Opdateret: Gårdbrand i Poulsker slukket

Opdateret: Gårdbrand i Poulsker slukket
Der var melding om en brand på Grammegård. Fotos: Presse-fotos.dk
NYHED | POULSKER | 11. NOV 2022 • 11:57
NYHED | POULSKER
11. NOV 2022 • 11:57

Der opstod fredag formiddag en brand på Grammegård på Bukkevadsvejen i Poulsker. 

Ifølge brandvæsnets alarm skulle der være gået ild i en længe med halm i. 

Politidirektør hos Bornholms Politi, Martin Preisz Gravesen, oplyser, at politiet er til stede, og at branden hurtigt kom under kontrol. 

– Branden er slukket. Der er styr på det, og den har ikke spredt sig. Vi kender ikke årsagen endnu, men det er vi i gang med at finde ud af, siger Martin Preisz Gravesen til Tidende. 

Bornholms Brandvæsen blev klokken 10.50 kaldt ud til en melding om en bygningsbrand.