stormombrust hav. Det lokale og markante medlem af kommunalbestyrelsen René Danielsson meddelte således ved partiets grundlovsarrangement, at han har valgt at forlade DF's hovedbestyrelse – eller hovedbestyrtelse, som der er nogle, der ynder at omtale den som.

– Jeg skal blankt erkende, at der er blevet slået i puderne, råbt lidt højt eller tændt en bekymringssmøg, når man endnu en gang kan se folk, som vi ellers holder af alle sammen, forsætte med at gå i kødet på hinanden – hvilket kun gør vores nationale genopbygning sværere, forklarede René Danielsson blandt andet, inden han fortsatte:

– Det er da også derfor, at jeg har meldt til Morten (Messerschmidt, red.), at min tid som årsmødevalgt i hovedbestyrelsesmedlem slutter til september. Jeg koger ganske enkelt over, og deres ageren fjerner fokus fra de opgaver, som jeg ønsker at fokusere på lokalt.

Herfra skal lyde en tak for ærlig tale, frem for en gang sniksnak. Det klæder faktisk den politiske debat.

A propos Danielsson og DF, så barslede de på et tidspunkt med en løsning på den evige rådhussnak. Skal det ligge her eller der eller hist og pist, skal der renoveres, skal der bygges, skal der flyttes, ja, man blive svimmel, som havde man suset op og ned ad Snorrebakken med indlagte ture i rundkørslen i bunden.

DF hev pludselig en kanin op ad hatten: Byg helt nyt rådhus på det gamle DGI Stadion i Rønne i en såkaldt OPP-model, et offentligt privat partnerskab, hvor – mente partiet – der var helt nye muligheder for finansieringen.

Ikke realistisk

Men ak, uden at gå i detaljer, så konkluderede regionskommunens administration i forgangne uge, efter at rådgivningsfirmaet BDO havde skitseret mulighederne for at bygge via OPP-modellen, slet og ret, at det er "ikke realistisk at arbejde videre med et samlet rådhus opført som OPP".

Det huede naturligvis ikke DF, og René Danielssons kommentar i Tidende lød:

– Jeg savner lidt den kreativitet, vi tidligere har været kendt for – med for eksempel redningen af slagteriet.

Måske har han ret. Uden her at konkludere for meget, så er det vel ikke helt utænkeligt, at regionskommunen agerer som manden, der har tabt sine bilnøgler på gaden og går og leder efter dem under lygtepælene, fordi det er det eneste sted, han kan se noget. Måske ligger løsningen på rådhuspuslespillet lige nu hengemt i mørke og venter på, at en kreativ person trækker den frem i lyset?

Lad os i den forbindelse tage den i de landsdækkende medier i ugens forløb udskældte ja-hat på (folk hader åbenbart det udtryk) og hurtigt slå fast, at der skam er tid at løbe på, men også (næsten parentetisk) bemærke, at der dog næppe er mere end 1.000 år til at løse den bundne opgave med rådhuset.

Det har den verdenskendte danske højenergifysiker Holger Bech Nielsen og andre nemlig regnet sig frem til. Og igen uden at gå i detaljer, så hviler denne 1.000 års dommedagsteori, som naturligvis hen ad vejen må påvirke også et rådhus på Bornholm, på simpel statistik.

Statistisk set er vi alle helt almindelige mennesker, og hvis vi tager udgangspunkt i, at de første homo sapiens levede for omkring 300.000 år siden, kan man regne man sig frem til, hvor mange der har levet i alt siden da. Dernæst regner man på, hvor mange, der kommer til at leve i de næste århundreder.

Sagen er, at hvis vi lige nu er tilfældige og almindelige menneske, så kan vi ikke tilhøre de fem procent første mennesker, der eksisterede, og heller ikke de fem procent sidste, der kommer til at eksistere, men skal tilhøre de 90 procent i midten. Ellers er vi jo specielle og ikke tilfældige.

Og faktisk burde vi nu statistisk set befinde os lige omkring midten af den samlede population, men om cirka 1.000 år, siger statistikken, så er det slut, for hvis det fortsætter meget længere, kommer vi pludselig til at tilhøre de første fem procent, og det kan vi jo – statistisk set – ikke som almindelige og tilfældige personer.

Det er sådan set meget enkelt, og pointen er:

Så se nu at få styr på det rådhus!

I sandhed ...

I Hasle oplevede Superbrugsen under pinsen presset fra de cirka syv milliarder, vi render rundt på kloden lige nu.

– Det var en fantastisk pinse – formentlig den bedste nogensinde, sagde uddeler Karsten Rømer således, mens Destination Bornholm glædede sig over, at tyskerne er vendt tilbage oven på corona og i stor stil igen besøger Bornholm.

Omvendt kunne økobonden Jens Ovesen fra Marken Bornholm i Olsker godt have brugt om ikke syv milliarder, så dog nogle hjælpende hænder, fortalte han i ugens løb, for han kæmper for tiden en indædt kamp for at redde sine økologiske afgrøder fra at gå til i ukrudt.

Uden at være decideret statistikkyndige her på Bornholmerugens redaktion, tror vi på, at nogle af jer, der læser disse linjer, kun lige skal læse til ende, inden I sadler op og rider mod Olsker ...

Men – sandt at sige – vi ved det ikke, så lad os i stedet benytte dette som en elegant overgang til skulpturparken i Nexø, som Tidende også omtalte.

Den handler lige præcis om sand, 800 ton sand fra en grusgrav i Klemensker, som er fragtet til de gamle gule DLG-bygninger på havnen, og de optimistiske arrangører tror på 60.000 besøgende fra den 28. juni og frem til efterårsferien.

Her er der nok mange, der godt kunne tænke sig rent statistisk at få svar på, hvor stor en sandsynlighed der er for, at et helt tilfældigt og almindeligt sandkorn havner så markant i overfladen af en skulptur, at en helt almindelig og tilfældig besøgende får øje på det.

Igen: Vi er ikke eksperter i forhold til statistiske beregninger, men vi har lært ikke så lidt af 1.000 års dommedagsteorien, og umiddelbart vil vi mene, at det slet ikke kan ske.

For så ville det jo ikke være et tilfældigt og almindeligt sandkorn.

Bornholmerugen

I Bornholmerugen tager Tidende hver weekend et vue over den forgangne uges begivenheder.

• Hvad var væsentligt?

• Hvad husker vi?

• Hvem satte dagsordenen?