S, SF og EL: Nej til fritidsklub fra 4. klasse

 S, SF og EL: Nej til fritidsklub fra 4. klasse
"Det kunne være et godt tilbud, men det er ikke den indsats, som vi i SF prioriterer højest", svarer spidskandidat Leif Olsen (SF). Foto: Berit Hvassum
NYHED | BORNHOLM | ABONNENT | 28. OKT 2021 • 16:30
Jakob Marschner
Journalist
NYHED | BORNHOLM | ABONNENT
28. OKT 2021 • 16:30

Svarene er ikke som ventet, når man spørger, om kommunen skal indføre det pasningstilbud for skoleelever fra 4. klasse og op, som Bornholm ikke har i dag. Næsten alle de borgerlige partier er for, men partierne med flest pædagoger blandt deres vælgere vil hellere bruge pengene anderledes.


De fleste pædagoger er venstreorienterede, og de venstreorienterede partier er mere optaget af pædagogik, pædagoger og offentlig pasning end de borgerlige partier. Det indtryk har de fleste nok, og helt forkert er det heller ikke.

I hvert fald fandt pædagogernes fagforbund BUPL før kommunalvalget for fire år siden ud af, at flere end tre ud af fire (77 procent) blandt 400 adspurgte BUPL-medlemmer ville stemme venstreorienteret, mens kun hver syvende (14 procent) ville stemme på et borgerligt parti.

Det billede vender de bornholmske spidskandidater for kommunalvalgets 13 partier helt på hovedet i dagens rundspørge-spørgsmål "Skal regionskommunen på bekostning af andre indsatser sætte penge af til at tilbyde fritidsklub til skoleelever fra 4. klasse og op?".

Hvor man måske ville vente, at Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ville svare ja, måske også mest entydigt, er de tre partier i stedet de eneste, der svarer nej, fordi de hellere vil prioritere de nødven dige penge anderledes.

Alternativet er det eneste overvejende venstreorienterede parti, der vil finde penge til et klubtilbud fra 4. klasse og op. Veganerpartiet er tiltalt af ideen, men ønsker også at undersøge prisen.

Og hvor man måske ville vente, at de borgerlige partier ville være mere lunkne i forhold til at skyde mere offentlig pasning i gang, er Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Bornholmerlisten samt Lavere Skatter og Afgifter entydigt for at indføre det klubtilbud til elever fra 4. klasse og op, som man har i mange andre kommuner, men som Bornholm ikke har.

Venstre kan ikke finde pengene i øjeblikket, men vil gøre et klubtilbud til de større skolebørn til en "topprioritet", hvis kommunens økonomi kommer til at række til det.

Kristendemokraternes svar kan bedst oversættes til "Måske" – og i så fald måske i et samarbejde med andre aktører. Partiet nævner Værftet i Nexø som en mulighed.

Røde vil prioritere anderledes

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten anerkender, at et klubtilbud til de større skolebørn ville være godt. For alle de tre partier står andet dog samtidig foran i køen.

"Vi ville meget gerne kunne tilbyde fritidsklubber til skoleelever fra 4. klasse og op, men vi har ikke midlerne", svarer borgmester Thomas Thors på vegne af Socialdemokratiet.

"Nej, ikke som generel ordning. Det kunne være et godt tilbud, men det er ikke den indsats, som vi i SF prioriterer højest", svarer spidskandidat Leif Olsen (SF).

Enhedslisten kigger en anden vej end et pasningstilbud til de større børn om eftermiddagen.

"Det ville helt sikkert være et godt initiativ, men hvis vi skal prioritere, vil vi hellere udbygge vores ungdomsskoletilbud, så det er ødækkende og knyttet til hver enkelt folkeskole. Vi tror, at den præventive gevinst i forhold til unge og mistrivsel er større her", svarer spidskandidat Morten Riis (EL).

Blå taler samme sag forskelligt

Ud over Kristendemokraternes "Måske"-svar er Radikale det eneste ikke-socialistiske parti, der tager forbehold for et klubtilbud fra 4. klasse og frem. "Vi skal begynde på det", svarer Radikale, der ser flere fordele.

"Ovenpå de seneste års længere skoledage og stigende fokus på præstation har vi mere end nogensinde brug for en stærk bro mellem skole og fritid. Og der er brug for at genrejse fritidspædagogikken som en vigtig arena for at sikre børns positive udvikling og trivsel", fortsætter svaret fra spidskandidat Matilde Lissau (R).

De borgerlige partier har forskellige argumenter for, hvorfor de går ind for et klubtilbud til de større skolebørn. Venstre, Nye Borgerlige og Veganerpartiet ser alle det i øjeblikket manglende pasningstilbud som vigtigt for Bornholms muligheder forn at tiltrække ny arbejdskraft.

"Det bliver nævnt, når talen kommer på tilflyttere, og det er nok et generelt ønske hos børn og forældre", lyder denne del af svaret fra spidskandidat Søren Schow (V).

"Ja. Fritidstilbud er vigtigt for børns og deres familiers trivsel – og dermed et vigtigt parameter i aktive børnefamiliers overvejelser om at flytte til Bornholm", svarer spidskandidat Gitte Frigioni (NB).

"Man må forvente, at udgiften i nogen grad vil blive opvejet af en øget mængde tilflyttere, da muligheden for fritidsklub er afgørende for nogle", svarer spidskandidat Lærke Luna Skovbjerg (VP).

Mangel på opsyn bekymrer

Alternativet og Dansk Folkeparti svarer "Ja" uden forbehold, og DF skriver endda "Selvfølgelig" og gør klubtilbuddet til en naturlig del af kommunens ansvar over for bornholmerne.

Konservative er bekymret for tilstanden i dag, hvor de større skolebørn er uden opsyn om eftermiddagen. Partiet vil sætte ind med klubtilbud i alle bornholmske byer med en folkeskole.

"Med udsigt til kortere skoledage er fritidsklubberne et nødvendigt samlingssted for skolebørn, som ellers ville opholde sig alene hjemme i timevis uden opsyn. Vi mener, at klubberne bør placeres i alle større byer, hvor der også er skoler, så eleverne har et sted at opholde sig, med opsyn af pædagogisk personale", svarer spidskandidat Jacob Trøst (Kons).

Endelig mener Lavere Skatter og Afgifter, at et klubtilbud vil kunne betale sig i kraft af sparede udgifter på børn og unge med problemer.

"Selvfølgelig skal der være ordentlige fritidsmuligheder til de unge, og mon ikke det efterfølgende vil give en besparelse på de sociale udgifter? Således at det slet ikke bliver en udgift, men en indtægt", svarer spidskandidat Martin Tidsvilde (LS).

 


Det svarer partierne

Skal regionskommunen på bekostning af andre indsatser sætte penge af til at tilbyde fritidsklub til skoleelever fra 4. klasse og op?

A

Vi ville meget gerne kunne tilbyde fritidsklubber til skoleelever fra 4. klasse og op, men vi har ikke midlerne.

B

Vi skal begynde på det, for ovenpå de seneste års længere skoledage og stigende fokus på præstation har vi mere end nogensinde brug for en stærk bro mellem skole og fritid. Og der er brug for at genrejse fritidspædagogikken som en vigtig arena for at sikre børns positive udvikling og trivsel.

C

Med udsigt til kortere skoledage er fritidsklubberne et nødvendigt samlingssted for skolebørn, som ellers ville opholde sig alene hjemme i timevis uden opsyn. Vi mener, at klubberne bør placeres i alle større byer, hvor der også er skoler, så eleverne har et sted at opholde sig, med opsyn af pædagogisk personale.

D

Ja. Fritidstilbud er vigtigt for børns og deres familiers trivsel – og dermed et vigtigt parameter i aktive børnefamiliers overvejelser om at flytte til Bornholm.

F

Nej, ikke som generel ordning. Det kunne være et godt tilbud, men det er ikke den indsats, som vi i SF prioriterer højest.

G

Det skal undersøges hvad det vil koste, for det er en vigtig investering for at forbedre de bornholmske børns trivsel og for at sikre forældrenes fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedet. Man må forvente, at udgiften i nogen grad vil blive opvejet af en øget mængde tilflyttere, da muligheden for fritidsklub er afgørende for nogle.

K

Vi ved ikke, hvilke andre indsatser det i givet fald skulle være på bekostning af. Men emnet skal tages op i den nye kommunalbestyrelse. Måske kan kommunen samarbejde med andre aktører. For eksempel Værftet i Nexø.

L

Selvfølgelig skal der være ordentlige fritidsmuligheder til de unge, og mon ikke det efterfølgende vil give en besparelse på de sociale udgifter? Således at det slet ikke bliver en udgift, men en indtægt.

O

Hvorfor skal tiltag altid være på bekostning af andre indsatser? Selvfølgelig skal vi have sat gang i klubtilbud til skoleelever fra 4. klasse og op, men det skal ikke være på bekostning af noget andet. Vi skal som en ansvarlig kommune kunne rumme flere muligheder.

V

Vi hører i al fald jævnligt, at vi mangler fritidsklub tilbud til de unge. Det bliver nævnt, når talen kommer på tilflyttere, og det er nok et generelt ønske hos børn og forældre. Venstre ønsker at indføre fritidsklub fra 4.-6. klassestilbud på alle folkeskoler på Bornholm. For at opnå økonomisk råderum til dette vil vi først iværksætte vores udviklingsplaner. Og når vi kan se, at det giver den forventede luft i økonomien, er fritidsklub en af vores topprioriteter på børneområdet på Bornholm.

W

Det kommer da helt an på hvilken bekostning og på hvilke indsatser! Men vi synes, at det er en rigtig god idé med fritidsklubtilbud. Det har vi også med i vores valgprogram.

Ø

Det ville helt sikkert være et godt initiativ, men hvis vi skal prioritere, vil vi hellere udbygge vores ungdomsskoletilbud, så det er ødækkende og knyttet til hver enkelt folkeskole. Vi tror, at den præventive gevinst i forhold til unge og mistrivsel er større her.