Det blev de enige om i forhandlingslokalet

Et stop for nyt rådhusbyggeri på Snorrebakken, en genåbning af budgetaftalen og indførelse af klimaregnskaber i kommunen er de mest håndfaste politiske aftaler, som de fire partier bag Jacob Trøst er blevet enige om.

Rådhusplanen skal ændres, og planerne om at bygge en ny fløj i tre etager på rådhusafdelingen Snorrebakken vil blive standset. Det er den mest håndgribelige politiske aftale, der blev indgået mellem Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Konservative og Kristendemokraterne på valgaftenen.

– Vi er enige om, at nybyggeriet ikke skal udføres, men at vi skal renovere de eksisterende bygninger og selvfølgelig sørge for, at vores medarbejdere har gode arbejdsforhold, siger Jacob Trøst dagen derpå.

Morten Riis bekræfter, at partierne er enige om, at renoveringen af flere administrationsbygninger, heriblandt afdelingen på Ullasvej, skal gennemføres, sådan som både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har talt for op til valget. Ved forhandlingerne på Green Solution House blev flere forskellige scenarier kastet op i luften, men "ingen af dem ligger lige til højrebenet", fortæller Jacob Trøst.

Hvordan rådhusplanen i en beskåret version præcist skal ske ud, skal afklares snarest muligt. Torsdag klokken 15 samles de fire partier i konstitueringsaftalen til deres første møde, og Snorrebakken står højt på dagsordnen, oplyser den kommende borgmester.

– Udfordringen er, at der mangler nogle fysiske arbejdspladser. Vi er enige om, at det er noget af det allerførste, vi skal adressere, siger Jacob Trøst.

Thomas Thors sagde tirsdag aften, mens I forhandlede, at I ville komme til at stå med nogle udfordringer, når Ullasvej skal renoveres. Er det netop det spørgsmål, I sidder med?

– Ja, det er det. Det giver os nogle udfordringer, og vi giver hinanden håndslag på, at det er det første, vi går ind i, så vores medarbejdere er trygge.

Børn og unge

Børne- og ungeområdet forventer de fire partier at afsætte flere penge til. Hvilke specifikke opgaver eller projekter, der skal prioriteres, er endnu ikke besluttet, selv om politikområdet blev diskuteret under aftenens og nattens forhandlinger.

– Vi er alle enige om, at vi vil lave en mere fokuseret indsats, siger Morten Riis.

– Men vi er ikke nået så langt, at vi er klar med nye prioriteringsforslag.

Jacob Trøst fremhæver de fire partiers grundholdning til børne- og skoleområdet, som en af hovedgrundene til, at de kunne blive enige om et samarbejde. Derfor er han fortrøstningsfuld angående udsigten til, at de kan skabe resultater sammen.

– Vi er jo allesammen enige om de her ting med en tidlig indsats. Vi er enige om, at vi skal åbne budgettet op igen og se, hvad der giver mest mening at prioritere, men vi har ikke sat nogen beløb på nogle af områderne endnu.

Der er en jo en del mulige poster at prioritere. Man kan bare se på de ændringsforslag, Morten Riis havde med til andenbehandlingen af budgettet. Er der nogle konkrete ting, som I allerede har besluttet at gøre noget ved?

– Vi er ikke gået ned i detaljer endnu, og vi har ikke lagt os fast på noget endnu, siger Jacob Trøst.

Han fortæller, at kortere ventetid på pædagogisk-psykologisk vurderinger (PPV'er) af børn blev bragt op under forhandlingerne, og at det vil være et oplagt område at omdirigere budgetmidler til.

Økonomien

En hæmsko for alle gode intentioner er den økonomiske virkelighed, der fra næste år bliver en del af Jacob Trøsts og De Konservatives virkelighed. Partiet har i valgkampen erklæret, at kommunen bør investere penge i børnene, tilflytning og rekruttering af arbejdskraft på kort sigt, fordi det lønner sig på lang sigt. En forpligtelse til at satse på den slags dynamiske effekter indgår dog ikke i konstitueringsaftalen.

– Jeg er gået til valg på, at jeg gerne tager af kassen i en periode, men det havde vi ikke oppe at vende i går, siger Jacob Trøst.

Jeg har hørt dig tale om dynamiske effekter på flere områder. Er det stadigvæk den filosofi, du vil stå for som borgmester?

– Ja, men det er svært, for vi kan ikke lægge et budget ud fra, hvad vi tror. Vi kan håbe på, at det har en dynamisk effekt, at børne- og ungeområdet bliver talt op, og at vi laver en indsats. Det kan måske føre til, at færre fravælger Bornholm, hvis de kan se, at vi tager fat og sikrer, at børn og unge har gode vilkår.

Under valgkampen har du udtrykt en stor tro på, at en tidlig indsats for eksempel kan betale sig på specialområdet, ved at man senere sparer penge på anbringelser?

– Det er også rigtig svært at sætte tal på. Men jeg har stadig troen på, at det kan spare os på lang sigt, hvis vi laver de investeringer, at det vil give bedre vilkår for vores børn og unge og en bedre fortælling om Bornholm.

Den politiske enighed om økonomien blandt de fire partier eksisterer på et mere overordnet plan.

– Vi er enige om, at det er vigtigt, at økonomien også hænger sammen om fire år. Det er den store udfordring, og selvfølgelig frigør Snorrebakken nogle midler, som kan bruges til nogle investeringer, siger Jacob Trøst.

Hvor meget vurderer I, at det frigør?

– Vi har ikke talt om nogle konkrete beløb, siger Jacob Trøst.

Om pengene, der spares på Snorrebakken, skal bruges på at sætte turbo på nogle af de anlægsprojekter, der blev bremset af S og V tidligere på efterået, har partierne ifølge Morten Riis endnu ikke talt om.

Røde tal

Mens budgetaftalen nogenlunde får pengene til at passe i 2022, venter der specielt i 2024 og 2025 nogle år med dundrende underskud og kassetræk på 90-100 millioner kroner om året. Jacob Trøst får som borgmester hovedansvaret for at forhandle aftaler på plads, der skaber balance i økonomien.

Det bliver jo din opgave at gøre noget ved det. Hvordan ser du overordnet på de fire år, du går i møde?

– Jeg vil selvfølgelig lægge mig i selen for at imødekomme den udsigt, siger Trøst.

– En af de ting, som jeg er gået til valg på, er, at vi skal tiltrække mere arbejdskraft til Bornholm, og jeg har selvfølgelig nogle planer for, hvordan jeg kan påvirke det, siger Jacob Trøst og nævner flere boliger som et af værktøjerne.

Han fortæller, at investeringer i boliger er en af de ting, han selv bragte på banen under forhandlingerne.

– Jeg sagde: "For mig er det afgørende, at vi sikrer en fortsat udvikling på boligområdet". Der blev jeg præsenteret for de ting, der allerede er sat i værk. Jeg vil arbejde på at fortsætte med den udvikling, så vi får flere boliger, både i Rønne, men også på resten af Bornholm.

En potentiel kløft mellem partierne er skatter og afgifter. Enhedslisten foreslår i valgprogrammet at indføre en dækningsafgift for erhvervsejendomme, hvilket De Konservative i debatindlæg har kritiseret. Dansk Folkeparti har nævnt en aftale om at undgå skatteforhøjelse som en forudsætning for at indgå et samarbejde med Morten Riis. Ifølge Jacob Trøst har de fire partier ikke indgået nogen fælles aftale om disse emner.

– Det bliver nævnt på et tidspunkt, men vi er enige om, at det ikke er noget, vi går ind i nu, siger han om timerne i forhandlingslokalet.

Klimaregnskaber

Jacob Trøst bliver også formand for økonomiudvalget – eller rettere sagt: økonomi- og klimaudvalget, som det kommer til at hedde i de næste fire år.

Et af de vigtigste formål med at bringe klimaet ind i det centrale udvalg er, at regionskommunen skal forholde sig mere aktivt til, hvordan nye projekter eller tiltag påvirker klimaet. Det skal ske gennem indførelse af klimaregnskaber, som partierne har forpligtet sig til at arbejde for at indføre, oplyser den kommende borgmester.

– Vi tror på, at det bliver lovpligtigt inden for en nær fremtid. Det giver mening, at vi tager miljøbetragtninger med i vores beslutninger, siger Jacob Trøst.

Det var Enhedslisten, der ønskede at få klimaregnskaber med i konstitueringsaftalen.

– Tanken er, at et klimaperspektiv skal køres ned over alle beslutninger, forklarer Morten Riis.

Han uddyber, at CO2-hensyn ikke vil komme til at diktere alt, men at formålet med klimaregnskaber i høj grad er at gøre det tydeligt, hvilken klimapåvirkning en beslutning vil have, så politikerne har andre parametre end økonomien at forholde sig til.

– Det er noget, vi skal i gang med så hurtigt som muligt. Noget, vi skal kigge på, er, hvordan de gør i andre kommuner, siger Morten Riis.