Kristina Siig, der er søretsprofessor ved Syddansk Universitet, har tidligere forklaret til Ritzau, at det er flagstaten - i dette tilfælde Kina - som har politimyndigheden, da "Yi Peng 3" ligger uden for dansk territorialfarvand.
– Efter juraen bør og skal der ikke ske noget, før Kina har givet tilladelse, har Siig sagt.
De to havkabler, som blev beskadiget 17. og 18. november, virker fredag begge igen.
Kablet mellem Finland og Tyskland, som blev brudt 18. november, er således blevet repareret, oplyser det finske selskab Cinia fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det andet kabel er også blevet genoprettet, oplyste operatøren Arelion sent torsdag.