Kandidater må vente i spænding

Kandidater må vente i spænding
Laila Lindén og de øvrige bornholmske kandidater til regionsrådet må have tålmodighed, før de endelige stemmetal foreligger. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | BORNHOLM | 17. NOV 2021 • 07:25
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | BORNHOLM
17. NOV 2021 • 07:25

Bornholms to nuværende medlemmer af regionsrådet i Region Hovedstaden, Leila Lindén (S) og Carsten Scheibye (V), og de ni øvrige bornholmske kandidater, der stillede op til dette valg, får trukket spændingen ud.

Region Hovedstaden oplyser på sin hjemmeside, at fintællingen af stemmerne foregår i løbet af onsdag, og at det endelige valgresultat med navne på alle 41 regionsrådsmedlemmer derfor tidligst bliver bekræftet torsdag. Her mødes regionens valgbestyrelse sidst på dagen for endeligt at godkende valgresultatet eller kræve endnu en fintælling, hvilket i givet fald kan udsætte det endelige resultat med nogle dage.

Valgbestyrelsen består af syv medlemmer af det nuværende regionsråd.